Viser opslag med etiketten samarbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten samarbejde. Vis alle opslag

12. november 2010

Outfit @ Elizabeth Arden 100års jubilæum.

PhotobucketPhotobucket

I onsdags tog jeg Krøjby i hånden og gik til Elizabeth Ardens 100års jubilæum. Wow, sikke en event og sikke en fest! Der var masser af drinks, mad og kage og Katrine og jeg havde en fest hele aftenen. Mere om det senere.. :) Jeg havde min nye blazer på fra Minimum, købte den med en god rabat hos Message i lørdags og jeg er så glad for den. Stylede den med jeans, en body fra H&M/Sonia Rykiel og en blondetee fra American Apparel.

Lige nu er jeg på vej på job og i aften står den på bytur med min søster inden hun rejser på søndag. Hav en dejlig dag! :)

9. november 2010

Min H&M + Lanvinfavorit.

Photobucket

(afashiontale.dk)

Jeg er altså ikke helt solgt på Lanvin for H&M, mest pga. de stærke pangfarver og priserne. Måske ændrer det sig, når jeg ser kollektionen live? Der er dog en kjole eller to, som godt måtte finde vej til mit klædeskab (især den med tylstrutskørt!). Lige nu er jeg dog mest til den her cool tee. Jeans, røde læber, stiletter sammen med den og man er klar! :) Den er virkelig flot. Hvad synes du om Lanvin for H&M kollektionen, farverne og priserne? Er du på?

19. september 2010

"Jag går inte upp ur sängen för mindre än 10 000 spänn."

Photobucket

(Header lånt fra stureplan.se/bloggar/michaela)

I dag er der svensk riksdagsvalg. Jeg interesserer mig generelt for politik og har en naturlig interesse i, at følge med i hvad der sker omkring mig. Må dog nok indrømme at det svenske valg ikke har haft den store interesse før nu, for dette år er der sket en del meget interessante ting; Først og fremmest er der mulighed for at Sverige kan få deres første kvindelige statsminister. Det er i sig selv spændende! Den anden ting er, at Sverigesdemokraterne har skabt så meget debat og skandale i Sverige (bl.a. med meget indvandrerfjendske valgvideoer) og det er faktisk lidt ligesom at følge en vild sæbeopera - Senest er et medlem af Sverigesdemokraterne angiveligt blevet overfaldet i sit hjem og har fået skåret et hagekors i panden. Retslæger konkluderede imidlertid at manden har påført sig selv skaden! Sindssygt at sådan en mand stiller op til et valg?! Han må da være psykisk syg? Læs mere om det HER!

Nu til den sag, der har interesseret mig mest under det svenske valg! Det er nemlig en sag om store svenske bloggere, heriblandt en del modebloggere og det politiske parti Moderaterna. Jeg læste om sagen ovre hos Anne V (total meget credit til hende for at skrive om et sådan emne og inspirere mig til dette indlæg!). Siden har jeg prøvet at finde hoved og hale i sagen - Kort og godt handler det om at bl.a. modebloggerne Michaela Forni og Petra Tungården pludselig har omtalt Moderaterna meget positivt og kastet en del valgfilm på deres blogge, fordi de "synes at de var åhhhh så fine". Det kom der interessante diskussioner ud af på deres blogge og begge piger endte med at være meget begejstrede for Moderaterna og offentliggjorde at de ville stemme på dem. Mange stillede undervejs spørgsmålstegn ved pigernes oprigtighed og viden om partiet og pludselig kom der en artikel, der anklagede Moderaterna for at betale en række bloggere (både modebloggere og andre bloggere) hele 10.000kr, for at være ambassadører for partiet. UPS! Ideen om, at være ambassadør for et politisk parti under en valgkamp, kan jeg godt følge - Især for at få fat i en målgruppe, der traditionelt set ikke er så politisk interesserede. Problemet for mig at se, er at pigerne både skjuler at de fungerer som ambassadører for partiet OG skjuler at det er et professionelt samarbejde (at de får penge for det). Havde de været åbne om det fra starten og lagt kortene på bordet var der ingen problemer.. Heller ikke med troværdigheden. Men nu er der altså et par svenske piger, der i mine øjne, har et alvorligt problem med troværdigheden overfor deres læsere. Efter megen debat og mange ubesvarede spørgsmål i pigernes kommentarfelter, er alt der minder om politik, nu fjernet fra begge blogge. På twitter afsluttede Michaela Forni sagen med at skrive: "Jag går inte upp ur sängen för mindre än 10 000 spänn.".. Jeg ved ikke om det er et forsøg på at distancere sig fra sagen på en lidt humoristisk måde eller om hun vil provokerere yderligere. Øv, hvis hun nu bare havde været åben om det professionelle samarbejde, så havde det tweet sgu været sjovt! :) Det minder lidt om dengang modellen Linda Evangelista udtalte: "We don't wake up for less than $10,000 a day".

