Viser opslag med etiketten bestseller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bestseller. Vis alle opslag

29. juli 2009

Fundet - Budgetpailletter.


Jeg havde faktisk ikke tid til at gå forbi Bestseller på Strøget for at se om pailletharemsbukserne var der.. Men jeg fik overtalt min kæreste til at køre ind forbi, da vi alligevel var på vej ud af byen. Han stoppede bilen omkring Læderstræde og gav mig præcis 30minutter til at gå derned, tjekke om bukserne var der, prøve dem og eventuelt købe dem. Jeg klarede opgaven på 11minutter - Ret godt klaret, ik? Vi nåede endda forbi Wasteland for at købe et nyt ur til ham og tilbage til bilen før vores 30minutters parkering udløb. Jeg købte dem selvfølgelig - de er lækre med matte pailletter og så har de en GOD pris!
Pailletharemsbukser fra Vero Moda til 259kr.

2. juli 2009

Torsdag - Jeansbombe og blomstrede shorts.



Ad, det er varmt. En cykeltur til hovedbanen fik mig IGEN til at svede helt vildt og uhæmmet i ansigtet. Tog ind for at se den der famøse jeansbombe, som jeg tidligere har skrevet om. Det er vist en overdrivelse at kalde det en jeansbombe. Det lignede dog en jeansbombe. Jeg havde forventet at den ville larme og at der så ville der flyve jeans rundt på hele hovedbanen. Kæmpe antiklimaks var det, da den "sprang" - Der kom lidt røg ud og så faldt alle jeansene på jorden. Det var dét! Folk stod i ordnede køer og blev lukket ind i hold.. Underligt. Måske er jeg bare skuffet over at der ikke kom et par jeans flyvende i min retning.. :)

Dagens - Blomstrede shorts fra Topshop, semitransparent tee fra Gina Tricot, koralfarvet bustier fra Asos.

Her er nogle billeder af den store Jeans"bombe":

28. juni 2009

Tip - Jeansbombe på hovedbanegården.

(Klik for at se en større version)
På torsdag planlægger jeg at tage ind på Københavns hovedbanegård og se hvad denne event helt præcist går ud på. En jeansbombe med gratis jeans og præmier i lommerne vil jeg ikke gå glip af. Man kan bl.a. finde festivalbilletter i lommerne - Det ville være helt fantastisk at komme afsted gratis. Vil selvfølgelig også tage billeder til jer som ikke kan opleve det. Det lyder som en sjov oplevelse! Kom glad!

19. februar 2009

Spottet - Nittevest.

Forleden dag tippede jeg Mette fra Modedullens skriblerier om en næsten perfekt nittevest. Nu får I også glæden af dette. Jeg spottede forleden nittevesten og den bjælder ikke, som bikboks. Den er ikke sygt dyr, som bikboks. Den er ikke cheaplooking, som Gina Tricots. Den er ikke hippieagtig, som Zaras. Den er bare sej og fin. Den koster 199.95, er fra pieces og er senest set i Vila og i Bestsellers flagskibsforrretning på strøget. Har desværre ikke kunne finde noget billede af vesten på pieces eller vilas hjemmesider. Må blive bedre til at medbringe mit kamera når jeg går rundt i indre by. Se her hvad Mette sagde til nittevesten.. Skal du ud og have den?

20. november 2008

Vimmelskaftet 38.

Efter geografi-timer tog jeg ind til indre by for at gå en tur i den nye bestseller butik. Bestseller sælger Jack&Jones, Only, Vero Moda, Vila, Pieces og Object i den nye butik. Jeg regnede med at gå derfra med nogle gode køb, da der traditionelt til "grand openings" er gode tilbud at hente. Tilbud var der også, men det var tilbud på kedelige ting og jeg endte med at gå derfra med ømme ører (DJ spillede alt for høj musik), hedeslag (spot gange 1000 = Varmt!) og et par knæstrømper til en 20'er. Hvor var de gode tilbud på f.eks. kjoler? Besøg butikken, den er HUGE!
(Billede lånt fra eurowoman.dk)