Viser opslag med etiketten personligt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten personligt. Vis alle opslag

30. november 2010

LAPJEANS/LEO/ULD/DOCS

Photobucket
Photobucket
PhotobucketPhotobucket
Mandag trodsede jeg snehelvede og brugte 50min på at komme til forelæsning. Lige 5 min. før forelæsningen skulle begynde blev den dog aflyst og jeg måtte bruge yderligere 50min. på at tage hjem igen. FML. Det var så belastende, men på plussiden havde jeg en "lovlig" fridag, hvor jeg trods alt var tidligt oppe.. Overdelen er ny og fra den engelske butik NEXT (skrev faktisk om dem her). Der ligger af en eller anden grund sådan en NEXT i forstæderne og der var virkelig mange fine ting til helt ok priser. Den her kostede 120kr og kan helt sikkert også bruges som kjole, når der ikke er snestorm i forstæderne.

24. november 2010

Chloé kluns, tak.

Der er HVIDT overalt i dag, jeg har pissefågging travlt og jeg vil gerne have en klassisk ladylike garderobe med fine uldfrakker, højhalsede overdele, lækre bukser og fine denim- og læderdetaljer til at fuldente mit look. I stedet sidder jeg i sorte jeans og en blazer i kantinen på den sociale højskole og sveder og en opgave, der skal afleveres i morgen. BAHHH! Jeg kigger ind forbi senere med et ordentligt blogindlæg til jer - Jeg har nemlig lavet en del ting i de sidste par dage, som jeg gerne vil dele med jer. Hav en god dag derude.

18. november 2010

Workwear.

Photobucket

Ovenstående outfit er fra onsdag, hvor jeg var på job og efterfølgende spiste verdens lækreste sushi på sticks and sushi i Valby. Shiiit, det var godt! Outfittet er endnu et typisk arbejdsoutfit - Behageligt, enkelt og ikke at forglemme URET, som nærmest er vigtigere end noget andet, når man arbejder et sted som jeg gør.

Jeg har rigtig travlt for tiden, min kæreste og jeg har solgt vores andel og købt en ejerlejlighed og skal flytte ud her i weekenden. Desværre overtager vi først vores nye lejlighed i januar, så der er lige halvanden måneds overlap, hvor vi skal have en midlertidig bolig og vores ting opmagasineret. Derfor bruger jeg det meste af tiden på at pakke ned og flytte ud. Århhh, det er vildt stressende at flytte!

16. november 2010

O.B.S.



PIGER OG DRENGE! Jeg har dårlige nyheder! Mit fågging Oister internet er nede og har været det i et par dage. Kan ikke komme igennem til kundeservice og jeg har virkelig gjort meget for at få det til at virke. Jeg har derfor blogget lidt på jobbet og på lånt netværk i bygningen, men det er faaaarligt, så vores computer opfører sig lidt mærkeligt, når jeg gør det. Lige nu sidder jeg hos Nina og ser tv. Vi har spist dejlig sushi og spist vanillieis med passionsfrugt, fordi hun er så irriterende at rejse til Uganda på fredag.

Kan sagtens svare på jeres kommentarer og mails via Iphone, men det er altså lidt problematisk at blogge fra den. Hey, er der nogen af jer, der har erfaring med at bruge 3G netværk på Iphone som netværk på computer? Hvad gør man? Har nemlig fri data og måske kunne det være en mulighed? God aften derude, jeg vender stærkt tilbage.

15. november 2010

Fridag i København og tak.

Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Jeg plejer at bruge mine mandage til forelæsning, men da jeg afsluttede det fag med at aflevere eksamensopgave i sidste uge har jeg altså haft fri i dag. Min kæreste har også haft fri og solen skinnede i dag, så vi tog vores cykler og gik på opdagelse i København.. På billedet står jeg ved Skuespilhuset, hvor jeg endnu ikke har været inde og se teater endnu. Det må ændres, skal altså til at være mere kulturel..

