5. marts 2009

Tanker om selviscensættelse og modeblogging.

I løbet af meget kort tid er det kommet rigtig rigtig mange modeblogs på markedet. Dette har jeg gjort mig nogle tanker om, da jeg selv er en del af dette univers. (og det er du også, fordi du læser dette) Jeg ser noget som jeg vil dele med andre. Tidligere har jeg skrevet et indlæg omkring svenske modebloggere vs. de danske. Læs indlægget her, hvis du har lysten eller for at få en større forståelse for resten af dette indlæg.

Jeg er selv forholdsvis ny blogger, da jeg først begyndte at skrive i september 2008. Jeg har læst blogs siden jeg startede i gymnasiet i 2002-05. På det tidspunkt fandtes der ikke modeblogs på den måde som vi kender dem idag. I al fald ikke nogen som jeg kendte til. Der var derimod mange blogs om singlelivet, her fulgte jeg bl.a. singleton og kapster. Lidt efter lidt faldt jeg over diverse blogs om mode heriblandt bloggerella og modemedmere. Det der modeblogging var noget fantastisk noget og at læse modeblogs blev en hobby for mig. Herfra var der ikke langt til at oprette en blog og overveje hvilken blogger jeg ville være. Fra min bloggerstart i september 2008 til nu, har jeg oplevet mangt og meget i forbindelse med bloggen. Alt ligefra stigende læsertal - de stiger hver eneste dag, moderat stigende kommentarer (kom nu i gang, derude!!), interview med en journalist til hendes eksamensopgave, talen om at udgive hendes artikel, glade mails, vrede mails, mail om jeg vil købe diverse beklædningsgenstande for folk, indbydelser, spørgsmål om min anonymitet, mails fra svensk dame der vil have jeg nævner de produkter hun promoverer, og ultimativt klimaks; navns nævnelse på costumes hjemmeside. Som nævnt i mit tidligere indlæg om de svenske modeblogs så læser jeg virkelig mange blogs. Jeg læser danske modeblogs af svingende kvalitet, jeg læser svenske modeblogs i kommerciel kvalitet, jeg læser gode norske modeblogs, jeg læser engelske, amerikanske og tyrkiske modeblogs. Jeg er slet ikke kræsen! Når man læser så mange modeblogs kan man ikke undgå at lægge mærke til et slags mønster, et kendetegn, en bevægelse inden for blogging. Især på de danske modeblogs synes jeg at man kan se nogle karakteristika. Jeg har et indtryk af at nogle skriver for at opnå noget. Nogle skriver fordi de i fremtiden skal betræde modeverdenen. Nogle skriver for at vise sig. Nogle skriver for at brande sig selv til fremtiden. Nogle skriver for at skrive. Nogle skriver af interesse. Nogen har en trang til formidling osv. Vi har alle vore grunde. Ligegyldig hvad vores grunde er, så iscenesætter vi, modebloggerne, os selv i en grad som ikke er set før, da modeblogging er nyt.

Hvad er selviscenesættelse? Det er vel egentlig, at man sætter sig selv på scenen for at andre kan beskue en. At selviscenesætte sig selv er også at brande sig selv. Vi brander alle os selv til en vis grad. Når vi går ud af døren, eller på anden vis træder ind i det offentlige rum, træder vi nemlig samtidig ind på den postmoderne scene. Her spejler vi os i omverdens blikke. Vi er alle aktører, og vores personlige branding er en naturlig del af hverdagen og det at skabe sin egen identitet. Elin Kling og hendes Style by Kling er et brand og et troværdigt et af slagsen. Jeg tror på hende. Hun har formået at brande sit navn og sin blog helt korrekt og troværdigt. Vi selviscenesætter os, som sagt, alle.. Det handler måske mere om hvilken måde vi vælger at gøre det på? Hvad er grundlaget? Hvem vil vi være? Hvor vil vi hen med det?
Der er forskel på danske modebloggere. Helt basalt er der forskel på skrivestil, layout og retning på modeblogs, selvom der dog er en tendens til et simpelt design og et storforbrug af blogger.com’s brugerflade. Udover det, ser jeg den store forskel i hvem bloggerne er. Der er dem, som sætter personligheden i centrum. Dem, som sætter deres udseende i centrum. Dem, som sætter moden i centrum med eller uden egen holdning. Nogle gør to af tingene. Nogle gør tre af tingene. De svenske modebloggere gør én af tingene; De sætter deres udseende i centrum. (Blonde, tynde og utrolig mange poseringsbilleder/meget trutmund).
Jeg spørger mig selv: Hvilken modeblogger vil jeg være? Hvad er min holdning til billeder? Hvilken retning vil jeg gå? Hvad er formålet med bloggen?

Jeg har fundet en fin artikel omkring branding og blogging og dette citat illustrerer min pointe: "(..)Kommunikationen er nemlig ikke styret envejs, som man ser det på virksomhedernes hjemmesider. I stedet bliver modtagerne opfordret til at skrive – og ligefrem blive en del af brandet. Andre bloggere indtager derfor scenen i form af biroller eller medskabende tilskuere, der konstant stiller spørgsmål og kommenterer til hovedpersonen. Det gør universet dynamisk, spændende og hudløst ærligt. Og leverer man ikke sandheden, mister læserne lynhurtigt interessen. De fleste bloggere søger nemlig ikke efter falske historier de kan drømme sig væk i. De ønsker ligestillede med de samme tanker, problemer og oplevelser som dem selv. Nogle at dele med – soulmates. Det stiller krav til den personlige branding. Disse krav lever flere unge piger op til. De har set lyset i bloggersamfundet." Source "A brand called YOU" - kommuniktationsforum.dk

Til slut; Det er en fed verden! Jeg elsker at blogge. Jeg føler at jeg har 50 "veninder" når jeg logger på computeren. 50 "veninder" og mig, der elsker at selviscenesætte os selv og vise os fra vores bedste side.. Eller hvad? Har du set lyset? (jvf. ovenstående citat) Hvilken blogger er du? Hvorfor? Iscenesætter du dig selv? Hvad vil du opnå med din blogging? Fortæl mig om det!

13 kommentarer:

jeanne sagde ...

Sikke et godt indlæg, og alt det med selviscenesættelse er jo det rene Goffmann (sociolog)
- Så jeg vil definitivt sige at man selviscenesætter sig selv. Det gør man egentlig hver dag, men bare ekstra meget på en blog da det er ens helt eget univers.
Men hvorfor man blogger det er jo det store spørgsmål :) Jeg tror jeg blogger fordi jeg havde læst så mange andre i x antal år, og havde bare lyst til at give min egen mening til kende.

Denne kommentar bliver vist lidt lang nu så slut prut.

Maria sagde ...

Hej Kia! Fantastisk indlæg der gav stof til eftertanke.
Jeg tror egentlig jeg startede med at blogge fordi jeg synes vi af modemagsinerne og på nogle (IKKE ALLE) blev bombarderet med de samme looks og samme trends. Jeg synes at et flertal så slavisk følger de her trends uden at det nødvendigvis altid klæder dem. Jeg følte selv at det blav sværere og sværere at skille mig ud, bare en lille smule, og jeg har altid været typen der egentlig ikke tigtig havde nogen "stil" men bare gik i det tøj jeg kunne lide. Jeg synes når modeverden er så stor og inspirerende som den er er det ærgeligt at man så ikke finder sit fokus (i mit tilfælde er det farve) og bruger det i sin personlige stil. Jeg blogger både for at vise andre alternativer, men også for at jeg selv bliver bombarderet med alternativer hver dag.
Jeg synes din blog er rigtig god at læse og kan især godt lide dit udgangspunkt; at det skal være billigt, samt dine principper sko max. x antal kr, bukser max. x
antal kr osv.
//Maria www.fashionfollowsfun.blogspot.com

Acie sagde ...

Uh Kia.. Meget fint indlæg. Jeg har selv tænkt meget over samme sag, og om hvordan man sm blogger bevarer anonymiteten og nærværet på samme tid. Jeg prøver i høj grad at undgå selviscenesættelse - jeg tror at København er for lille til, at det for alvor ville kunne gå, hvis man endelig ville prøve:) Derudover synes jeg det er en interessant betragtning du kommer i forhold til bevæggrundende for en blogger, men synes nu alligevel ikke helt jeg kunne genkende mig selv.. Men du rejser nogle interessante spørgsmål og jeg vil da helt sikkert selv tænke en ekstra gang over acieagurken og hvad hun vil:)

Pandehår sagde ...

Jeg blogger for sjov :o) Men det ved du jo..

Og jeg vil gerne være din blogger-veninde, så vi mødes i cyberspace udover på studiet.. Hehe!

Glæder mig til at se dig næste mandag <3

Vibeke sagde ...

Jeg har det sidste stykke tid selv gået og tænk på, hvorfor jeg blogger. Jeg startede min blog, fordi jeg havde en trang til at komme ud med nogle ting, men jeg tænkte ikke så meget på, at andre også skulle læse den. Derfor var det også lidt grænseoverskridende, fordi man også giver noget af sig selv. Og hvordan folk reagere på kan man jo ikke kontrolere.

Jeg har været opmærksom på ikke at iscenesætte mig selv, også så min kæreste og familie kan læse med og stadig genkende mig.

Jeg tror, det er vigtig, man er sig selv og holder fast i, hvem man er. Både for ens egen sykld, men også for at alle bloggene ikke kommer til at ligne hinanden, så bliver det nemlig kedeligt.

- Vibeke

Mette sagde ...

Hmm, interessant indlæg.

Jeg har aldrig tænkt på, om jeg iscenesætter mig selv - jeg skriver udelukkende for mig selv, jeg er anonym og jeg flasher aldrig billeder. Og det er kun min kæreste og en enkelt veninde, der ved, at jeg blogger. Så når ingen ved, hvem jeg er, og jeg iøvrigt er ligeglad med, hvad folk mener om min blog (selvom det da luner, når nogen kan lide den), kan jeg så siges at iscenesætte mig selv???

