Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag

29. januar 2010

På mit sengebord..

For et års tid siden lavede jeg et indlæg der hed mit sengebord.. Det var et ret populært indlæg med hele 8 kommentarer. Det antal kommentarer var helt vildt og jeg var meget glad over at mine indlæg om bøger, også fik jer op af stolene. På det tidspunkt lå der Cover og Elle UK og så to bøger, som jeg endelig fik læst. Nu ligger Jacob Ejersbo's trilogi på mit sengebord. Jeg har lige færdiggjort Eksil og er netop gået i gang med Revolution. Jeg kan virkelig anbefale jer at begynde på denne trilogi - Aldrig har jeg været så underholdt og rørt over en bog. Da jeg læste slutningen, blev jeg helt ked af det og måtte vække min kæreste for at fortælle ham, hvor smuk og forfærdelig den bog var. I går begyndte jeg at læse Revolution inden sengetid. Det endte med at jeg sad oppe og læste 200 sider. Jeg er vist nok bidt af Jacob Ejersbo's skrivestil.

Lige nu ligger der to magasiner på mit sengebord - Elle US og Costume. Normalt køber jeg ikke Elle US, men jeg har en ting for Lady Gaga og måtte bare have bladet for at se på den skøre og smukke kvinde. Er jeg den eneste der ikke kan få øjnene væk fra Lady Gaga? Der er noget ved hende! Costume har i denne måned et rigtig godt catwalktillæg, som jeg lige vil anbefale jer at få fingrene i.

Hvad ligger der på dit sengebord?

15. januar 2010

Min torsdag - Is på søerne, bogshopping og dejlig aftensmad.



Torsdag blev brugt sammen med kæresten. Han havde fri, da han arbejder på forskellige tidspunkter, så vi holder ofte "weekend" i hverdagen. Vi ordnede nogle ærinder og gik derefter en lang tur i indre by. Jeg gjorde mig et par kup i går.. Først og fremmest købte jeg den flotte blondekjole fra Monki. Uhh, den er så fin! Dagens bedste kup var, at jeg købte 8 bøger for 160kr - 20kr pr. bog. Ikke dårligt! Jeg har før hørt om bogudsalget i helligåndshuset på Strøget, men har aldrig været derinde - Det kan klart anbefales. Jeg var så heldig at finde studiebøger, som normalt koster 250-400kr stykket. Vi afsluttede ved søerne, hvor folk skøjtede i mørket. Vi ejer desværre ikke skøjter, men vi gik ud på isen alligevel. Det var så FREAKY at gå på den mørke is og vide at der normalt er vand, som er 1,50m dybt. Jeg var liiiiiiidt nervøs, da jeg stod ude på midten af isen. Jeg synes lige at I skulle have et billede af mig på isen og et billede af min lækre hjemmelavede pizza med parmaskinke, revet chedder, ananas og salat. Mhhhm, bliver helt sulten nu. Denne fredag skal bruges på tøjvask, BA-forberedelse, posthus, lækker mad og P3 guld. Hav en rigtig dejlig dag!

29. september 2009

Alt for meget læsestof i én postkasse!


Jeg arbejder psykopatisk meget for tiden. Jeg kører 7-8-9 og 10-timers dage med praktik, transport mellem to jobs, fordi jeg har vikariater på to forskellige specialskoler i to forskellige forstæder. Jeg er så træt og smadret når jeg kommer hjem og glæder mig så meget til fredag kl 16.30, hvor jeg har fri og skal mødes med søde Nina i byen. Vi skal bare gå rundt og kigge.. Måske spise mad. Det glæder jeg mig til.

I dag da jeg kom hjem, lå der i min postkasse, hele to modemagasiner og et anmeldereksemplar af Anna Ebbesens og Astrid Haug's nye bog om sociale medier (heriblandt et afsnit om modeblogs, hvor jeg er citeret, uhh). Jeg glæder mig til at læse alle tre ting snarest, måske engang i weekenden, når der er lidt ro på arbejde og planer. Nu skal jeg spise risengrød med kanelsukker og kigge lidt på dét religion i 8.klasse, som jeg starter dagen med i morgen. God tirsdag aften. Kia.

15. februar 2009

Mit sengebord.



Jeg har altid gang i rigtig mange bøger. De bøger jeg læser allermest er bøger der har med studiet og mit job at gøre. Jeg læser rigtig meget faglitteratur og rigtig mange ungdomsbøger (underviser i udskolingen i min praktik og i udskolingen på mit job). At jeg har gang i meget læsestof smitter af på min fritidslæsning og jeg har også her altid gang i indtil flere bøger og blade. Lige nu ligger Cover og Elle UK på mit sengebord sammen med den sidste bog i Hanne Vibeke Holsts trilogi "Dronningeofret" og Carsten Boes debutroman "Stillevejen". Jeg vil selvfølgelig anbefale jer modemagasinerne, især Elle UK har i denne måned meget læsestof og ret interessante artikler. Cover er et af mine danske favorit magasiner, så det synes jeg også du skal kaste dig over næste gang du står hos din bladpusher. Hanne Vibeke Holst trilogi skal afsluttes, da jeg har læst de to andre romaner og altid bliver ramt af det politiske og menneskelige spil hun skildrer. Min sidste anbefaling er Carsten Boe's debutroman "Stillevejen", som er en utrolig trist og smuk roman skrevet udfra et barns synspunkt. Barnet observerer hvordan hans familie langsomt falder fra hinanden og den rører mig dybt. Jeg læste denne anmeldelse af "Stillevejen" og vidste at jeg måtte læse denne bog. Dette har jeg ikke fortrudt og vil nu anbefale den til jer. Tjek carstenboe.dk, hvor du kan finde et uddrag af bogen. Hvad for noget læsestof ligger der på jeres sengebord lige nu?

31. oktober 2008

Lykke May - Mine 9 liv. Læs uddrag.


Jeg har altid haft fascination for Lykke May. Jeg synes hun er mystisk, interessant og "rock and roll". Hun har det der ubestemmelige over sig. Noget som modeller skal have, for at være noget stort. Man kan vist roligt sige at Lykke May er noget stort. Derfor skal jeg læse hendes biografi - "Mine 9 liv" som udkom d. 28.10. Du kan læse et uddrag fra bogen her: sirene.dk/templates/sirene/Article.aspx?id=1665
(Photocredit - style.com, sirene.dk)