Viser opslag med etiketten bustier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bustier. Vis alle opslag

5. april 2010

Submarino.

Photobucket

Det skete for mig i lørdags. Klokken var elleve om aftenen og jeg kunne ikke røre mig. Tårerne trillede ned at min kinder og jeg var ulykkelig. Jeg tørrede febrilsk tårerne væk fra kinderne, mens jeg hulkede og var helt ødelagt. Det er aldrig sket for mig før, men nu skete det altså. Jeg havde set en film, der havde rørt mig så dybt, at jeg var utrøstelig. Filmen var Submarino og den var hardcore. Jeg har aldrig prøvet noget lignende og bliver ikke dybt ulykkelig over film i tide og utide. Filmen er baseret på bogen Submarino af Jonas T. Bengtsson og jeg fatter ikke at jeg reagerer sådan på filmen, jeg har jo læst bogen.. Men instruktøren Thomas Vinterberg har lavet en film, hvor han bare lader tingene ske. Han skærer ikke noget ud i pap eller overdriver. Han observerer bare og han gør det godt. Jeg vil virkelig anbefale jer alle at se filmen og læse bogen.

Nå, men outfittet er fra i går og jeg har prøvet at style det blomstrede korset fra H&M's garden collection på en mere hverdagsagtig måde. Jeg havde det på her og det var en dag jeg var modig.. Det har nemlig "kopper" til brysterne, så det er lidt dullet og svært at have på uden noget over. Denne gang blev det parret med mine mest hverdagsagtige jeans, en transparent skjorte fra zara, læderjakke og boots. Fungerede ret godt!

NU vil jeg prøve at skrive lidt opgave.. Men først skal jeg lige spise lidt, min kæreste er lige kommet hjem med en sushi-box fra DonDon.. Mhhm.

26. marts 2010

H&M's havetøj og fredagens planer.

gardencollection
På min forårstur i går gik jeg forbi H&M på Amagertorv, for at tjekke om de havde fået den HER hjem. Det havde de ikke. Tilgengæld havde de fået H&M's garden kollektionen hjem. Shiiit, de havde mange styles, da jeg kom ind i butikken, men da jeg gik ud var der ikke særlig meget tilbage. F.eks. tog jeg ovenstående i to størrelser med i prøverummet. Der var omkring 10 af dem, men da jeg kom tilbage var stangen tom. Hah. Der er kamp om de populære styles. Jeg har ikke rigtigt kunne lide noget fra kollektionen, da jeg ikke så godt kan lide stærke farver og stropløse kjoler. Havde dog udset mig dette korset, allerede for 2 måneder siden, da jeg var oppe og besøge H&M's showroom i forbindelse med Chili. Tror jeg vil bruge den min nye cardigan fra topshop og et par højtaljede jeans. Cool er den og så kostede den kun 129kr. KUP!

I aften skal jeg ud med Merete. Vi skal bl.a. på til Super Deluxe loppe i Øksnehallen (Kan anbefales) og på LéLé og spise. Måske jeg skulle tage den på i aften?

3. december 2009

H&M SS10 - Mine personlige favoritter.





(Billederne er en blanding mellem mine egne, Meretes og Jeanett D.)
Uh, det var sååå svært at begrænse sig til et par items fra H&M's SS10-kollektion. Der var nemlig så meget lækkert. Jeg var derinde engang i november sammen med Merete og Jeanett, som kom heeeeelt fra Odense. Jeg synes det var ret sejt at komme helt til København fra Odense.. Fandt senere ud af at Jeanett skulle til Amsterdam dagen efter fra Københavns lufthavn. Så det var vist bare fordi det hele passede sammen.. Håber snart at møde hende igen. Hun er sød! :)

Jeg har udvalgt 7 favoritter fra kollektionen, som jeg bare SKAL eje. Jeg er især varm på den hvide tee med det fine fjerprint. Den var så lækker i kvaliteten og jeg kan lige se den med et par leggings til hverdag. Den er en del af herrekollektionen, så jeg håber at slå kløerne i den før drengene. Body'en og den lyse bustier er perfekte items under mine transparente toppe og sammen med tanks. Den lyse strik havde H&M-Christina på, og hun lignede en drøm i den. Den var også i rigtig dejlig blød strik. De grå leggings havde fine detaljer på knæene og vil passe perfekt sammen med en blød boxtrøje og et par Dr. Martens. Skoene kan I lige savle over sammen med mig.. Så fik I også set mine favoritter og jeg tror at disse varer begynder at komme i butikkerne fra januar.. Så hold øjne og ører åbne!

18. november 2009

EBAY-KUP!

(Klik for at se en større version.)


Her er mine Ebay-kup, som gjorde at jeg vandt 300euro. Jeg brugte de 200euro, som vi havde fået til rådighed udfra mantaet, "Sådan vil Kia se ud til vinter". Jeg startede med at købe leojakken og "byggede" derefter videre på outfittet. Jeg synes selv at det blev et ret cool og anderledes outfit. Pelsen er fake og vintage og den kostede mig 450kr inkl. porto. Jeg elsker virkelig pelsen og den er klart det køb jeg er gladest for. Plateauskoen kostede 190kr inkl. porto og de er i overraskende god kvalitet i forhold til prisen. Jeg endte også med at købe en lækker mulepose med nitter fra Topshop af en privat sælger for 190kr inkl. porto. Den grå tee er fra American Apparel og kostede 105kr inkl. porto. De sorte "satin" leggings kostede 37kr inkl. porto. Den store perlehalskæde kostede 67kr inkl. porto. Til sidst mit favoritkøb - Velourbustier med nitter, som jeg kan passe, til den nette sum af.. Wait for it.. 8kr inkl. porto (!!!). Jeg kan godt lide sammensætningen og ved at jeg vil blive glad for at alle de her items ligger i mit klædeskab indtil videre.. Kan I lide det?

