24. november 2010

Outfit og mad @ Formel B/New Yorker.

Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Det er bestemt ikke hver dag, at man spiser på Michelinstjernet restaurant på sådan en snefuld og mørk tirsdag aften.. Ikke destomindre, var jeg i tirsdags inviteret til 4-retters menu på Formel B af tøjfirmaet New Yorker. Det er bare om at nyde det, når man sådan er blevet inviteret ud og jeg hyggede mig da også rigtig meget med søde mennesker og pæn mad. Jeg elsker mad, det gør jeg virkelig, men jeg er lidt sart med kød - Spiser helst ikke underligt kød som andekød, kalvekød, lammekød, duekød etc. På menuen stod bl.a. due og kalvekæber. Det smagte godt, men jeg skulle lige tage mig lidt sammen.. :) Forret og dessert var tilgengæld FANTASTISK - længe siden jeg har fået en så god dessert og forret. Alt i alt var det altså ekstremt god mad og en rigtig god aften.

Outfittet bestod af en kjole fra Zara, som jeg købte for et par sæsoner siden på udsalg til 159kr. Det er sådan en af de der kjoler, der redder mig gang på gang, især når jeg står og kigger uinspireret ind i klædeskabet og ikke har tid til de store stylingovervejelser. Har den bl.a. også på HER og HER. Har I også en billig kjole, der redder jer gang på gang?

15 kommentarer:

Laura sagde ...

Bare lidt nysgerrig, hvad spiser du så af kød? Håber det er ironisk, at du kalder ande-, kalve-, lamme-, og duekød for underligt? For ellers er det da dig, der er "underlig":-)

Anonym sagde ...

Middagen lyder og ser lækker ud. Kalvekød er da ikke "underligt", det er jo bare ko, der ikke er blevet okse endnu og efter min mening egentlig lækrere fordi det ikke virker så tungt og kæben er jo et meget rent stykke kød. And og lam kan jeg godt forstå, hvis nogle ikke bryder sig om, men "underligt" synes jeg nu ikke det er. Due har jeg spist i Paris en gang og DET var lidt grænseoverskridende for mig, da jeg normalt hader duer. Synes det er sådan nogle der altid er for mange af i storbyer og som vralter rundt og propper sig med aflagte pølsebrød og det der er meget værre. Det smagte dog overraskende godt.

Guapizimo sagde ...

Maden ser vildt lækker ud og lige som dig elsker jeg også mad! Kan du beskrive desserten lidt nærmere? :)

KHS * sagde ...

Ej, gid det var mig :) 4-retters menu lyder rigtigt lækkert.

Jeg er lidt gørn af misundelse :b

KHS - www.DenLillaMus.blogspot.com

just another wannabefromhell sagde ...

maden ser virkelig lækker ud! og det gør du da også ;) synes mine samsøe toppe kan rede alt. de er fede og kan pimpes på den ene og den anden måde!

Lisbeth // itsfashionbaby.dk sagde ...

Ih hvor bliver et madøre som mig godt nok misundelig på sådan et arrangement!
- det må da næsten ligge i toppen af bloggerevents indtil nu?

Jeg har en sort, asymmetrisk kjole, som Kate Moss har designet for Topshop, som altid er min redning, hvis jeg ikke kan finde andet at tage på.

Eller... altså lige nu er jeg for tyk til den, men under normale omstændigheder :D

Kia sagde ...

Der kan være brugt ironi og ja, det er klart mig der er underlig. Jeg er ikke den store kødspiser, fordi jeg er ret sart med kød og i min verden er due, kalv og lam underligt. Fair nok at andre spiser det med velbehag, men jeg må lige tage mig lidt sammen inden.. :) Det smagte nu godt.. Ikke noget der.

Det var ikke en decideret bloggerevent - Nærmere en pressemiddag for alle modemagasinerne og så var jeg så heldig at blive inviteret.

Desserten var noget pære med moccacreme, marengs og noget ingefær is. SÅ GODT! :)

Ann-Sophie sagde ...

Ej, Kia, for filan, hvor bliver jeg sulten nu. Og misundelig.

Sofie sagde ...

Kender godt det med kjolen... Den der som H&M vist stadig har til 40 kr har jeg det sådan med. Den sidder perfekt og kan styles både op og ned.

Lullumut sagde ...

Mums, der gad jeg da godt at blive inviteret hen :-)

Barbieinwonderland sagde ...

Maden ser virkelig lækker ud, gid det var mig!
Jeg synes også, at din kjole er super flot, og jeg har selv en kjole jeg kan bruge til ALT, den har dog ikke været lige så billig som din. Det er en LBD fra Silence + Noise (som jeg er helt vild med), den har lommer, han både bruges til hverdag og fest (også derfor den tit kommer på) og så har den nogle fine detaljer :)

Sophia sagde ...

Hvor er du heldig! Maden ser utrolig lækker ud, og hvor er det en fin kjole!

-Sophia
www.stealthelights.blogspot.com

Marie sagde ...

Elsker både due, kalv og and :)
Men når jeg spiser due, bliver jeg virkelig også nødt til at glemme de klamme rotter med vinger der vralter rundt på torvene i landet, og i stedet tænke på de fine skovduer der sidder og kurrer ude i skovene ;)
Jeg har en oversize kjole fra Monki med stjerneprint der både kan dresses op og ned - helt perfekt.

Tine sagde ...

I hvilken anledning var det at I var inviteret ud af New Yorker?

Tine :)

Kia sagde ...

Jeg var inviteret i forbindelse med deres SS11-kollektion.

:)

Kia.