Jeg kigger ikke så ofte forbi Sea of Shoes, fordi jeg bliver så misundelig på Jane og hendes mors skønne vintagefund og designersko. Herover er lidt Chanel, Prada, Dolce & Gabbana og Miu Miu.. Jeg har vist sko på hjernen for tiden. Nøjjj, hvor er de smukke og pæne allesammen. Tænk at de står i den samme piges klædeskab - Jeg vil også være en bleg (tjek!), rødhåret (tjek!) overklassepige fra Dallas! Mangler bare det dér med overklasse og Dallas.. :)
Jane har forresten fornylig lukket for kommentarfeltet på bloggen, grundet mange ubehagelige kommentarer. Det synes jeg virkelig er en uheldig udvikling.. Forcen ved modeblogge er jo netop kommentarfeltet - At det er muligt at ytre sig frit (inden for rimelighedens grænser) og at man kan være en del af et interessefællesskab, hvor man hjælper hinanden med links, størrelser etc. Det er ægte og det er autentisk, når jeg skriver et indlæg og rigtig mange af jer vælger at lægge en kommentar. Jeg elsker at læse blogge, hvor man kan mærke at der sker noget og man kan mærke at bloggen ligesom lever sit eget liv. Hvor er det bare trist at en håndfuld mennesker, (de fleste er jo positive og konstruktive) skal ødelægge det for Jane og hendes loyale læsere, som bare gerne vil vide hvordan hendes sko er i størrelsen og fortælle hende hvor godt hun ser ud. Men, det er åbenbart blevet for meget for Jane og hendes familie og på mange måder forstår jeg hende udemærket godt. Jeg har længe været hårdt ramt at skodkommentarer og de værste bliver ikke udgivet - dem sletter jeg. Både for min egen skyld, men også for jeres. Jeg nægter at give idioter taletid og synes ikke at I skal tage stilling til idioterne. Men derfra til at droppe kommentarfeltet helt.. Det må virkelig have været slemt for hende. Øv! Hvad mener I om udviklingen? Tror I den rammer DK?


