Viser opslag med etiketten chili. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten chili. Vis alle opslag

8. februar 2010

Mine svar på dine spørgsmål.

Så blev det mandag igen! Jeg havde en rigtig god dag i går. Var til stor brunch med skønne piger og børnefødselsdag resten af søndagen. Jeg havde lidt tid til overs i går aftes, så jeg kunne svare på jeres gode spørgsmål. Here goes:

Hvordan du er blevet moderedaktør på Chili? Og hvis du vil svare på det, hvad får du så for det?
Jeg fik jobbet på Chili pga. bloggen. Chili kontaktede mig med et tilbud om arbejde og rent praktisk kaldes jeg endda moderedaktør. Det kan jeg dog ikke lide at kalde mig selv, da jeg ikke har noget redaktionelt ansvar overhovedet. Jeg er super glad for at lave Chili, det er en hyggelig sidebeskæftigelse og et godt tilskud til min SU og løn. Super fedt, at de turde tage chancen med mig. Jeg får et honorar hver måned, udfra det antal sider jeg laver. Rent principielt taler jeg ikke om min privatøkonomi.

Da du startede din blog, havde du så regnet/turde håbe på så mange læsere? + hvad gør man for at få læsere?? + Hvad fik dig til at starte bloggen og overvejede du hvad den skulle eller ikke skulle indeholde?
Nej, regnede overhovedet ikke at min blog skulle blive så stor, som den er blevet. Jeg startede ud med at blogge, fordi jeg havde så mange mode- og shoppingtanker i mit lille hoved. Der er nok flere grunde til, at jeg har så mange læsere, bl.a. at jeg har opdateret hver evig eneste dag og været en meget aktiv blogger. Overvejede fra starten af at den skulle indeholde mode og min personlighed. Det tror jeg er en god cocktail.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvilke uddannelse du har? + Hvornår er du færdig med din uddannelse?
Jeg læser til folkeskolelærer og er færdig til sommer. Mine liniefag er dansk, samfundsfag, kristendomskunstskab/religion og geografi. Jeg blev færdig med samfundsfag for 2 år siden og i sommers afsluttede jeg dansk. Så nu mangler jeg kun at afslutte kristendom, geografi og selvfølgelig min BA.

Hvad arbejder du med?
Jeg studerer, laver Chili og arbejder på en specialskole/heldagsskole i forstæderne.

Hvilken kandidat uddannelse er det du skal starte på efter du er blevet lærer?
Jeg skal, hvis alt går vel, overbygge min læreruddannelse med en kandidatgrad i socialt arbejde. Kandidatuddannelsen står Aalborg universitet for, men det foregår i København. Det bliver rigtig sjovt og spændende. Glæder mig til at komme videre i mit uddannelsesliv - Har brugt 4 år af mit liv på læreruddannelsen.

Hvad er din livret?
Jeg er slet ikke sart med mad og elsker virkelig at spise. For tiden kan jeg rigtig godt lide retter med fisk f.eks. sushi. Indisk mad er jeg også meget glad for.

Hvor er du vokset op henne?
Jeg er vokset op på Vestegnen, ca. 20km. fra København.

Din politiske overbevisning?
Jeg stemmer rødt.

Hvor længe har du været sammen med din kæreste?
Jeg har været sammen med min kæreste i ca. 2½år. Vi har boet sammen i to år. Så det gik stærkt dengang.

Hvad laver din kæreste?
Min kæreste er ambulanceassistent hos Falck.

Kan det passe at du er lidt rødhåret? Og er det din naturlige hårfarve? (den er rigtig fin nemlig!)
Tak. Jeps, jeg er lidt rødhåret. Min hårfave er naturlig og helt min egen. Den er kastanje/rødlig, og så er mit hår også bleget en del af solen.

Hvilke farver holder du mest af at gå i mht. dit tøj?
Jeg elsker sort, hvid, grå - ja, basisfarver generelt. Men jeg mikser forskellige materialer, så det ikke bliver for kedeligt.