Hvad siger I til professionelle (betalte) samarbejder mellem f.eks politiske partier/tøjfirmaer og bloggere? Har Micheala Forni solgt ud? Og skal bloggere ikke gå op i en sag for mindre end 10.000 spänn?! :) Læs mere ovre hos Anne V lige HER!

14. september 2010

Dagens downtowntip - 50% på økologisk sushi hos Green sushi.

Photobucket

I ved jo at jeg elsker sushi - Jeg spiste det gerne hver dag hvis jeg var millionær.. Jeg har lidt forskellige sushifavoritsteder i København, bl.a. Letz Sushi på Højbro Plads og Sushi Sakaki på Amagerbrogade. Jeg er altid frisk på at prøve nye steder f.eks Green Sushi i Jægersborggade, som lige er blevet nomineret til byens bedste takeaway 2010 af AOK. Green sushi skiller sig ud fra andre sushi steder, fordi det er økologisk og man kan få brune ris i sine ruller. Spændende! I dag vil jeg derfor klart benytte mig af Downtowns tilbud om 50% på en mixmenu med 26 stykker øko-sushi med 2 misosupper og 2 tangsalater til den nette sum af 169kr. Det er BILLIGT! Køb det lige HER! (Læs forresten lige "det med småt", når du benytter dig af tilbuddet - Dette tilbud gælder f.eks. kun man-ons.)

(OG, set i lyset af 'all that jazz', som er foregået i blogland de seneste 14 dage vil jeg lige, for god ordens skyld, gøre klart at jeg får et par kroner pr. ny email, jeg skaffer til downtown - Jeg får altså ikke nogen økonomisk gevinst ud af at I køber tilbuddet, hvis I forstår? Jeg skriver desuden det her indlæg på egen opfordring, fordi jeg elsker billig sushi! Læs mere om mit downtownsamarbejde lige her!)

10. september 2010

SE! Jeg er i september måneds metronyt.

Photobucket

Jeg blev for nogen tid siden kontaktet af Kristoffer, som arbejder for metroens månedsmagasin Metronyt. På Metronyt havde de bemærket min brug af metroen (via twitter) og var interesseret at lave lidt gadestil med mig . En almindelig hverdagsformiddag mødtes jeg med Kristoffer ved metroen for at kigge på pæne mennesker og det er der kommet ovenstående ud af. Læs september måneds 'metronyt' lige HER!

30. juni 2010

Dagens gode downtown tilbud.

Photobucket


Photobucket

(Screenshot fra Downtown og aok.dk)

Jeg skrev tidligere på måneden om mit samarbejde med Downtown og det indlæg kan du læse her! En del af samarbejdet går ud på at jeg i fremtiden vil fremhæve de tilbud, som jeg finder interessante og gode for jer kære læsere.

