Jeg er i en længere praktik på Østerbro og cykler derfor fra Amager til Østerbro hver dag. I dag besluttede jeg mig for at gå ned bag strøget og kigge på butikker. Bare kigge. Og nu tror du selvfølgelig at vil fortælle dig og at jeg gik amok og powershoppede i alle de dejlige butikker. Men nej. Det er en historie om action i Kias liv. Jeg besluttede mig derfor for at stå af og trække min cykel da jeg nåede Kongens Nytorv. Her udvælger jeg en sidegade, tror den hedder Ny Adelgade og går ned af den. To store brag høres. Fyrværkeri på højlys dag - rige svin, tænker jeg. Da jeg ankommer til Ny Østergade er der vildt mange mennesker og folk råber på politi og ambulancer. Vagtmænd fra diverse dyre butikker vælter rundt og leger hverdagens helte. Jeg bliver nysgerrig, men vil alligevel gerne væk fra gaden, da jeg får stress over alle de mennesker. Den eneste vej er forbi "Joe and the Juice". Det tænker jeg ikke nærmere over. Går forbi og ser pistolskud i ruden og en skikkelse på gulvet. Der ankommer politi og ambulancer i store mængder. Da jeg kom hjem tændte jeg for TV2news og ham der Brian-fyr, som er blevet skudt er heldigvis ikke død. En historie fra den virkelige verden. Windowshoppingen blev indstillet og jeg gik udenom Ny Østergade.
Dagens antiklimaks:
Herefter gik jeg i Gina Tricot og købte en fin stribet bluse med pufærmer til 25kr og en fin sort blazer med lilla stof på indersiden til 59kr. Et SU-venligt shoppetip - gå i Gina Tricot nu.
1 time siden
2 kommentarer:
He he godt at sådan lidt skyderi ikke tager shoppe-lysten fra dig ;)
:) Der skal lidt mere til at tage shoppelysten fra mig..
Send en kommentar