Hvor meget bruger du på tøj, accessories osv om måneden? + Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvor mange penge du bruger på tøj osv. hver måned?
Det er svært at sige, da det er forskelligt fra måned til måned. Jeg tror at jeg bruger omkring 2000+ om måneden på tøj, sko og accessories.

Hvad er du på udkig efter her i det nye år (tøj, sko, alt), og hvad tror du der hitter? + hvilke mode-tendenser går du efter til foråret?
Jeg kigger efter trenchcoats, wedges, lave converse, transparente stoffer, denim og læder til foråret og sommeren.

Kunne du anbefale nogle gode blogs med bolig inspiration/indretnings tips?
Desværre ikke, jeg går virkelig lidt op i boligindretning og kan bedst lide når der er enkelt og ryddeligt i mit hjem. Meget kedeligt, men det fungerer altså for mig. Måske jeg får lyst til at indrette mere, når jeg ikke bor på 50kvm? :)

Kender du gode shopping steder/ideer/vintageshops i London?
Ikke for alvor, da jeg kun har været i London én eneste gang. Da jeg var afsted sidst, var jeg dog virkelig lykkelig over Oxford Street og Camden market.

Hvad ville du bruge 10.000kr til?
Jeg ville købe en flybillet + hotel til Thailand og tage ned og give Nina et kæmpe kram. Eller også ville jeg invitere min kæreste på storby- og kærlighedsferie.

Jeg bruger blogger ligesom dig, men på min blog er alt indhold centreret, hvorimod dit er strækt over hele skærmen. Måske du kan fortælle hvordan du gør det?
Gå ind under layout -> vælg ny skabelon. Her kan du vælge den skabelon, som jeg bruger.

Hvordan kan du se besøg på din blog?
Jeg bruger statcounter.com og google analytics, som besøgstæller. Kan anbefales.

Gode blogtips til de uerfarne?
Blog regelmæssigt. Find dit eget fokus og blog på din egen personlige måde. Vær en aktiv blogger og bliv "set". Det gør du ved at kommentere på andres blogge og gøre opmærksom på dig selv.

Hvilke modeshows har du invitation til i år?
Jeg skal til en del modeshows under modeugen, bl.a. Copenhagen Vision show, Designers Remix Collection, Wackerhaus, Vilsbøl de Arce, Miss Sixty, Karen Simonsen, Malene Birger, David Andersen og Rützou.

Har du en fast aftale/et samarbejde med Friis og company?
Nej, det har jeg ikke. Hvis jeg havde, ville jeg skrive det her på bloggen og ingen ville være i tvivl. Jeg fortæller også altid når jeg modtager gaver.

Tak for alle jeres spørgsmål, super fedt at I gad være med. Hav en rigtig dejlig dag derude.

21. januar 2010

Chili modesider fra december og januar.

Modesiderne fra December 2009:


Modesiderne fra Januar 2010:

Er lidt bagud med at vise jer modesiderne fra Chili. Dem laver jeg jo hver eneste måned.. Det er bestemt en hyggelig lille sidebeskæftigelse og det er også skønt at få et honorar, som tilskud til SU'en og lønnen fra mit job på skolen. Honoraret fra Chili bruger jeg nemlig som regel til at spæde mit shoppingbudget op.. Forstår så stadig ikke, hvorfor jeg bare altid føler mig fattig alligevel.. :)

12. januar 2010

KILEHÆL FOREVER!

Jeg har haft endnu en dag med Chili, styling, fotograf, modeller og lækkert tøj. Vi fik lavet fire looks til de næste fire måneder. Februar og april bliver pigestyling og marts og maj bliver herrestyling. Jeg ville selv klæde mig i de styles, som jeg gav modellerne på og jeg ville ønske at min kæreste gad gå i de sæt, jeg gav modellen Mathias på. Nåm, glæd jer lige til min ekstra side. Det bliver godt.

