Tanker om selviscensættelse og modeblogging.

I løbet af meget kort tid er det kommet rigtig rigtig mange modeblogs på markedet. Dette har jeg gjort mig nogle tanker om, da jeg selv er en del af dette univers. (og det er du også, fordi du læser dette) Jeg ser noget som jeg vil dele med andre. Tidligere har jeg skrevet et indlæg omkring svenske modebloggere vs. de danske. Læs indlægget her, hvis du har lysten eller for at få en større forståelse for resten af dette indlæg.

Jeg er selv forholdsvis ny blogger, da jeg først begyndte at skrive i september 2008. Jeg har læst blogs siden jeg startede i gymnasiet i 2002-05. På det tidspunkt fandtes der ikke modeblogs på den måde som vi kender dem idag. I al fald ikke nogen som jeg kendte til. Der var derimod mange blogs om singlelivet, her fulgte jeg bl.a. singleton og kapster. Lidt efter lidt faldt jeg over diverse blogs om mode heriblandt bloggerella og modemedmere. Det der modeblogging var noget fantastisk noget og at læse modeblogs blev en hobby for mig. Herfra var der ikke langt til at oprette en blog og overveje hvilken blogger jeg ville være. Fra min bloggerstart i september 2008 til nu, har jeg oplevet mangt og meget i forbindelse med bloggen. Alt ligefra stigende læsertal - de stiger hver eneste dag, moderat stigende kommentarer (kom nu i gang, derude!!), interview med en journalist til hendes eksamensopgave, talen om at udgive hendes artikel, glade mails, vrede mails, mail om jeg vil købe diverse beklædningsgenstande for folk, indbydelser, spørgsmål om min anonymitet, mails fra svensk dame der vil have jeg nævner de produkter hun promoverer, og ultimativt klimaks; navns nævnelse på costumes hjemmeside. Som nævnt i mit tidligere indlæg om de svenske modeblogs så læser jeg virkelig mange blogs. Jeg læser danske modeblogs af svingende kvalitet, jeg læser svenske modeblogs i kommerciel kvalitet, jeg læser gode norske modeblogs, jeg læser engelske, amerikanske og tyrkiske modeblogs. Jeg er slet ikke kræsen! Når man læser så mange modeblogs kan man ikke undgå at lægge mærke til et slags mønster, et kendetegn, en bevægelse inden for blogging. Især på de danske modeblogs synes jeg at man kan se nogle karakteristika. Jeg har et indtryk af at nogle skriver for at opnå noget. Nogle skriver fordi de i fremtiden skal betræde modeverdenen. Nogle skriver for at vise sig. Nogle skriver for at brande sig selv til fremtiden. Nogle skriver for at skrive. Nogle skriver af interesse. Nogen har en trang til formidling osv. Vi har alle vore grunde. Ligegyldig hvad vores grunde er, så iscenesætter vi, modebloggerne, os selv i en grad som ikke er set før, da modeblogging er nyt.

Hvad er selviscenesættelse? Det er vel egentlig, at man sætter sig selv på scenen for at andre kan beskue en. At selviscenesætte sig selv er også at brande sig selv. Vi brander alle os selv til en vis grad. Når vi går ud af døren, eller på anden vis træder ind i det offentlige rum, træder vi nemlig samtidig ind på den postmoderne scene. Her spejler vi os i omverdens blikke. Vi er alle aktører, og vores personlige branding er en naturlig del af hverdagen og det at skabe sin egen identitet. Elin Kling og hendes Style by Kling er et brand og et troværdigt et af slagsen. Jeg tror på hende. Hun har formået at brande sit navn og sin blog helt korrekt og troværdigt. Vi selviscenesætter os, som sagt, alle.. Det handler måske mere om hvilken måde vi vælger at gøre det på? Hvad er grundlaget? Hvem vil vi være? Hvor vil vi hen med det?
Der er forskel på danske modebloggere. Helt basalt er der forskel på skrivestil, layout og retning på modeblogs, selvom der dog er en tendens til et simpelt design og et storforbrug af blogger.com’s brugerflade. Udover det, ser jeg den store forskel i hvem bloggerne er. Der er dem, som sætter personligheden i centrum. Dem, som sætter deres udseende i centrum. Dem, som sætter moden i centrum med eller uden egen holdning. Nogle gør to af tingene. Nogle gør tre af tingene. De svenske modebloggere gør én af tingene; De sætter deres udseende i centrum. (Blonde, tynde og utrolig mange poseringsbilleder/meget trutmund).
Jeg spørger mig selv: Hvilken modeblogger vil jeg være? Hvad er min holdning til billeder? Hvilken retning vil jeg gå? Hvad er formålet med bloggen?

Jeg har fundet en fin artikel omkring branding og blogging og dette citat illustrerer min pointe: "(..)Kommunikationen er nemlig ikke styret envejs, som man ser det på virksomhedernes hjemmesider. I stedet bliver modtagerne opfordret til at skrive – og ligefrem blive en del af brandet. Andre bloggere indtager derfor scenen i form af biroller eller medskabende tilskuere, der konstant stiller spørgsmål og kommenterer til hovedpersonen. Det gør universet dynamisk, spændende og hudløst ærligt. Og leverer man ikke sandheden, mister læserne lynhurtigt interessen. De fleste bloggere søger nemlig ikke efter falske historier de kan drømme sig væk i. De ønsker ligestillede med de samme tanker, problemer og oplevelser som dem selv. Nogle at dele med – soulmates. Det stiller krav til den personlige branding. Disse krav lever flere unge piger op til. De har set lyset i bloggersamfundet." Source "A brand called YOU" - kommuniktationsforum.dk

Til slut; Det er en fed verden! Jeg elsker at blogge. Jeg føler at jeg har 50 "veninder" når jeg logger på computeren. 50 "veninder" og mig, der elsker at selviscenesætte os selv og vise os fra vores bedste side.. Eller hvad? Har du set lyset? (jvf. ovenstående citat) Hvilken blogger er du? Hvorfor? Iscenesætter du dig selv? Hvad vil du opnå med din blogging? Fortæl mig om det!