Som den kvikke læser nok har bemærket, så elsker jeg mad. Jeg elsker at spise ude og jeg elsker især gourmetmad (bare god mad egentlig) til gode priser. Du kan læse om mine besøg på Madklubben i Store Kongensgade her og her, mit besøg på Allo-Allo her og til sidst min rigtig gode oplevelse på Fifty-Fifty her. Restaurant Cofoco på Vesterbro har jeg hørt rigtig meget godt om og det beskrives som gourmetmad til gode priser. Alle retter koster 75kr og deres vinkort er overkommeligt. Jeg må derhen snarest, elsker jo Madklubben og det virker som om ideen er den samme. Tjek menukortet her - Jeg er personligt varm på tomatrisottoen, chickennuggets og deres hindbæranretning. Mhhhmm. Downtown tilbyder dig (og helt klart mig) to retter til én rets pris - Altså du betaler kun 75kr for to valgfri retter. Jeg har selv tænkt mig, at benytte mig af tilbuddet og tvinge min kæreste til det samme - Så kan vi få fire retter (!!!) til i alt til 150kr. Køb tilbuddet hos Downtown lige HER! Her kan du også melde dig til nyhedsbrevet, hvis det er første gang du besøger siden og vil benytte dig af tilbuddet.

15. juni 2010

Tip - Downtown.dk

Jeg har indgået et samarbejde med firmaet Downtown.dk. Deres dagsorden er selvfølgelig at de er interesserede i min trafik, dvs. jeres besøg. Tilgengæld kan de tilbyde mig hjælp med nogle tekniske ting og sager, som jeg går og slås med og selvfølgelig også betale mig en sjat penge for at samarbejdet. På et senere tidspunkt vil der MÅSKE komme et link i sidebaren og MÅSKE komme andre små tiltag. Men alting til sin tid og jeg har ikke travlt. Nu tester vi lige det her og ser hvordan I reagerer. Det vigtigste for mig er, at I føler at I også får noget ud af samarbejdet og at I ved at det ikke har nogen som helst betydning, for indholdet på bloggen. Først vil jeg præsentere jer for firmaet og hvad det kan tilbyde jer:

Jeg synes jo personligt at Downtown.dk er et genialt koncept, hvor man kan spare rigtig mange penge. Hver dag tilbyder hjemmesiden et gavekort til en ny luksusfornøjelse til (minimum) HALV PRIS. Du skal købe gavekortet online samme dag - så kan du printe det og bruge det den dag, du har lyst. Jeg ved at I ELSKER rabatter og jeg ved at I ELSKER at få meget ud af få penge. I er jo ret mange, der besøger mig efterhånden og jeg elsker jo udsalg, rabatter og de billige alternativer. Lige nu er det mest tilbud fra København - men om en måned rammer det vist også Århus og Odense.

I morgen er tilbuddet f.eks. et abonnement på Cover + en lækker økologisk hudplejeserie til en samlet værdi af 1070 kroner, som du kan få til kun 189 kroner! I overmorgen er det en Spaoplevelse hos Complete Me i København for 500 kroner, som du får til 250 kroner. Og selvom du skal købe det samme dag, så kan du bruge det den dag, du vil i løbet af sommeren. Det er da sejt! Jeg meldte mig selv til for en uges tid siden og har selv benyttet mig af deres weekendtilbud, som var en dagens ret på restaurant Charlottehaven til 60kr. Normalprisen er vist 125kr. Not bad! Så det er både mad og oplevelser!
Photobucket
Hvis du har lyst til at opleve København til halv pris, så kan du gå ind HER og melde dig til hos downtown.dk, så vil du hver morgen modtage et nyt tilbud på din mail.

14. juni 2010

BLACK/WHITE/RAYBANWAYFARER.

Photobucket

Søndagen blev brugt i forstæderne i min nye strik fra Monki. Jeg købte den på udsalg til omkring 100kroner og den er perfekt til et afslappet sort/hvid look, parret med klassiske converse. Solbrillerne er nye, det er et par ÆGTE (wuhuuu! :)) Rayban Wayfarers og er en gave fra sunglassesshop.com. Vi har nemlig lige fortsat samarbejdet og de vil fortsat have et lille link i sidebaren i de næste 3 måneder. Linket har jeg fået en slat penge for og solbrillerne er altså en fin gave oveni. Jeg ELSKER wayfarermodellen og jeg ejer jo så mange fakes. Kan dog afsløre at den ægte vare er kvali! De er tungere og smukkere end sådan et par plastikbriller fra Glitter.. :) Tror at jeg vil spare sammen til et par Rayban Clubmasters - det må være næste projekt.