Jeg vil forresten lige benytte lejligheden til at fortælle jer, at jeg i de sidste par måneder har modtaget ekstremt mange søde og rosende kommentarer og mails og i øvrigt meget få sure kommentarer, så derfor vil jeg lige takke jer for alle jeres rosende kommentarer og især jeres tilbagemeldinger på mine indlæg. Det tager tid at blogge og det tager tid at gøre det her 110%, så jeg bliver bare så glad over at I gider sige noget altid. Jeg har bare haft lyst til at sige tak til jer længe, så TAK! :)

13. november 2010

FRIDAYANDNIGHT!

Jeg har været stille i dag af to grunde - 1) Jeg har haft tømmermænd, som aldrig før. Nogen skal seriøst minde mig om, at jeg ikke er 18år mere.. :) 2) Internettet driller og jeg har nu skrevet det her indlæg om hele 3 gange, fordi computeren bliver ved med at smide mig af og ikke vil gemme de ændringer, jeg laver undervejs. I går havde jeg to outfits på - Det ene om dagen og det andet om aftenen og natten. Derfor den geniale overskrift til dette indlæg, haha!
Photobucket
På jobbet er det bedst jeg er lidt praktisk og kedelig. Praktisk, fordi jeg aldrig rigtig ved, hvad der kommer til at foregå og kedelig, fordi de børn jeg arbejder med (kærligt) disser mig og min påklædning, ligeså snart de kan komme til det. Mine kollegaer vil nok argumentere for at jeg ikke altid klæder mig til lejligheden f.eks når jeg møder op i ruskindsballerinaer på fiskekutter i øsregnvejr, eller når jeg har hunters på i det tørreste sommervejr, eller fordi jeg generelt bare har for stramme jeans på og ikke kan komme over indhegningen ved vores fodboldbane.. :) Trøjen er en kjole fra Secondfemale og mine jeans er et par fra H&M trend, som var meget eftertragtede sidste vinter.
PhotobucketPhotobucket
Og her er nattens look. Kjolen er en gave fra Message og er en MbyM-sag. Er vild med det fine print og den lidt anderledes form kjolen har. Den kan vende to veje, bagpå er der en lynlås hele vejen ned. Halskæden er ligeledes en gave fra Message og er fra Rosie and Roses. Kjolen kan nemt blive skanky, da den har dybe udskæringer i siderne, så jeg valgte at style den med mine mindst skanky accessories, sko og og en knold i håret.

Hav lige en fortsat god aften, jeg skal tilbage til Harry Potter-marathon på TV3.. :)

9. november 2010

Mandag eftermiddag.

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket
I går ordnede min kæreste og jeg en masse praktiske ting i forbindelse med vores snarlige flytning. Bl.a. var vi en tur ude i vores depotrum - havde i løbet af dagen ikke lige fået taget et dagens og da det jo nærmest bliver mørkt kl. 15 i disse tider, greb jeg chancen til at få taget et par billeder i depotrummets gange med godt skarpt lys.. :) På de øverste billeder prøver jeg at vise jer min nye sølvhalskæde fra Arena CPH, som jeg købte af Ditte til tøjsalget for hele 75kr. Den var meget oxideret af at have ligget i hendes smykkeskrin, så jeg har først fået den renset forleden. Har en hverdagskæde i guld med et stjernevedhæng og har længe ledt efter en hverdagskæde i sølv med et fint vedhæng og så til 75kr. Ikke dårligt! :)

Dagen i dag har stået på aflevering af opgave og H&Ms fremvisning af deres SS11-kollektion. Mere om det følger senere. Hav en fortsat dejlig dag og husk at deltage i konkurrencen om goodiebags fra Dove inde på min FB-side, jeg udlodder 10 stk. og konkurrencen lukker i aften kl 20. Go go go!

8. november 2010

Out for a walk.

Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Sikke nogle fine klare farver på de her billeder, igen har kæresten brillieret.. :)
Denne weekend har jeg brugt det meste af tiden på kedelige ting, som eksamensskrivning og læsning, så søndag stod vi op og spiste frokost hos svigermormor. Hun laver de dejligste frikadeller! :) Senere på dagen tog vi ud til mine forældre og gik en tur i det fantastiske vejr. Elsker når solen skinner i efteråret, farverne bliver så flotte. Denne uge bliver sjov og spændende, især når jeg har afleveret opgave på tirsdag kl 10. Wuhu!

