T-shirten var en del af en kampagne, der indsamlede penge til Darfur.
Motivet skulle symbolisere det absurde i, at nogle mennesker sulter, mens andre har råd til dyre designertasker. Men Louis Vuitton mente, at den afbilledede taske på Darfur-T-shirten var en krænkelse af firmats rettigheder, og de krævede en erstatning på knap halvanden million kroner af Nadia Plesner. Nu har Louis Vuitton trukket deres sagsanlæg tilbage, da Nadia Plesner ikke længere bruger tasken på illustrationen.
Nadia Plesner sidder dog tilbage med 100.000 kr i advokatregninger - 100.000 kr som kunne have været brugt meget bedre, efter denne blog-forfatters mening.
Heldigvis stopper Nadia Plesner ikke, og har lavet en ny kampagne. I den nye kampagne sælger Nadia Plesner en T-shirt med billedet af en afrikanerpige, der bærer et banner med teksten 'Miss size zero 2008'. Om t-shirten siger Nadia Plesner "Den skal tage pis på runway-modellerne og vise, at det er absurd, at mange går og bekymrer sig om sin størrelse og gør alt, hvad de kan for at blive tyndere, mens folk andre steder sulter ihjel".
Nadia Plesner har også startet en indsamling af hospitalsudstyr, og har modtaget den første donation af krykker og gangstativer til de nødlidende i Darfur.
Derudover vandt Nadia Plesner, magasinet Cosmopolitans "Fun Fearless Female"-award for årets provokatør.
Jeg synes Nadia Plesner har et godt budskab og håber at hun vil sælge mange t-shirts.
Hvad synes du om Nadia Plesners kampagner? Har et kæmpe firma som Louis Vuitton ret i, at "den lille mand på gaden" med et godt, dog provokende budskab, skal sagsøges?
Læs mere på nadiaplesner.com og politiken.dk/indland/article585315.ece
(Billede fra nadiaplesner.com)
2 kommentarer:
Jeg har tildelt dig en blogaward:
http://selige.blogspot.com/2008/10/se-lige-blog-awarden.html
Juhu! Se kommentar til dette på din blog.
Ps. Signe er sød.
Send en kommentar