I dag har jeg været på job, er lige kommet ind af døren. Sidder og venter på at min kæreste får fri. Har haft lyst til MacD hele dagen lang, så jeg håber på at han er fresh. MACD!!!!! :)

24. marts 2010

En god sag - Vidunderlivet.dk



Jeg modtog for noget tid siden en mail fra Betina, som informerede mig om hjemmesiden vidunderlivet.dk og spurgte mig om jeg ville være med til at støtte og gøre opmærksom på den gode sag - med vidunderlivet.dk sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på forebyggelse af livmoderhalskræft. Hver tredjedag året rundt dør en kvinde af livmoderhalskræft i Danmark. Med vaccine og regelmæssig deltagelse i screening-programmerne, kan man faktisk næsten udrydde sygdommen. Problemet er bare at vaccinen er rocker-dyr, hvis du er over 15år. Sagen er den at vaccinen stadig virker hvis du er over 15år. Hvorfor er der ikke gratis vacciner til alle piger? Det er det vi må ændre på. Læs meget mere om livmoderhalskræft, celleforandringer, vaccine og screening på vidunderlivet.dk.

Jeg vil gerne støtte en god sag og står faktisk midt i det lige nu. I sommers fyldte jeg 23år og fik i den forbindelse tilbudt at få lavet en screening, hvor man tester for celleforandringer. Det viste sig, at der var celleforandringer i min livmoderhals. Celleforandringer kan skyldes en betændelse, der går væk af sig selv. Forandringerne kan også være forstadier til livmoderhalskræft, hvilket kræver behandling. Lægerne kan ikke se, hvilke celleforandringer der går i sig selv, og hvilke der udvikler sig. Jeg skal derfor i næste uge til endnu en screening og håber at prøvesvarene er negative denne gang. Hvis det skulle vise sig at der igen findes celleforandringer, skal der følges med i udviklingen. Heldigvis for mig og mange andre kvinder, bliver celleforandringer opdaget tidligt og evt. behandlet tidligt. Så jeg kan kun opfordre jer til at tage imod tilbuddet om screening, når I engang får det.

Vil du også fortælle din historie eller bare bakke op om projektet, så kopier disse gadgets og put dem på din blog. Gadgets'ne ligger her og her. Husk at linke til vidunderlivet.dk.

7. marts 2010

Nyt samarbejde + konkurrence.

Jeg har indgået et samarbejde med den danske afdeling af sunglassesshop.com. Deres link ligger ude til højre i sidebaren og vil ligge der de næste 3 måneder. Da det er et betalt link står der "Annoncør" over linket - Så er der ingen tvivl.

Sunglassesshop.com sælger lækre designersolbriller til lav pris bl.a. Raybans, Prada og Tom Ford. Jeg er faldet for deres cool udvalg af Raybans i alle modeller og farver og i samarbejde med dem, udlodder jeg et par Raybans til en heldig læser. Den heldige vinder et par wayfarers eller clubmasters efter eget valg.


For at vinde disse valgfri raybans, skal du svare på følgende spørgsmål: Hvor mange solbrillemærker fører SunglassesshopDK lige PT.? Find svaret HER! Send mig en mail på fierceogfattig@gmail.com med dit svar inden onsdag d. 10. kl 12, hvor jeg trækker en vinder blandt de rigtige svar. Årrrh, jeg ville ønske at jeg selv kunne deltage, men det går nok ikke. Held og lykke! :)

25. november 2008

Matthew Williamson for H&M.

Det glæder jeg mig til! SÅ færdige med hinanden er mig og H&M trods alt ikke.. :) Tjek SS09 her.