I går aftes var jeg til "Fashionbloggernight" hos Diesel på Købmagergade. De serverede cider, sushi og flødeboller og vi fik lov at gå rundt og kigge i butikken. Det var et fint initiativ og sjovt at møde og se andre bloggere i virkeligheden. Jeg talte med den PR-ansvarlige hos Diesel og vi blev enige om, at det er på tide at modebloggerne bliver inddraget i butikker- og magasinernes begrebsverden. Modeblogs har dog trods alt en del læsere og nogle har en indflydelse på de mennesker, som læser deres blog. Jeg er glad fordi de har fået øjnene op for os og jeg håber at vi bliver brugt mere af reklamer, butikker og magasiner i fremtiden. Et eksempel på et samarbejde er Benjamin medias nye bloggerbrugerflade styleblog.dk, hvor de bruger Pernille, Maria og Trine som "husbloggere". Dette er klart et udtryk for at Benjamin media ser fordelene ved at samarbejde med bloggerinderne, i stedet for at ignorere styrken hos modeblogs. Styrken hos modeblogs er det personlige element og at modeblogs bliver opdateret dagligt. Hvis jeg spotter en trend, en kjole, en hjemmeside eller en billedeserie lægger jeg den op på bloggen i løbet af meget kort tid. Modemagasinerne har en en deadline og en arbejdsperiode før magasinet kommer i trykken. Her har en modeblog for længst skrevet om eksempelvis en tendens.
Jeg faldt over denne artikel hos frontbox.dk, som er en hjemmeside med nyheder og kommentarer fra den danske mediebranche. De har set på fænomenet modeblogging og har bl.a skrevet følgende meget interessante ting om dansk modeblogging:
"Fænomenet modeblogging er nærmest eksploderet det seneste år, og der dukker efterhånden modeblogs op alle vegne. Modeblogging er naturligvis specielt interessant for annoncører inden for mode og fashion, da mange unge finder deres inspiration og giver uforbeholdent udtryk for deres stil via blogosfæren. Vi har desuden at gøre med peer-to-peer/word-of-mouth-marketing, og der er således et potentiale for meget effektivt og vidtrækkende markedsføring, hvis man som annoncør bliver hørt af de unge."
Herefter deler de modeblogge op i to kategorier. Kort sagt, deler de modeblogging op i Anywho/Amlul og Lookbook. Her er jeg dog ikke helt enig med dem, da jeg synes at de mangler de "uprofessionelle" modebloggere, som f.eks undertegnede.
"(..)Selvom modeblogs er en nichekanal er det helt sikkert et område, der er værd at holde sig opdateret på – specielt hvis man ønsker at nå de unge trendsettere. Vi har selv lavet en hurtig rundspørge blandt hello futures unge, som viser at 58 % læser modeblogs til inspiration og 12 % selv blogger og poster billeder. Der synes derfor at være overraskende meget potentiale i reklame via blogs, og hvis man scroller igennem de forskellige sites ovenfor ser man også, at der er meget uudnyttet reklameplads i de blogs, hvor der rent faktisk eksisterer mulighed for annoncering.Selvom modeblogging ikke er repræsentativt for den ’brede’ målgruppe er det i høj grad en platform, hvor der kan skabes en synergieffekt blandt de unge trendsættere i form af word-of-mouth og peer-to-peer. Den ene succesfulde (og givetvis kreative) udformning af modereklamer kan hurtigt genere nye OTSs i form at ”link-me”-tendensen, som er en bestand del af blogosfæren."