PS. Inde på FB-siden udlodder jeg 10 goodiebags, konkurrencen slutter tirsdag kl 20. (DELTAG HER - http://www.facebook.com/#!/pages/Fierce-og-fattig-pa-SU/144843588890713)

6. november 2010

TERMOSTRØMPER FTW!

PhotobucketPhotobucket

Er netop kommet hjem fra en fin event I Message på Købmagergade. Er lidt bagud med min eksamensopgave, så resten af aftenen står på opgaveskrivning og dåsecola. Fortryder lidt at jeg ikke er nået længere, men arbejder bedst under pres. At jeg så fungerer vildt dårligt under pres og er en mega belastende kæreste i disse tider, er en helt anden historie.. :)

Outfittet her er fra i torsdags, hvor jeg var ude og spise sushi med min søster. Hun rejser snart på guideskole i Spanien, så det var sidste søster-sushi-date i lang tid. Til tøjsalget satte jeg faktisk denne blondekjole fra asos til salg, men fortød fordi Ditte blev ved med at spørge om jeg VIRKELIG ville af med den fine blondekjole.. Det ville jeg jo i virkeligheden ikke, så tak til Ditte. Er rigtig glad for den, især sammen med en cardigan og termostrømpebukser, som jeg i øjeblikket elsker mere end alt muligt andet - Så kan man gå med kjoler hele vinteren uden problemer. Termostømpebukserne kan virkelig anbefales og fås i bilka. Haha.. :) Hav en dejlig lørdag aften derude!

4. november 2010

Velkommen til smukke sko!

PhotobucketPhotobucketPhotobucket
I onsdags tog jeg til MTV preparty i Øksnehallen. Her optrådte bl.a. Turboweekend og Medina - Jeg var til festen sammen med en masse mennesker, som jeg virkelig godt kan lide, så det var bare en rigtig god aften med øl og dans. Billedet herover er taget af min søde søster på Vinbaren 'Adendum' på Islands Brygge, hvor vi drak en flaske god hvidvin inden vi tog til fest.

Jeg har fået et par nye smukke sko til samlingen. Det er smukke Nico, som jeg har skrevet om før. Det er en gave fra et PR-firma og jeg er så glad for at de nu er mine. Man går SÅ godt i dem og jeg elsker det lidt klodsede look. Hvad synes I forresten om den her slags 'dagens'? Er det ikke meget cool? Jeg synes det er flot! :)

2. november 2010

TUESDAY!

Photobucket PhotobucketPhotobucket
Det er længe siden at jeg har været foran med dagens outfit. Klokken er 15 og jeg HAR rent faktisk det her tøj på PT. Det er ikke fra i går eller i forgårs, som det plejer at være. Fremskridt! I dag har jeg holdt min kæreste med selskab hos frisøren og efter gik vi en tur på Bryggen. Har prøvet at vise ham outfitbilleder af piger som Andy fra Stylescrapbook og Sabrina fra Afterdrk - I forhold til at tage lidt mere interessante billeder engang i mellem og i dag gjorde han det helt af sig selv. Dygtig kæreste..

31. oktober 2010

Søndag - Se min kjole.

Photobucket

Efter en lang søndag ude, har jeg valgt at cutte mit hoved. Sorry, men lignede lort her sent på aftenen. Jeg har haft en alletiders dag med babybesøg (er total skruk nu!) og søndagspizza hos mine forældre. Næste uge står den på eksamensopgave, arbejde og en ordentlig røvfuld aftaler. Håber at jeg når det hele! Kjolen er af nyere dato, jeg købte den i sidste måned på udsalg til 174,50kr. Den er fra H&M trend og er dejlig nem at kaste på, især fordi jeg elsker simpelt tøj. Derudover ser jeg umådeligt høj og meget porcelænsagtig ud i den - Et plus i min verden..

NU skal jeg i seng og drømme om de 10.000 sider, som jeg HELT sikkert skal læse i løbet af ugen. Hurra! Sov godt derude.. :)

29. oktober 2010

Torsdagens med og uden hat!

PhotobucketPhotobucketPhotobucket

Torsdag bød på endnu en pressedag. Jeg var igang hele dagen og havde bl.a. Katrine Krøjby og Emily som smukt selskab det meste af dagen. Mellem de forskellige besøg hos PR-bureauerne fik vi også sneget en smule shopping ind.. Købte et par fine boots. Billeder følger! :)

Torsdagens outfit er taget hos Agentur V, som bl.a. repræsenterer monki, weekday og minimarket. Jeg gik rundt med hatten en rum tid, da jeg skulle bruge krogen den hang på til at tage billeder af tøjet. Den er forresten fra Monki og er egentlig meget pæn? Jeg er fan! Strikken er fra ONLY ONE og er en gave fra dem. Den er rigtig fin og tøset, så jeg tog den på til mine rå plastikbukser og Dr. Martens - Modsætninger er godt, men det har jeg vist sagt en del gange før! :)

28. oktober 2010

En god sag - Vidunderlivet.

Photobucket

(vidunderlivet.dk)

Jeg er egentlig ret ligeglad om det regner - Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning! Jeg har derfor en paraply i alle mine tasker og et par regnslag eller to lige ved hånden. I går da jeg gik indre by tynd regnede det, ej, det regnede ikke, det stod ned i tykke stråler hele dagen lang og jeg havde selvfølgelig ikke kluns på til det - Havde derudover valgt en taske uden paraply i. FÅRK! Kunne godt have brugt den her taskeparaply i går, jeg fandt den inde på vidunderlivet.dk, da jeg sad og læste om HPV-vaccinen, som jeg PT. er i gang med. På vidunderlivet.dk kan I forresten læse mere info om screninger, celleforandringer, livmoderhalskræft, HPV-vaccine og købe paraplyer.. :)

26. oktober 2010

Rullekrave-ALERT!

PhotobucketPhotobucket

I dag har jeg været på job i forstæderne. Tog lige hjem forbi mine forældre, da jeg havde fri (omkring aftensmadtid, selvfølgelig!) og SØR'ME om de ikke skulle have dejlig mad her til aften. Jeg er ikke for fin til at invitere mig selv på mad - Så nu er jeg mæt og glad! :) Senere står den på aftenkaffe og forhåbentlig også kage hos min moster. Her inviterede jeg også lige mig selv, haha!

Jeg købte for nogle måneder siden denne rullekravebluse i Vero Moda og har haft lidt svært ved at bruge den. Den er i sådan noget dejligt blødt lækkert stof, faktisk super lækkert. Der er dog også den lille ulempe, at blødt lækkert stof smyger sig omkring mavsen og andre steder hvor man buler lidt ud. I morges var jeg dog ret optimistisk omkring min krop, så på kom den. Kan ikke helt finde ud af om det er et total 90'er levn? Er dog kommet frem til at jeg godt kan lide det enkle klassiske look, som sådan en rullekrave giver.. Hvad siger I? Mine converse er forresten nye og direkte importeret fra U.S and A. Elsker den bordeaux farve - perfekt efterårsfarve!

25. oktober 2010

Et glemt festoutfit.

Photobucket

Jeg har helt glemt at vise jer det her outfit fra fredag i starten af oktober, da jeg var ude og feste med mine kollegaer. Jeg havde lidt en tøjkrise og det er vildt, for det har jeg ellers aldrig. Det er virkelig svært for mig at klæde mig på, til sådan noget kolleganoget. Endte i ovenstående og der fungerede rigtig godt. Indenunder havde jeg min fleexes-underkjole, som holdt orden på det hele og sørgede for at min overdel ikke var gennemsigtig. Fantastisk køb! Aftenen var en succes, vi dansede meget og alle var glade! :)

24. oktober 2010

Lag-på-lag/weekenden/sød hund.

Photobucket Photobucket
Prøv lige at tjekke det dér fjæs! Nuiiiiiiiiiiiii! :) Vi har netop afleveret Louie tilbage. Det har været så hyggeligt at have ham på besøg i storbyen i de sidste 10 dage, især fordi han er verdens nemmeste hund. Weekenden er blevet brugt på afslapning og god mad i familiens skød - I morgen starter hverdagen nemlig og jeg har en virkelig travl uge foran mig med møder, pressedage, job og forelæsninger. Sidste uge var knap så travl, så det skal blive rart med lidt at tage sig til.