Tina fra Dixie kiggede forbi shootet og havde i den forbindelse denne dropdead gorgeous støvle med. Den koster 469kr og kan fås fra uge 6 i Message og på smartgirl.dk. Den er super lækker i virkeligheden og er rigtig blød og mat i looket. Jeg har lagt billet ind. Lige sådan såsdan en støvle jeg mangler.. også til den pris!

I aften skal jeg ind og se Avatar 3D og lige nu skal jeg altså nå en deadline. Hav en fortsat god tirsdag!

11. januar 2010

Udsalgsguide!

(Læs hele artiklen HER!)

Jeg har fået en ekstra side til rådighed i Chili - Lucky me! Den ekstra side skal bruges på styling og mode, som vi alle har råd til. Jeg kunne desværre ikke nå at lave styling med fotograf og modeller til januarnummeret, så jeg lavede en lille udsalgsguide til januarudsalget i stedet. På tirsdag skal jeg bruge en dag på at skyde de 4 næste måneder med modeller, fotograf og masser af lækkert tøj. Det bliver rigtig sjovt og spændende at "lege" stylist.

12. november 2009

TORSDAG er en lang dag + outfit.


I dag har det været en laaaaaaaang dag. Jeg sluttede dagen med et besøg hos Chili, som har skiftet lokaler fra nordvest til indre by. Meget dejligt for mig, da jeg bor tættere på indre by end nordvest. Jeg blev inviteret til at deltage i "den gyldne pelsnål" prisoverrækkelsen her til aften. Jeg går ikke selv i pels og det er et bevidst personligt valg - Men jeg hader altså overhovedet ikke folk der går i ægte pels. Det var nogle meget innovative og flotte måder, som designerne brugte pels på og der var nogle virkelig flotte ting imellem. Bl.a. en usb-pen med pels.. Den var ret cool. Jeg har det dog stadig en smule stramt med ideen om pels, når man ikke "behøver" det.. Det var dog en god event med mange fashionistas og modefolk, champagne og pindemadder. Jeg tror at det er sundt at udvide sin horisont omkring pels og se det fra andre end "Operation X"s synspunkt..

11. oktober 2009

Chili oktober 2009.



(Klik for at se en større version.)
Så er oktobernummeret af Chili på gaden. Find det på caféer, biblioteker og skoler.

8. september 2009

Chili september 2009 - Top efterårstendenser.



(Klik for at se en større version)
Så er september måneds Chili på gaden! Find det på din skole, café eller biblioteket.

22. august 2009

Chili august 2009.





Så er augustnummeret af Chili på gaden. Her har jeg bl.a været med til at style forsiden og lavet modesiderne i bladet. På modesiderne er der også trendspotting fra Roskilde Festival. Det vil jeg ikke tage credit for, så her har i bunden af modesiderne. Virkelig fedt at se sit arbejde i et rigtig magasin! :) Find Chili på dit uddannelsessted, biblioteker og caféer.

6. august 2009

Dagens - Simpelt.



Jeg har siddet foran computeren hele dagen lang for at færdiggøre modesiderne til Chilis septembernummer. Jeg sad lidt inde, men rykkede ud i gården i et stykke tid og jeg blev sørme færdig! Har været hjemme hele dagen og derfor har jeg helt seriøst kun taget et par trusser og en kjole på, en elastik i håret og intet andet. Dejligt at have en dag uden makeup og smykker. Kjolen er en gammel sag fra h&m, som jeg har fundet bagerst i skabet. Den er nu meget fin! I morgen byder på 7 timer på jobbet og derefter en KÆMPE fødselsdagsfest!

4. august 2009

Sushi, kjole og Katia på en Tirsdag.


