Viser opslag med etiketten pailletter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pailletter. Vis alle opslag

8. oktober 2010

Onsdag - Til frokost i kødbyen.

PhotobucketPhotobucketPhotobucket

Jeg føler bare at jeg "går til blog" for tiden - I ved, ligesom at man kan gå til skak eller fitness eller selvforsvar. Haha! I onsdags var jeg inviteret til frokost i kødbyen. Værten var Tressemmé, som skulle vise en vild stylingnyhed. Mit hår og Tressemmé shampoo og balsam er ikke så gode venner, men stylingprodukterne glæder jeg mig altså til at teste. Ideen er at de giver fylde til almindelig (slasket) skandinavisk hår. Mit hår er mega glat (og til tider mega fladt), så de der stylingprodukter er vist lige noget for mig. Derudover lover Tressemmé at det holder i 24 timer (!!). VILDT! Må lige teste i mit flade hår de næste par dage og vende tilbage med min ærlige mening.

Outfittet er et typisk sensommeroutfit. Jeg må nok til at overveje de korte shorts og kjoler - Hold kæft, hvor er det blevet koldt!

6. oktober 2010

Outfit @ Gallapremiere.

Photobucket

Mandag aften var jeg inviteret til gallapremiere på den nye danske film 'sandheden om mænd'. Jeg fik EN billet og måtte altså følges med mig selv i bio.. :) Filmen handler om Mads, som er ved at blive rigtig kedelig og småborgerlig. Han udlever ikke sine drømme og er sammen med en kvinde, der slet ikke er hans type. Derefter følger vi Mads på hans rejse gennem kvinder og i jagten på ny kærlighed. Filmen er både skidesjov, skideseriøs og skidesmuk. Jeg var underholdt i 2 timer og det er klart en seværdig film. Men ok, nu er jeg hverken filmanmelder eller specielt kritisk, når jeg ser film - Jeg vil bare gerne underholdes på den ene eller anden måde. Læs mere om filmen HER!

Nåm, til sådan nogle gallapremierer er der en masse kendisser, en masse der takker hinanden/krammer hinanden og masser af alkohol. Efter filmen drak jeg derfor en vodkadrink med Anne-Mette, som er filmblogger og har skrevet speciale om modeblogging. Hendes søde veninde tog 'dagens' af mig - Ved ikke hvorfor det blev så uskarpt? Jakken er en vintage sag, som jeg købte for halvandet år siden. Skulderpuderne har forhindret mig i at have den på, sådan for alvor - Så skulderpuderne røg for nylig og nu har jeg lyst til at have den på hele tiden! WIN!!!

29. august 2010

Max på farvemætningen, du! :)

Photobucket

Ja, som sagt, så skal jeg have et nyt kamera og det af mange grunde bl.a. fordi mit lille kompakte lommekamera Canon IXUS simpelthen ikke magter at tage billeder indenfor. Jeg redigerer aldrig i mine billeder, jeg beskærer dem kun hvis det er rigtig vildt, du ved.. Men dårlige indendørsbilleder har lidt tvunget mig til at bruge mit redigeringsprogram mere. Denne gang har jeg givet den max gas på farvemætningen og fået et ret cool billede ud af det. Nå, men.. Mit liv er altså for kort til at redigere i billeder, så jeg ser frem til at et nyt godt kvalitetskamera bliver en del af husstanden.

Outfittet er fra lørdag, hvor jeg bl.a. var en tur i Gina Tricot og benytte mig af deres 25% rabat og en tur i Fields for at kigge på kamera og cupcakes.

31. juli 2010

Armystyling.

