Reklame, åbenhed, troværdighed, etik, lovgivning. Ja, modeblogging er ikke bare sko og kjoler.. Mit indlæg om gratis Kranz og Ziegler smykker (Se debatten her!) vakte f.eks. en stor og nødvendig debat, omkring skjult reklame etc. Jeg har bidraget til en artikel, som nu kan findes på dseneste.dk - Læs den her: Modebloggere på kant med loven?
- Tilføjelse kl. 22.33 - frkblabla.dk har desuden skrevet et rigtig fint indlæg om læserne af modeblogs - Læs det her: Ukritiske læsere.
9 kommentarer:
Meget interessant!
Det lyder lovende med et bloggerkodeks, som også er frivilligt, så det ikke bliver som i USA. Det ville være for meget.
Jeg har netop set den sidste debat om emnet. Og EN ting, synes jeg IKKE, er blevet nævnt.
Lige meget, om I bloggere fortæller, at produkterne er en gave, så giver det stadig det pågældende firma VANVITTIG god reklame. Ligemeget om det er gratis sko fra BIanco, et helt sæt tøj fra Friis&Company eller for 2500 kroners smykke, som iøvrigt strider imod konseptet 'Fierce og Fattig på SU'.
Det synes jeg I glemmer. I glemmer, at selv om I ligger jeres 'gaver' til frit skue og proklamerer 'ærlighed fremfor alt', så går læserne stadig ind på siden, og I bliver 'købt' af forskellige firmaer.
Jeres modeblogs er gode, men jeg tror, at I er mere værd, end I selv ved. Som artiklen så fint nævner, så sælger en kjole virkelig godt, når den er vist på en blog.
Håber det kunne give et andet input.
Det er en god artikel. Jeg har også lige linket til den, med mit eget twist på debatten, kig eventuelt forbi :)
Fulgte også med i Kranz & Ziegler tråden.
Et helt andet spørgsmål er: Hvad er det for nogle avatarer du bruger? Altså billederne ud for kommentarerne. Jeg troede egentlig det var Gravatar, men det er er det vist ikke, for mit dukker ikke op... hmm :)
Hej Rikke,
Jeg fik ikke et 2500krs smykker, men for 2500kr smykker. Smykkerne hver for sig er til at betale og derfor ikke imod mit koncept her på fierce og fattig på su.
Jeg ved godt at jeg har indflydelse. Også derfor at jeg ikke tager imod alle tilbud overhovedet.
Frkblabla - Kigger forbi din tråd
Avartar? Hvad? Pas? :)
Kia.
Ja, når du skriver en kommentar, dukker der et billede af dig op ved siden af, det med rød neglelak...
På wordpress kan man bruge forskellige systemer, jeg bruger Gravatar, ligesom mange andre, og på de andre sider der bruger det, kommer min (Gr)avatar frem når jeg skriver en kommentar. Men jeg har intet billede på de fleste Blogspot blogge... så undrede mig bare over hvor det billede kommer fra. Håber det gave bedre mening :)
Hej Kia,
Ja det er en spændende artikel, du har medvirket i der :) Åben- og ærlighed er vigtigt.
/Maria
Rikke: for det første: kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad din rolle er i blogging?
Jeg synes lidt, du mangler en pointe, jeg er ihvertfald ikke sikker på, hvad du mener.
- "I er mere værd", hvor vil du hen med det?
- Jeg tror, du siger, at lige meget, om vi er åbne og fortæller, at vi har fået gratis ting, så er det stadig reklame - og det har du ret i, men det er ikke skjult reklame og ved at gøre opmærksom på det, giver vi læseren mulighed til at tage stilling til det.
- Nu er det jo ikke kun, de gaver, vi får, der bliver omtalt, det er alle mulige andre ting, som får lige så meget omtale. Det ville blive stort set umuligt at snakke om mode, stil og shopping uden at nævne produkter - det er en branchen, der vil sælge ting...
Jeg skriver ikke min blog for tøjfirmaers skyld eller for at udnytte dem. Jeg er opmærksom på, at jeg henvender mig til forbrugere og dermed giver en form for reklame, men det er ikke det, der skal styre, hvad jeg skriver på min blog - det kan dog have indflydelse på hvordan...
- Vibeke
Kære Kia,
Det forstår jeg godt.
Men du tager ikke stilling til, at du giver Kranz og Ziegler rigtig god reklame, og at du lader dem købe dig, lige meget hvor ærlig, du er omkring det.
Og det er ikke anderledes, når du får sko fra Bianco eller tøj, smykker og rabat fra Friis&Company.
Det vil sige, at det kun handler om, hvor godt et tilbud er, for at få en reklame på din side?
Hej igen,
Jeg lader ikke nogen købe mig. De ting jeg viser er ting, som jeg sikkert alligevel ville have skrevet om. Dvs. firmaer jeg kan stå inde for. Du ser aldrig mig omtale et dyrt designermærke, som et af mine fortrukne eller som mit seneste køb. Det handler om firmaet og ikke tilbudet. Desuden får jeg SÅ mange tilbud at du ikke fatter det. Det er kun en brøkdel, jeg tager imod eller deltager i. På denne måde er jeg kritisk og tager stilling.
Jeg er ikke dum og ved godt at når jeg nævner et produkt eller et bestemt firma, så får de gratis omtale.. Og jeg tør slet ikke tænke på hvor meget omtale jeg har givet H&M, topshop og Gina Tricot. Men dem har jeg aldrig nogensinde været i kontakt med eller blevet "købt" af.
Kia.
Send en kommentar