Jeg synes ovenstående er meget interessant og undersøgelserne viser klart at der er ret mange der læser modeblogs hver eneste dag. Læsertallene i Danmark er dog ikke som i vores naboland Sverige hvor nogle svenske modebloggere har flere læsere end de trykte medier og de unge piger hiver flere tusinde, ja endda millioner, hjem i annoncekroner. Sådan bliver det aldrig i Danmark, men Diesel fashionbloggernight med sushi er da en god start.. :)
Andre interessante links om modeblogging: Svenske piger blogger bedre. Svenske bloggere scorer kassen. Tonårstjejer styr Sveriges bloggekonmi. Masser af potientale for weblogs om mode? Här är de 25 mägtigaste modebloggarne 2009
12 kommentarer:
Jeg synes, det er svært med det der reklame. Set fra reklamebranchens synspunkt tror jeg, der er meget at hente hos bloggerne. Jeg er ret sikker på, jeg selv som forbruger faktisk er nemmere at nå gennem modeblogging end de traditionelle modeblade, af samme årsager som du også selv nævner.
Men set fra mit eget synspunkt som blogger, er reklame ikke nødvendigvis særlig godt. Der kan selvfølgelig være nogle penge og oplevelser at hente. Men jeg tror bloggen mister noget af sin troværdighed, når der kommer reklamer, specielt med de skjulte (som når Diesel inviterer til fashionbloggernight). Man kan risikere, at det ender som modemagasinerne, der utroligt sjældent er kritiske overfor noget som helst, netop fordi deres eksistens afhænger af annoncekroner. Desuden ville de ikke få gaver og blive inviteret med til modeshows og arrangerementer, hvis arrangører på forhånd vidste, at magasinerne kunne finde på at være kritiske. Sådan er det ikke med modebloggerne, her er der kontant afregning ved kasse 1, hvis der er noget galt, eller hvis der er noget der fantastisk.
Jeg er helt sikker på, at modebloggerne har et stort potentiale, når det gælder reklame. Det er bare ikke noget jeg er fan af, det skal i hvert fald være tydeligt hvor grænsen går. På den anden side skal man selvfølgelig tage det man kan, så længe man holder fast i sig selv som blogger.
- Vibeke
Hej Vibeke. Altid en fornøjelse at læse dine kommentarer! Og tak fordi du tager dig tid til det! :) Jeg er desværre på vej ud af døren og kan ikke nå at svare dig ordentligt. Senere idag vil jeg meget gerne fortælle dig om mit syn på reklamer og især "produktplacement"-delen.. :)
God weekend! Kia.
Jeg vil som blogger meget gerne "bruges", men det skal være op til mig selv hvad jeg vil bruges til. Når jeg siger bruges, mener jeg af relevante firmaer, medier osv. Jeg føler at jeg på denne måde stadig kan blogge på mine egne præmisser og stadig være troværdig. Ville jo aldrig reklamere for børnetøj eller gå til en bloggerevent, som ikke har noget med mig og mine læsere at gøre. Jeg mener at modeblogs fordel er at vi netop kan være kritiske og udvælge selv, da vi skriver for os selv og ikke for et magasin, som f.eks. skal have reklameindtægter i kassen.
Kia.
Jeg er virkelig farvet af, at jeg synes, der mangler kritiske øjne i modebranchen. Jeg savner virkelig nogle der forholder sig kritisk til mode, og derfor er jeg meget lidt for alt, hvad der peger i den modsatte retning. jeg tror ikke, at diverse tøjmærker er interesseret i, at nogen forholder sig kritsike til dem, efter de har invieret til events eller givet annoncekroner, og jeg er bange for, at nogle bloggere detmed bliver købt og mister troværdigheden.Jeg kan godt de det smarte i, at man som modeblogger kan udvælge det man kan stå inde for, men det vil stadig give et skævt billede.
Det er nogle spændende indlæg, du skriver, og de handler sjovt nok ofte om nogle ting, jeg selv går og tænker på.
- Vibeke :)
Nu er modebloggere jo ikke en del af modebranchen og er i de fleste tilfælde hobby-bloggere, som forholder sig til selvvalgte emner. Jeg kan godt følge dig i at der mangler noget kritisk sans i modemagasiner, det var en af grundene til at jeg oprettede denne blog med henblik på budget og at de fleste ikke har flere tusinde til at shoppe for.