PhotobucketPhotobucket

Armytrenden så vi lidt af i foråret med fine parkacoats og fine skjorter i den karakteristiske mørkegrønne farve. I efteråret og henover vinteren vil vi se meget meget mere army og jeg er ret glad for trenden - HVIS den er stylet rigtigt. Indtil videre synes jeg personligt at min tynde grønne parka fra Ellos har fungeret bedst med fine feminine kjoler og buksedragter. Men måske, man også skulle bruge den med en storblomstret kjole og fine guldpailletter? Jeg tænker på at finde de perfekte armybukser - Muligvis i en chino-model eller mega baggy. Vil også søge efter guldpailletter, helst en kjole, så jeg kan matche den med både bukserne og med min parka. Det ser jo virkelig interessant ud på ovenstående billeder.. Hvad siger I til armytrenden? Holder den hos jer?

30. juli 2010

IKEA (I Kia.. Høhø :))..

PhotobucketPhotobucket

Øv, outfitbilledet blev lidt uskarpt af en eller anden grund.. Men I kan vel sagtens se hvad jeg har på. Nåm, i går tog jeg i Ikea med Nina. Hun har fået ny lejlighed og hendes kæreste er i Afghanistan, så hun har brug for gode veninder (med stærke kærester) som mig, der kan gå med hende i Ikea og hjælpe hende med at samle ting. Altså Nina er ellers meget handy og kan mange flere ting end jeg kan, mht. værktøj og tunge ting.. Men, det er klart hyggeligere at gå i Ikea og ordne praktiske ting med andre. I Ikea købte vi to sygt tunge reoler (vi snakker 45 kilo pr. stk.) og fik dem med kamp ind i lille Kia Picanto (i ØS-regnvejr!) og fik selv båret dem op på 1.sal (fuldstændig gennemblødte - I leo-wedges, jojo), med det resultat at mine hænder stort set har været i krampe siden.. Jeg er så svag! :) Heldigvis kom min kæreste efter job og samlede reolerne, så vi kunne sidde og have lidt ondt af os selv. Havde sgu ikke lige regnet med at Ikeaturen skulle blive så omfattende, så havde jeg da ikke klædt mig så pænt på - Haha. Den hårde omgang blev afsluttet med god pizza i halvtom lejlighed, ikke dårligt..

Outfittet består af ny skøn overdrevet blød strik fra H&M + wedges fra H&M og pailletshorts fra Zara.

30. juni 2010

Sooooo last year :) - Pailletshorts.

PhotobucketPhotobucket

I går havde jeg mine pailletshorts på. Jeg købte dem i Zara sidste sommer og jeg elskede dem hele sommeren igennem. Jeg fandt dem frem forleden og havde helt glemt, hvor lækre de egentlig er! Elsker mine pailletshorts, selvom de er soooo last year.. :) :)

Mine billeder bliver som regel taget sen eftermiddag/aften, så det er derfor at jeg, selvom det er rigtig sommer udenfor, har en lille skjorte eller cardigan på dagens-billeder. Jeg startede dagen kl 9.20 med Twilight og aftenen sluttede i forstæderne med grillmad i haven, hvor min Roskilde festival-kæreste joinede os, fordi han har brug for et døgn i den virkelig verden. I dag har jeg et par aftaler i centrum i tidsrummet kl 12-18, så jeg vil være at finde derinde heeeeeeele dagen lang. Sig hej, hvis du ser mig! Jeg er jo ensom for tiden.. :) Haha!

9. april 2010

Nyt på salgsbloggen:



Jeg har lagt lidt nyt op på salgsbloggen. Besøg den HER!

14. februar 2010

SATURDAYSUNDAY!

Lørdag klokken 16 sluttede modeugen officielt for mig. Jeg var til Friis og co.-brunch lørdag morgen. Det var super hyggeligt fordi vi var virkelig mange bloggere, der mødte op. Jeg fik bl.a. hilst på søde Sofie fra sofiesblog og Mette fra the Bandits for første gang. Altid fedt at møde bloggerne i virkeligheden. Jeg skulle have afsluttet dagen med et Designers Nest show i DGI-byen, men da jeg kom 15.04 havde de lukket og låst dørene. Så der stod jeg med 20 andre og brokkede mig højlydt! Jeg mener, når man har deltaget i modeugen bare et par timer, så lærer man hurtigt at tid er relativt og at ingen shows eller events starter til tiden. Super ærgeligt at jeg gik glip at det show, det var nemlig i forbindelse med Chili at jeg havde fået invitationen - Chili betyder presse og presse betyder GOD siddeplads. Det ærger mig helt vildt lige nu faktisk.

