Det blev ikke til weekdayåbning i går. Jeg magtede ikke lige at drikke øl og være social. Jeg er nemlig helt smadret for tiden. Tror det er en kombination af at jeg er begyndt at arbejde igen, efter en lang pause under BA og at mine undervisere nægter at slappe lidt af nu hvor alt er afleveret.. De fortsætter bare med at undervise på den der hardcore måde, hvor man er nødt til at følge lidt med og ikke bare kan blive væk. Oveni job og hardcoreundervisning, så tror jeg at det har taget hårdt på min hjerne at lire en BA og to eksamensopgaver af på under to måneder. Måske det er skadeligt? :) Udover meget søvn, så ved jeg ikke lige hvad der hjælper på ekstrem træthed? Har I nogle gode råd mod træthed?
Jeg havde forresten mine "skinke"bukser på i går. Var meget inspireret af Caroline Blomst og hendes lyse jeans med åbne knæ. Så mine lyse billige Gina Tricot jeans fik med saksen og blev med ét, meget mindre skinkede.. Jeg er meget glad for resultatet og glæder mig til at bruge dem hele foråret med fine overdele og boots.
I dag er det endelig fredag og jeg skal ud og føjte med smukke Katia. Outfittet fra i dag følger senere eller i morgen. God fredag derude!!
















Jeg klippede lidt i en masse tøj i fredags. De øverste grå var et par aflange shorts med dårlig pasform og de nederste var et par knickers, som jeg bestemt ikke vil gå i til sommer. Sådan kom de til at se ud og som i kan se er jeg lidt vild med opsmøg af en eller anden grund. Måske bliver de blå klippet kortere uden opsmøg, det overvejer jeg lige. Jeg klipper også i gamle t-shirts og alt muligt, lidt en mani. Klip klip klip.. Klipper du i dit tøj for tiden?