Outfittet er fra lørdag, hvor vi gik en lang tur i indre by, inden vi kørte til lækker middag hos mine forældre. Det er som om, jeg ikke helt er 100% klar til vinterjakker endnu, så lag på lag-looket er min ven i øjeblikket.. :) Jeg håber at I alle har haft en rigtig rar weekend.

20. oktober 2010

All legs, no brain.. Haha.

PhotobucketPhotobucket

I går var jeg til ude og spise sushi og til et møde der sluttede pænt sent. En vis person missede sit tog til Odense, så jeg stod en time på hovedbanegården og snakkede, det var hyggeligt nok - på nær det freakshow der udspillede sig, mens vi ventede. Vi måtte nærmest flygte fra agressive hjemløse og stive svenskere.. Skræmmende! :) Nåm, inden freakshowet udspillede sig fik jeg taget dagens outfit, lige der midt på hovedbanegården. Mine ben ser ualmindeligt lange ud - Det må være de høje clogs og de alt for stramme Silvia-jeans, der gør det. Tjek også min fine Ladurée-nøglering på tasken..

18. oktober 2010

Tip - Billybillet.

Photobucket

(nbt.dk)

For noget tid siden blev jeg inviteret ind til gallapremiere på teaterforestillingen 'Producenterne på Fjællebroen', der er en satirisk folkekomedie med bl.a. Peter Gantzler i hovedrollen. Jeg går desværre ikke så tit i teater, selvom jeg virkelig elsker det. Til denne premiere blev vi sat på allerforreste række og Peter Gantzler stod bogstavlig talt lige op i vores ansigt og spillede røven ud af bukserne. Teaterstykket kan anbefales, hvis man er til politisk satire. Jeg var inviteret gratis i teater af mange grunde - bl.a. fordi teater pr-folk gerne vil gøre opmærksom på konceptet Billybillet, som giver unge under 25 år, mulighed for at gå i teater til billigere penge. Jeg vil f.eks vildt gerne ind og se forestillingen 'Pornotopia' på Nørrebro Teater og det kan jeg komme for 150kr. Ikke dårligt, især fordi jeg betalte 150kr for at se Toystory3 for en lille måneds tid siden - De to oplevelser kan jo ikke sammenlignes! :)

Billybilletten gælder til alle københavnske teatre og jeg vil klart være bedre til at udnytte dette tilbud i fremtiden. Se oversigt over de københavnske teatre og forestillinger lige HER!

17. oktober 2010

And the Oscar goes to..

I går skulle jeg endelig til 30-års fødselsdag med Oscartema. I september måned hjalp I mig med at vælge farve på kjolen - Valget var egentlig ikke svært, når det kom det stykket. Det blev navy og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Farven passer godt til min blege hud og mit rødlige hår. Festen var VILD og der var virkelig gjort noget ud af detaljerne, der bl.a. inkluderede en rød løber med indtil flere paparazzis. Her er lidt billeder af aftenens look.
Photobucket
Kjole fra ASOS.
Photobucket
Håret er sat af min dygtige frisør Kirstine. Øreringene er fra H&M og kostede 25kr.
Photobucket
Clutch fra ASOS og frynsejakke (i hånden) fra Kate Moss/Topshop.
Photobucket
Photobucket
Her står jeg hos mine forældre med manden i mit liv, som var SÅ pæn med dyr habit, velourbutterfly og brylcreme i håret - Virkelig gennemført og han har stået for sit look helt selv! Lidt detaljer om mit look (jeg ved nemlig at I vil spørge :)). På neglene havde jeg Chanel paradoxal, jeg havde fine fake vipper fra topshops nye makeuplinje på, mine sko var helt plain sorte ruskindspumps fra et ukendt mærke, smykkerne holdt jeg simple med store øreringe, tynde guldringe fra Carré og et par tynde armbånd.

Sikke en god aften! Jeg følte mig så godt tilpas og Oscaragtig og vi dansede til kl 5 i morges.