Lørdag aften tog jeg til 80'er fest i forstæderne iført pailletjakke og læderbuks. Et outfit, som jeg har haft på før til andre fester, der altså ikke var 80'er-fester. Haha.

Lige nu sidder jeg hos mine forældre, vi har bagt fastelavnsboller og varmet kakao. Super søndag! Vender tilbage senere eller imorgen med meget mere sladder fra modeugen. God søndag til jer alle!

23. december 2009

Julegave fra mig til mig..


Jeps, jeg er også faldet i og har købt denne lækre strik med pailletter fra Vila. Jeg har ledt i indre by og i min lokale Vila, men den er helt væk eller ikke kommet endnu? Heldigvis er flere bloggere blevet vilde med den og Maria kunne derfor tippe mig om, at den fandtes på nelly.com. Det er årets julegave fra mig til mig. Glæder mig til at modtage den! Skal du have den?

18. december 2009

Pailletsok.

Hvis jeg en dag falder over pailletsokker som de her - så køber jeg dem og sover med dem om natten. De her er fra Victor og Rolf. Drømmer videre..

17. november 2009

17112009 - Outfit.



Jeg har haft en vild tirsdag med morgenvagt på jobbet kl 7 til 12. Efter job tog jeg direkte til Baresso for at mødes med et par studerende fra Aalborg Uni. Jeg har vist lignet lort, nåede ikke makeup eller noget i morges. Undskyld, piger - Jeg plejer at være meget præsentabel. Efter mødet tog jeg hjem, fik et bad og tog min nye pailletjakke på. Den er et af mine fund fra Super Deluxe Loppe i Øksnehallen. Måtte af med 200kr for den. Ikke dårligt.. Især fordi den søde sælger sagde "Du får den for 200kr, fordi den klæder dig. Og lov mig at du ikke kun bruger den til fest". Det lovede jeg hende og hvor er jeg glad for den!

Jeg var også lige et smut forbi Nordvest for at hilse på Mia hos Friis og co. Ellers har jeg spist demokratimiddag på Sticks and sushi. Vi havde to nybegyndere med til sushi og det var en succes! Huskede du at stemme?

8. november 2009

Lørdag - Punktering + dagens kluns!


Lørdagen er blevet brugt på en seriøs punktering midt på motorvejsbro og derefter familiehygge med masser af mad. Nu sidder jeg og laver det sidste på chili, hvor jeg har deadline imorgen. Jeg håber at I har haft en god weekend derude!

Lørdagens outfit - Pailletshorts fra zara, bluse fra h&m, støvler fra friis og co. og maske fra toys'r'us.

9. oktober 2009

Pailletter på mine favoritsko.

Jeg elsker pailletter og jeg elsker converse. En kombination af begge er jo fantasisk. Jeg går og overvejer at tilføje disse til min samling. De kan fås på asos.com for ca. 500kr.

28. september 2009

Detaljer - 3.1 Phillip Lim.



3.1 Phillip Lim spring/summer 2010.

18. september 2009

Spot på: Zara bluse med skulderfokus.




Jeg har modtaget en del mails omkring den fine Zara bluse med perler og skulderpuder. Så her har i et par detaljer. Den kostede mig 329kr og er i et let transparent strik. Jeg synes at kvaliteten er god og den er lækker at have på. Synes tit at skulderpuder bliver lige markante nok, men i denne strik er skulderpuderne ikke særlig markante og jeg kan derfor bruge den til hverdag. Du kan se den in-action her.

14. september 2009

14092009 - Kluns og radio!