Selvfølelig vil eksempelvis Diesel ikke have at jeg forholder mig kritisk til deres event og skriver dårligt om deres brand og tøj. Men udvælgelsen for mig sker allerede når jeg modtager en mail omkring event eller firmaer der vil have jeg skriver om produkter. Her kan jeg forholde mig kritisk og vælge til og fra.
Jeg ser ikke noget dårligt i at gå til en Diesel event og få udvidet sin horisont. Jeg vælger jo selv om jeg skriver om dem og hvilken fokus mit indlæg skal have.
Jeg tror du vil være interesseret i at læse Søren Storms artikel:
http://www.dseneste.dk/index.php/blogs/gennembrud-for-danske-modeblogs/ - Hvor jeg har skrevet et par kommentarer til artiklen.
Tak for det. Jeg gør mit bedste. Kia.
@ Vibeke
Du har ret i, at modebladene har solgt ud, at der mangler kritiske øjne i branchen og at det handler om troværdighed.
Det udelukker dog ikke reklamer eller andre former for indtjening. Annoncørerne kommer der, hvor deres målgruppe er. Hvis du har læserne, skal annoncørerne nok være der. Og hvis en annoncør bliver sur, fordi du skriver, at deres tøj kryber i vask, står der en ny annoncør klar.
Kritikken skal selvfølgelig være fair - for du skal også være troværdig overfor virksomhederne. Du skal opfordre dem til at kommentere din kritik og indgå i en dialog. De klogeste af dem kan godt se fordelene.
Jeg ser ingen grund til berøringsangst. Du mister ikke troværdigheden ved at vise reklamer - du mister den ved at være utroværdig.
For at bevare troværdigheden skal man først og fremmest være ærlig. Hvis man for eksempel får en gave af en virksomhed, skal man sige det. Mange amerikanske bloggere går et skridt videre og giver alle gaverne videre til læsere. Det er temmelig smart, fordi:
- De bevarer deres troværdighed, fordi de ikke selv tager gaverne;
- De får flere gaver, fordi virksomhederne får opmærksomhed;
- De får flere læsere, fordi der er noget at komme efter.
Det samme gælder invitationer. Hvis du får en invitation til for eksempel en modeopvisning i Copenhagen Fashion Week, kan du (efter aftale med virksomheden) give den videre til en læser imod at læseren skriver et gæsteindlæg om oplevelsen på din blog. Din læser bliver glad, virksomheden bliver glad og du bevarer uafhængigheden.
Men reklamer hører til i den gamle verden. Blogs kan meget mere.
Du kan for eksempel i samarbejde med virksomhederne lave afstemninger og konkurrencer, som virksomhederne sponserer. Virksomhederne udlover præmier og giver dig X øre for hver deltager (hvad du selvfølgelig fortæller åbent).
Du har uden tvivl ret i, at "nogle bloggere bliver købt og mister troværdigheden", men det skal læserne nok finde ud af, og jeg mener ikke, at det er et argument for at holde sig tilbage - måske snarere tværtimod.
Det er jer, Vibeke, Kia og andre modebloggere, som skaber fremtidens medier. Blogs og andre nye medier giver os alle nogle helt unikke muligheder. I står forrest i denne udvikling, fordi modeblogs er noget af det mest læste. Det synes jeg, I skal udnytte til dels at udfordre de gamle medier, dels at forme fremtiden.
@Kia. For det første: jeg håber ikke, jeg har givet indtrykket af, at jeg synes, du på nogen måde sælger ud Kia, det har ikke været min opfattelse - tværtimod!
Jeg er heller ikke sikker på, det er en dårlig idé at gå til et event, jeg er som sagt bare ret farvet. Det er da lidt mere interessant at kunne skrive om tingene, når man har set det og kunne snakke med dem der står bag det. Jeg ville bare føle mig forpligtet til også at skrive noget pænt om det. Det kan man jo selvfølgelig bare ignorere, og som Søren Storm Hansen også skriver, vil der så stå en anden annoncør parat. Hvis det er på dette præmis, tror jeg godt, jeg kan være med.