- og kan man overhovedet undgå at iscenesætte sig selv?

mvh
Mette

maria sagde ...

Superinteressant og -relevant indlæg, Kia!

Jeg tror, at mit udgangspunkt for at blogge har været det samme som Vibekes. Trangen til at komme ud med nogle ting, og jeg startede egentlig også ud med tanken om, at der nok ikke var nogen, der ville læse en twenty-something piges tanker om mode...

Men efterhånden som jeg er blevet ved med at blogge, er jeg da blevet bevidst om, at bloggen har åbnet visse muligheder for mig.

Jeg er ikke i tvivl om, at min blog har haft betydning for, at jeg fik min praktikplads hos ALT for damerne, og at jeg fik lov til at komme over på web for at skrive for dem - de vidste jo, at jeg kunne skrive, og at jeg havde interessen for mode og livsstil - det kune de jo læse på min blog!

Det er egentlig helt utroligt mange døre, der har åbnet sig - men det var ikke sådan, at jeg startede bloggen pga. det!

Mht. til iscenesættelse så tror jeg, at det hører med til det at blogge! Jeg er egentlig en utroligt privat person, der ikke baldrer løs om fyre, veninder etc. Men jeg prøver stadig at holde bloggen personlig - det er en balancegang!

Nå, det blev noget af en smøre - det kunne være, jeg kunne spinde videre på dit indlæg på min egen blog ;)

/Maria

Trins sagde ...

Interessant indlæg!

Jeg blogger ikke selv.
Har fulgt med på danske modeblogs og et par svenske i ca. 2-3 måneder, og jeg elsker det. Det har lidt overtaget min tidsfordrivsdille, i stedet for Facebook, som jeg næsten aldrig logger på mere.
Derudover så inspirerer blogs'ne mig helt vildt - nu hvor jeg er flyttet fra storbyen og ud i forstaden, hvor jeg ikke lige kommer i butikker så tit, så jeg kan da slet ikke undvære den net-inspiration fra jer RIGTIGE mennesker!

Pernille sagde ...

Spændende, spændende indlæg!
Det giver virkelig en noget at tænke over. Men har også flere gange overvejet at lukke min blog ned, fordi jeg ikke lige nu kan få den kvalitet på min blog jeg gerne ville have. En blog med god kvalitet, med god kvalitet, gode billeder, viser at personen bag går op i bloggen, de er meget ærlige,og derfor synes jeg at de ikke iscenesætter sig selv nær så meget som alle de middelmådige bloggere, der ikke ved hvor de vil hen af (inklusiv mig selv).
Så måske handler iscenesættelsen også om at man spørger sig sel hvorfor man gør det? Er det bare for man vil som de andr, har man noget på hjerte, eller gør man det bare for sig selv?
Dit indlæg fik hvert fald mig til at tænke over hvorfor jeg gør det, og om det er noget der skal fortsætte..
-Pernille

Kia sagde ...

Hej piger,

Tusind tak for jeres fine og lange kommentarer. Det ser ud som om at de fleste af os blogger fordi vi føler vi har noget at sige.

Jeg håber at jeg har fået jer til at tænke en ekstra gang over jeres bloggeridentitet.. Hvad er det vi laver?! :) Jeg tænker nemlig tit over min.

Kia.

ceci sagde ...

alt er sagt i kommentarene, så for ikke at gentage, vil jeg sige det gør du helt sikkert,
jeg tror også det er sundt man starter på et grundlag og ændre det lidt hen af vejen, man udvikler sig jo som person og dermed også sin "blog"med tiden.
Jeg ville ikke være foruden blogge-verden.

super godt indlæg.
/ Maria

Bloggerella sagde ...

Hej Kia - super indlæg og jeg blev simpelthen nødt til at give mit besyv med, også selv om det er lidt forsinket.

Jeg tænkte ikke strategisk på min blog dengang jeg startede den op - det var nok snarere et behov for at "komme ud" med en side af mig, ikke så meget fordi jeg decideret ville være modeblogger.
I dag, knap 3 år efter jeg startede, er bloggen stadig dét - et sted hvor én del af min personlighed kan få afløb.
Jeg vil helst ikke være selviscenesættende, men er samtidigt klar over, at når jeg sorterer en del i hvad der kommer på bloggen, for at bevare et vist element af anonymitet, så er faren også, at det netop kommer til at virke selviscenesættende. Derfor vil jeg sige at bloggen qua sorteringen i bedste fald giver et karikeret billede af mig og i værste fald er selviscenesættende for læserne. For mig er bloggen en ventil for den useriøse side af mig, som hverdagen ikke levner al for meget plads til.

Sïdsel sagde ...

Jeg har tit overvejet at skrive et "hvorfor blogger jeg"-indlæg men det er aldrig blevet til mere end en tanke. dit indlæg er god inspiration - så måske skulle jeg bare gøre det?
Tak for en god og inspirerende blog.
//S