Så blev det mandag! I dag har jeg været i radioen. Jeg kan høres i kulturnyt på P2 kl 15.30 og i aften i kulturnyt på P1 kl 18.50. Indslaget handler om modeblogging og jeg er i den forbindelse blevet interviewet. Som altid (Det skete også i Godaften Danmark) er der sket en fejl mht. til mine besøgstal. Jeg har 16.000 klik om ugen, ikke 5000 klik om ugen. Ret stor forskel! Det er så underligt at høre sig selv i radioen. Jeg håber at I når at høre det derude. Meld gerne tilbage hvad I synes om min radiooptræden. :)

Nu skal jeg ud og skære feta til min bagekartoffel med salat. Hyg jer!

Dagens - Bukser fra Cheap Monday, transparent strik med skulderdetalje fra Zara og boots fra H&M.

3. september 2009

Shopping i Wasteland.



Til min fødselsdag fik jeg et fint ur af min kæreste. Han havde købt det i Wasteland og det var meget specielt. Desværre passede det mig ikke og pludselig havde jeg et stort beløb at bruge derinde. Jeg købte bl.a. denne lækre strik med pailletter og skulderpuder. Jeg ved godt at den er lidt vild, men helt ærligt - så er jeg træt af at alle piger i København render rundt i det samme Monki og H&M trend-tøj. Så jeg glæder mig til at skille mig lidt ud, når jeg har denne på. Købte også en lækker blå pailletbluse, den viser jeg jer senere. Det var så historien om hvordan et stort beløb i Wasteland blev brugt meget hurtigt :) Tak til kæreste.

2. september 2009

Dagens igår.


I går var jeg til møde med min praktikbuddy. Jeg havde mine pailletbukser på som nok er et af årets bedste køb - perfekte til byen, søndage, studiet, jobbet og middage. Jeg elsker dem! De kan klart anbefales. Hvis jeg falder over dem i bronze, så må jeg også investere i dem.

I dag skal jeg på arbejde og spise middag hos mine forældre. Har forresten sat den mørke stramme denimkjole og den fine genbrugstaske med kæder til salg på Trendsales. Find link ude til højre. God dag!

18. august 2009

Inspiration - Lækre trends.



I denne editorial med smukke Claudia Schiffer er det ikke så meget hende, men det lækre tøj jeg kigger på. På hvert billede er der mindst én item, som jeg vil eje. Mange af dem er kortvarige trends, men jeg drømmer om dem alligevel. På billede 1 savler jeg over pailletkjolen, på billede 2 er det blusen, på billede 3 er det jakken og på billede 4 er det sko og bukser. Mmmmhm.

9. august 2009

Søndag morgen - Topshop calling.

I dag stod Nina og jeg tidligt op for at tage en tur i Topshop. De holdt ekstraåbent i anledning af CFW og bød på lidt tør hvidvin og dejlig vand. Det bedste ved åbningen var at hvis man havde invitation fik man 20% rabat på alt. Det er noget jeg kan forstå! Jeg prøvede en masse lækre varer, bl.a. denne cool kjole.

Jeg synes selv at den sad fantastisk godt på min krop - Ærgeligt at jeg ikke har 500kr til at kaste efter en glimmerkjole.

Fine pailletcardigans til en halv million (1050kr). Mon ikke man kan finde noget lignende hos Genbrugen på Vesterbrogade 79?

Jeg er ret vild med corsagelignende toppe, især denne i nude. Desværre har jeg lidt selvindsigt og har forstået at nude og min hudtone ikke er gode venner. Nederdelen har et ret cool snit og minder med lidt god vilje om AA's pocketskirts.
Jeg er normalt ikke til lyse lette feminine toppe, men det her fangende min opmærksomhed. Kraven har fine lynlåsdetaljer og er rigtig cool til et par stramme jeans. Sidst, men ikke mindst, fandt jeg denne grå sweat med pailletter og markerede skuldre. Den røg med hjem med 20% rabat, så jeg kom af med 250kr for den.