

Ovenstående er søndagens klæder: Fake fur, sko og leggings med lynlås fra H&M, oversized tynd strik fra Vila, blondeundertrøje i silke købt på udsalg hos Rosemunde.
I min kærestes familie er hans bedsteforældre samlingspunktet i familien. Det er her de alle mødes og søde mormor har styr på alle afkroge af den store familie. Hver eneste dag er der stor frokost kl. 12 i forstæderne. Frokosten indeholder frikadeller, steg, æg, rejer, slagterpålæg, heftige ostemadder og så kan man altid finde en rød sodavand i køleren.. Vi benytter os af det dejlige tilbud i weekenderne, især om søndagen. Udover frokost hos svigermormor har jeg også været forbi mine forældre og drikke en kop te. Jeg starter i praktik igen på tirsdag, så jeg har endnu en fridag imorgen. Lækkert. Jeg håber at I alle har haft en skøn weekend. Hvad har du lavet?
1 kommentar:
Hvad størrelse er din oversize strik?
Har lige erhvervet mig en fra Asos og glæder mig til at se om den passer...
Send en kommentar