Ebay-guide følger..

31. august 2009

Nyt i klædeskabet - Mere udsalg fra Spanien.



I Spanien faldt jeg over dette smykke til 5 euro og denne fine denimbustier til 4 euro. Gode billige fund, som vil gøre mit klædeskab lidt mere spændende.

21. juli 2009

I går.


Jeg købte en blomstret bustier fra h&m til 50kr forleden. Den er så fin under nedringede bluser. Nu går jeg til frisøren og får ordnet det der vilde pandehår, som jeg render rundt med. God dag!

28. juni 2009

Hvid bustier.

Jeg er storforbruger af bustiers for tiden. Jeg bruger dem under mine transparente tees, tanks med dybe udskæringer og kjoler. Jeg har efterhånden en god samling, men mangler en hvid. Denne fra Gina Tricot er et godt bud.

Da jeg fandt denne bustier på Ginas onlineshop, var jeg i virkeligheden på jagt efter et par cykelshorts (bikershorts?!) til at bruge under mine korte buksedragter.. Nogen af jer der har spottet et par sorte til en god pris?

10. juni 2009

Lækkerhed i butikkerne NU.

Jeg tog lidt billeder til jer - SNYGGT i butik, som svenskerne ville sige! Her fra Gina Tricot:

Bustier med lynlås i ryggen. 159kr.

Elsker kombinationen af hvid og sølv. Uniformsjakke til 399kr.
Hullet nude tee med skulderpuder. Jeg kan ikke finde ud af om jeg kan lide den, eller om det er for mange tendenser i ét stykke tøj. 159kr. Her har jeg ovenstående bustier under - det fungerer!
Nude tynd jakke, den faldt rigtig fint og var blød. Jeg husker desværre ikke prisen. Fandt også denne denimskjorte til 199kr. Desværre var der ikke flere i min størrelse. Jeg synes at denne er alt for oversized, men det er vist smag og behag.
H&M amagertorv:

Trendlinien har fået rigtig mange lækre ting hjem. Jeg havde desværre ikke tid til at prøve det. Her får I billeder af to tees, som jeg tog med mig i prøverummet. Begge koster 249kr.
Frynser og skulderpuder - Perfekt med et par denimshorts.
Fin detalje!
Zara på strøget:

Wauw, denne skjorte er lækker. Den koster 300kr, så vidt jeg husker. Desværre kan jeg ikke helt bestemme mig for, om jeg skal med på denimskjorte-trenden. Måske er det snart for sent? :)

Denne blazer er overhovedet ikke så fed, som jeg har drømt om. Den har dog en rigtig god pasform og koster ca. 570kr. Fin hvid vest med nitter, 269kr.
Jeg købte disse shorts til 269kr.

Zara har rigtig mange fine denimshorts til gode priser, f.eks. dem her til 199kr.

Var der noget for jer derude?

8. juni 2009

Eksamenslæsning og jordbærmilkshake.


Mandagen er blevet brugt sammen med en masse didaktikbøger - læringsprocesser, fælles mål, Klafki og Blooms taksonomi sidder bare på rygraden nu. Jeg skal op i midten af denne uge og når den eksamen er overstået har jeg fri fra studiet til 1.september. Lækkert. Til gengæld skal jeg arbejde lidt resten af sommeren. Det er som om at man har mere fritid når man kun arbejder, der er ikke lektier! :) Jeg glæder mig også til onsdag, fordi jeg har planlagt shopping! Det er længe siden.. Jeg skal have en ny kjole og så vil jeg have den hvide tynde strik fra Vila! Er der nogle af jer der har set den for nylig? Den er nemlig ikke i Vila på strøget eller i Amager centeret.

Dagens bærer præg af at jeg kun var ude for at hente jordbærmilkshake på MacD. Mmmhhmm. Ny bustier fra Asos, DIY tee og Cheap Monday Jeans.

Én til - Asos bustier.



Jeg blev så glad for min sorte bustier fra asos.com, så jeg bestilte endnu en i koralorangepink. Jeg er ikke meget for farven "koral" generelt, men jeg tror at denne koralorangepink vil blive cool under transparent tøj og tanks med dybe udskæringer. Det er fedt med lidt farver, så bliver det hele ikke sort, hvidt, gråt og denim - Elementer mit klædeskab bugner af. Den kostede mig 180kr inkl. porto, det er da en god pris! :)

26. maj 2009

Den kom med posten - Bustier.



(Husk at du kan klikke på billederne og se en større version.)
Forleden lå denne fine bustier fra asos i min postkasse. Den sidder perfekt og jeg glæder mig til at bruge den under transparente toppe og kjoler og som vist sammen med tanks med dybe udskæringer. Den kostede mig 180kr med porto, så vidt jeg husker. Godt køb.

Nu skal jeg spise lasagne helt alene. Mine kæreste er rejst til Polen i søndags. Glæder mig til han kommer hjem derfra på fredag, så han kan spise aftensmad med mig.