Jeg tror, min vinkel på dette emne har været, at bloggerne ikke skal udnyttes af reklamebranchen, hvor din mere er, at bloggere skal udnytte den. Og det kan jeg godt se det fornuftige i. Jeg vil helt sikkert gå og tygge mere på det.
Jeg kan desværre ikke læse artiklen lige nu, men jeg vil gøre det, når det er muligt.
@Søren Storm Hansen
Det, du skriver, er meget spændende, og jeg glæder mig til at læse artiklen. Jeg kan godt se, at åbenhed kan hjælpe en del på troværdigheden. Jeg tror, jeg vil være lidt mere positivt indstillet over for det i fremtiden.
- Vibeke
Hej Vibeke. Jeg tror bestemt ikke noget andet end at du er en dejlig læser, som har en god mening om de ting jeg skriver.
Dseneste.dk er nede i dag. Vi må håbe de kommer op og køre imorgen.
Kia.
Ja, desværre er dSeneste nede i dag. Beklager. Kast istedet et blik på denne:
Danske modeblogs - på vej mod magtfulde svenske tilstande?.
Tak til Søren for linket!
Jeg synes det er befriende, Kia, at du tager dine overvejelser offenligt omkring dine oplevelser med Diesel.
Hvordan lød deres oprindelige invitation egentlig? Jeg tjekkede jer alle sammen ud (dem jeg troede var inviteret), og det var slående, at ingen af dem jeg så, havde linket til Diesel - eller til deres webshop fx.
Mange fortalte om tøjet, men ingen linkede til købet - fik I nogle instrukser af Diesel?
Kunne du overveje at gøre nogle af de ting, som Søren skriver? Fx afholde konkurrencer om "gaverne"?
Helt enig med Søren i, at utroværdigheden ikke kommer af reklamer, men derimod hvis indholdet er farvet.
På den måde er det ikke noget, man skal frygte, du skal bare tone rent flag.
Forsat god blogging!
vh. Anna
Hej Anna. God artikel!
Invitationen lød på at Diesel gennem 2008 er blevet kontaktet af bloggers, der har ønsket at komme til at se kollektioner og shows. Og for bedre at imødekomme dette ønske fremover, og få et ansigt på os, afholdte de "en hyggelig og uformel ’Fashion Bloggers Night’ for udvalgte bloggere."
Jeg bemærkede straks ordet "uformel" og til selve eventen var der intet program eller nogen der fortalte os hvad vi skulle gøre. Vi fik lov til at gå rundt og prøve deres ting, men på intet tidspunkt blev det nævnt at vi skulle skrive om dem eller linke. Det var virkelig uformelt og roligt. Jeg valgte at skrive dette indlæg efter denne aften, da jeg synes det var en meget skelsættende event i forhold til modeblogging genrelt. Min tanker omkring tøjet kommer nok på et senere tidspunkt. Men jeg synes denne vinkel på besøget var bedre..
Jeg tror at jeg kunne se mig selv gøre mange af de ting Søren siger; Han er en klog mand. Men indtil videre bugner min indbakke ikke ligefrem at relevante tilbud fra særlig mange. Jeg har dog igår modtaget et tilbud, som jeg nok ikke kan afslå. Et skridt på vejen..
Jeg vil som skrevet mange gange gerne bruges! Der er bare ikke så mange der ser potientialet, tror jeg.
Kia.
Hej Kia,
Jeg synes også det er på tide at de danske modebloggere bliver indraget og gjort mere synlige.
Jeg har desuden lagt mærke til at mange svenske piger er begyndt at læse og kommentere på diverse danske blogs (Anywho, Trineswardrobe).
Den efter min mening store blogger Rumi fra Fashiontoast, har jeg indtrykket af, får tilsendt en hel masse ting bla. fra Topshop og Erin Wasson's RVCA linie.
Det bloggere som jeg synes, blandt andet dig og Acie fra Agurkeliv kan, er at give en personlig vinkel. I er begge virkelig gode til at vise jeres personlighed, hvilket er super vigtigt. :)
/Maria
Send en kommentar