Jeg har en rigtig hård uge foran mig. Jeg har nemlig taget ekstraarbejde på jobbet og samtidig fået overraskende mange invitationer til modeugen. Irriterende! Jeg har fødselsdag på fredag og holder fødselsdagsfest for kæreste og mig selv på dagen. Dagen efter holder nogle venner housewarming. Jeg har chilideadline på fredag kl 12 og jeg skal vel også nå og vaske tøj/pakke inden jeg tager 12 dage til Malaga på mandag. Pewwww! Ret dejligt at få det skrevet ned. Må bruge dette indlæg som overblik over min uge.. :)

I dag har jeg været på job, derefter ordnede jeg nogle ærinder i byen med kæreste og kl 18 mødtes jeg med min veninde Katia på Sticks and Sushi. Vi endte aftenen med en kop te på Halmtorvet. I morgen går ovenstående vilde ugeplan løs - Wish me luck!

Dagens - Kjole fra h&m trend, sko fra vagabond og jakke fra only.

21. juli 2009

Hende der "moderedaktøren"..


Chilinet.dk har lavet et lille bagom bloggen indlæg - Se det her. I den forbindelse har de offentliggjort det portrætbillede, der skal pryde modesiderne i Chili og chilinet.dk. Når jeg kigger på billedet får jeg lidt Lotte Heise-vibes - måske er det fordi jeg ser sådan lidt stram og business-minded ud. Hvad synes I?

17. juli 2009

Min fredag aften - Sushi, Molly, Chili og TV.


Nu vil jeg læne mig tilbage og spise sushi fra Dondon, hygge med trætte Molly og prøve at nå en Chili-deadline. Måske skal jeg også se en film. Min kæreste er på nattevagt og det nyder jeg. Der er noget helt specielt ved at være alene hjemme en fredag aften. Hav en skøn aften!

Dagens er vist set før - Kjole fra Topshop og stormasket strikcardigan fra genbrugen.

15. juli 2009

Onsdagen indtil videre..

Dagen startede tidligt i et fotostudie i NV. Jeg skulle have taget et portrætbillede til Chili. Det er som om at mit ansigt strejker, når jeg skal stå foran en fotograf. Nu må vi se hvordan det blev.. :) Efter billederne tog jeg videre til et andet fotostudie, hvor augustforsiden til Chili skulle skydes. Jeg fik lov til at style lidt, selvfølgelig med kyndig hjælp og vejledning fra Karne og Martin. Karne er kreativ chef og Martin er AD'er. Jeg glæder mig til at se den endelige forside. Billedet blev så godt og Modellen Josefine var virkelig dygtig. Det var fedt at være med til - vildt at Chili lader mig være med til alt det her, kun udfra mit glatte ansigt og bloggen. Go Chili!
Behind the scenes.
I morges da jeg tog hjemmefra var det rimelig køligt, så derfor har jeg ret meget tøj på i dag. Blazer fra Zara, madonnatee fra H&M og shorts er et DIY-projekt.

Mit program for dagen er endnu ikke slut. Kl 16.30 skal jeg mødes med min veninde Katia i indre by. Vi skal ud og nyde det gode vejr i København sammen med Molly. Jeg håber på noget sushi. God dag til jer alle!

14. juli 2009

Fierce og Fattig på SU samarbejder med Chili.

For snart 3 måneder siden blev jeg kontaktet af ungdomsmagasinet Chili. Chili er igang med at relancere sig selv og vil ændre en del ting i bladet. De var interesserede i et samarbejde med mig. Samarbejdet omhandler to ting. Den ene ting er at de på deres Chilinet for fremtiden vil låne et par af mine indlæg. Her vil de samle en del blogs inden for forskellige kategorier. Se det første indlæg, som Chili har lånt her. De tilbød også at jeg kunne lave deres modesider i magasinet. Modesiderne omhandler spotting og så vil modesiderne have forskellige overordnede emner. F.eks. vil mine første modesider (til august) omhandle skolestart på studiet - What to wear? I fremtiden vil der være mulighed for at jeg kan prøve at lave styling på diverse opgaver til bladet. Jeg glæder mig til at samarbejde med Chili i fremtiden.

Hav en rigtig dejlig dag!