3 timer siden
4. oktober 2008
Dancingqueen.
Jeg skulle bare ned på Amagerbrogade, fordi jeg havde et kedeligt ærinde. Meeeeeen det ene førte til det andet og jeg landede i undertøjsbutik, brillebutik, brugskunstbutik, vila og vero moda.
I vero moda fandt jeg disse pumps! De lå i en rodekasse og kostede mig 100 kr. De er noget nær perfekte som dansesko; hælen er ikke alt for høj, de glitrer, sidder som smurt på min fod og er ekstremt SU-budgetvenlige. Derudover viser de noget toe-cleavage, som jeg personligt synes er ret sexet. 100kr!!
Butikker har altid rodekasser med nedsatte varer, i 95% af tilfældene er det ubrugeligt bras, men nogle gange er man heldig. Jeg har gjort mange billige og budgetvenlige køb i tøjbutikker, matas og som regel i supermarkeder også. I supermarkeder leder jeg efter gule mærker og der er det ofte make-up, cd'er og hårprodukter man finder til små priser. Jeg husker stadig den dag, jeg i bilka, fandt Artic monkeys og Muse's live-album til 25kr., en måned efter udgivelse. Det var en herlig dag!
Ofte holder tøjbutikker deres egne små 50% rabat udsalg, for at komme af med noget af det tøj og de accesories de ikke kan sælge.
Hvor der er sparet, er der tjent! - Er det ikke det man siger?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar