24. november 2009

Ebaytips til begyndere.

(Hehe, PR-Laura sendte mig lige dette "diplom", som jeg synes I skulle se..)

Selvom jeg var nybegynder vandt jeg Ebay Deal Hunter Challenge. Det beviser at alle kan bruge Ebay, hvis man har tid, lyst og overskud. Det kræver lidt at gennemskue siden og få et overblik. Men ligeså snart man "knækker koden", bliver det en leg at bruge Ebay. Lige nu går jeg og venter på en statmenthalskæde a la Jimmy Choo for H&M, en Essie neglelak i farven Greenport, Essies overlak "Matte about you" og en uglehalskæde. Sammenlagt har jeg brugt 250kr inkl. porto på disse 4 items, så der er virkelig noget at spare.

Hvilken Ebay?
Først og fremmest skal du gøre op med dig selv om du vil ligge og rode med moms og told. Det kommer du til, hvis du bruger det amerikanske Ebay. Jeg besluttede mig hurtigt for at bruge det engelske Ebay og jeg endte også med at blive modig og bruge det tyske og franske Ebay. Når du handler indenfor EU, kommer der hverken told eller moms på de varer du køber.

Brugerprofil og paypal?ebay.co.uk opretter du nemt og hurtigt en bruger profil. Denne profil kan du også bruge på det amerikanske Ebay, hvis du vil det. Herefter skal du oprette en paypal-konto, så du kan betale for dine varer. Dette gør du på paypal.com/dk. Siden er på dansk og ret nem at overskue. Det er et must at bruge paypal, da de sikrer din konto og fungerer som mellemmand mellem dig og sælger. Jeg handler kun med sælgere der bruger paypal. Det er sikrest og nemmest.

Konkrete søgninger/Hvad går jeg efter?
Med en bruger på Ebay og en paypal-konto er du klar og parat til at shoppe. Hav på forhånd en klar idé om hvad du leder efter. Jeg leder f.eks efter en kæmpe paraply i god kvalitet og kunne godt tænke mig at den er gennemsigtig. Jeg finder derfor søgefeltet og skriver umbrella seethrough. Frem kommer alle gennemsigtige paraplyer på ebay. Jeg tjekker nu priserne og portoprisen på de paraplyer jeg er interesseret i. Tjek altid porto, og om sælger overhovedet sender til DK. De fleste sender til DK, men visse sælgere skal lige overtales. Inde på den varer du er interesseret i, står der informationer omkring sælger. En af dine muligheder er at stille sælger et spørgsmål. Husk at stille sælger spørgsmålet på det sprog, som annoncen er på. Jeg har endnu ikke oplevet at en sælger ikke vil sende til DK.

Porto?
Min paraplysælger har ikke skrevet pris på porto og jeg har derfor stillet ham et spørgsmål om porto. Han svarer at portoen for paraplyen bliver 5 pund. Så nu har jeg pris på paraply og porto. Jeg lægger pris og porto sammen. Jeg har
altid en valutaomregner åben i en anden fane, her kan jeg omregne fra pund og euro til danske kroner.

Køb på Ebay?
Den paraply jeg er interesseret i, kan man enten byde på eller købe med det samme. Jeg vælger at købe den med det samme. På den måde undgår jeg auktion og får den vare jeg vil have til den pris jeg vil give. Jeg kunne også vælge at byde. I boksen skriver jeg mit maks. bud og så noterer jeg hvornår autionen slutter. Man kan følge en vare ved at trykke på "watch this item". Når man følger en vare, følger man udvikling og bud, men jeg bruger det også til at finde den vare, som jeg måske er interesseret i at byde på senere. De varer man overvåger, vil nemlig ligge fremme på ens Ebayprofil.
Husk også at byde på de varer, som du er interesseret i, meget tæt på lukketidspunkt, så presses prisen ikke unødigt op.

Betaling?
Når du har vundet en auktion eller bare har klikket på "buy it now" fører Ebay dig automatisk videre til betaling. Her logger du på paypal og betaler.

Flere råd?
Ofte skal du bare følge instruktionerne og så er Ebay slet ikke så svært. Jeg har selv lært det ved at klikke mig rundt på siden og prøve mig frem. Det er faktisk det bedste råd, jeg kan give jer nybegyndere derude.

Andre Ebayguides?
Jeg har selv brugt disse guides til Ebay:

8 kommentarer:

Christina sagde ...

Tak for tips'ene. Engang var det okay at købe over den amerikanske ebay uden at betale told osv, hvis man bare fik dem til at sende pakken som en gave. Ved ikke om det stadig fungerer!!?

http://passionsforfashion.blogspot.com/

Stray Cats Are The Best sagde ...

HEY Kia. ved godt det er lidt udenfor kontekst, men hvor arbejder du egentlig henne?

J'adore blog sagde ...

Tak for guiden. Jeg skal da vist igang med at bruge Ebay nu :)

Kia sagde ...

Hej Christina, Stray cat are.. og Kaagje,

Uhh, det ved jeg slet ikke.. Har ikke forstand på amerikansk ebay..

Jeg arbejder på en heldagsskole i forstæderne mandag, tirsdag og onsdag. Hvorfor? :)

Ja, det er bare igang! :)

Kia.

Anonym sagde ...

Super guide. Jeg har lige et spørgsmål, ved ikke om du ved det, men jeg prøver. Jeg skulle til at oprette en konto, men mit land stod ikke på listen, så kan med ikke få en konto vel?

pernille sagde ...

Hej.
Fin lille men hjælpsom guide, tak! :)
Har dog et spørgsmål - er det meget svært at handle med en person som kommer fra fx Shanghai (altså uden for EU)?

pernille sagde ...

.. og hvor kan man se om sælgeren har en bruger på paypal?

Anonym sagde ...

Hvor kan man skrive til sælgeren (hvis man evt. vil overtale dem til at sælge en vare til DK).