16. februar 2010

Gode slutninger.

Modeugen er slut og det har været en rigtig god oplevelse. Jeg har set på alt for meget tøj og hængt ud med rigtig mange cool mennesker. Jeg er rigtig glad for at have deltaget i CFW og troede aldrig, at jeg skulle deltage i så mange shows på så kort tid. Men det gjorde jeg altså og det var for fedt! Jeg vil bruge denne AW10-modeuge til inspiration i mine nuværende outfits (Ja, det er jo stadig vinter!), vil derudover også bruge den til at være på forkant med trends og styling og tilsidst, vil jeg bruge den til at hjælpe jer med at finde rundt i, hvad der holder i endnu to sæsoner.

Jeg synes at det bedste ved modeshows er finalen. Elsker når alle modellerne kommer ud og klapper (og måske endda smiler) og designeren kommer ud og er glad. Mine yndlingsslutninger var til Margit Brandt og By Malene Birger. Hos Margit Brandt kom alle modellerne løbende ud og delte roser ud til publikum. Det gav en rigtig god stemning og jeg gik derfra i højt humør. Hos Malene Birger kom alle modellerne nærmest hoppende ud i par og vinkede og smilede helt vildt og voldsomt til publikum. Det var fedt! Herunder har I nogle gode slutninger fra de forskellige shows:
Røde roser og smil hos Margit Brandt.
Malene Birger med pelshat.
Et dybt buk hos FIN.
Klappende modeller på vej ud.
Naja Munthe med sine modeller hos Munthe plus Simonsen. (Tjek fjerjakken.)
Karen Simonsen er glad og modellerne poserer hos Karen By Simonsen.
Modelrygge.
Susanne Rützou er glad - Jeg sad virkelig tæt på scenen.
Jeg siger tak for denne gang til alle de mennesker, jeg hang med eller mødte under modeugen. Vi ses til næste år!

13 kommentarer:

Camilla sagde ...

Hej Kia!

Dette indlæg har ikke noget med indlægget at gøre, men tænkte du måske kunne hjælpe mig med et mysterium... Hvor kan man se serier på nettet? Når man søger på Google, kommer der alt mulig mærkeligt spam halløj frem.
Håber, du kan hjælpe mig! :D

Anonym sagde ...

Hvad med dine Lisa Lents billeder??

marie sagde ...

jeg så lige dit spørgsmål. hehe. men prøv surfthechannel.com og brug megavideo links.

djuliwood sagde ...

eller ninjavideo.net eller quickflicksnow. På førstnævnte skal du launche ninjavideo-hjælperen (det står også øverst på siden) og det er altså ikke farligt. God fornøjelse og pas på du ikke får startet på for mange serier - det kan nemlig godt være farligt.. for effektiviteten forstås.

Alexandra sagde ...

Hej Kia!

Jeg har aldrig kommenteret på din blog før, heller ikke rigtigt på andres, men må virkelig sige, at jeg blev så glad for at se denne post! Så positiv den er! Blev virkelig i godt humør og du formår her at skabe et andet billede af cfw!

Jeg må indrømme, at jeg har været lidt skuffet over de sidste par indlæg. Tonen, både din og læsernes, var jeg lidt træt af. Jeg ved godt det er din blog og at du selvfølgelig må poste hvad du vil, men jeg tror helt bestemt, at hvis du holder en positiv tone, vil dine læsere også gøre det. Dog vil der altid være negativitet, men det er der jo også i den virkelige verden :-)

Jeg blev lidt ked af indlægget med Lisa Lents, (ved knap nok hvem hun er) men at udstille andre mennesker, synes jeg ikke er okay. Mener heller ikke, at du rigtig har gjort det før. Man bliver nødt til at tænke, om man selv ville ønske at blive udstillet på den måde! Jeg ved godt at div. blade gør det, men du er jo heldigvis ikke en af dem!

Håber ikke du tage min kommentar som negativ kritik. Det er meget positivt og venligt ment, for med dette indlæg, har du lige fået en læser tilbage :-)

Mvh. Alexandra

Anonym sagde ...

Hej!

Super fed blog du har:) Jeg har tilføjet mig som fast læser, så jeg fortsat kan følge dig! Håber også du vil tjekke min blog: www.sabine-yvonne.blogspot.com

Marie sagde ...

Hej Kia :-) Jeg brugte din Ebay-guide til at lære at bruge Ebay. Tak fordi du lavede den.

Nu har jeg så lige et spørgsmål... Har efterhånden købt en del på ebay, men hvor lang tid kan der gå, før man betaler varen, når man har vundet den? Ved du det? Andre der ved det?

Unknown sagde ...

Hej :) Fed blog! Vil du tage et kig forbi min? :) www.mikkeline-ludvigsen.blogspot.com

malene sagde ...

Jeg er helt enig med Alexandra, og kunne ikke have skrevet det bedre selv. Den seneste tids mudderkastning har ikke klædt nogen - og jeg tror begge parter (læsere vs. blogger) er lige gode om det. Bare fordi man får en tilsvining fra en latterlig anonym kommentar - hvorfor så gå ned på vedkommendes niveau og kaste mudder tilbage, i stedet for at være et voksent menneske og vende den anden kind til.

Jeg kan ellers godt lide din blog, men på det seneste har den båret præg af meget negativitet, hvilket i den grad har taget hyggen af stedet. På det seneste er jeg holdt helt op med at læse indlæggene, men bare bruge den til at scrolle ned til de andre blog-links. Og det er da en skam!

Kia sagde ...

Hej Malene og Alexandra.

I er meget velkomne til at finde eksempler på hvornår jeg "mudderkaster" og går ned på de anonymes niveau. (Det ville jeg nemlig ønske jeg kunne nogle gange. Det fungerer bare ikke at jeg sviner mine læsere). Jeg forbeholder mig retten til at svare tilbage på ydmygende og onde indlæg.. De bliver heldigvis ikke udgivet mere, men det er en helt anden sag.

Jeg synes faktisk at det er lidt frækt at man skal kaldes nærtagende og negativ, fordi man reagerer på kommentarer, der er rigtig onde.

Men kom gerne med eksempler. Dem kunne jeg godt tænke mig at se. Jeg svarer nemlig altid pænt og flink på de kommentarer der skrives her på bloggen.

Malene - Du skal især være velkommen til at finde et andet sted, hvis du ovenikøbet ikke læser mine indlæg mere. Det er da spild af din tid.

God dag,
Kia.

Kia sagde ...

Alexandra - Jeg er rigtig glad for din kommentar og er glad for at du skriver din utilfredshed i en så pæn tone. Bare der fandtes flere som dig.

Vil dog gerne se eksepler på min negative tone overfor mine læsere.

Kia.

Marie sagde ...

Kunne du tænke dig at svare på mit spørgsmål??? :D

Kia sagde ...

Hej Marie, selvfølgelig vil jeg svare på dit spørgsmål.. :) Jeg betaler som regel med det samme, så jeg ved ikke om der findes særlige regler omkring det. Måske er der nogle rare læsere der vil svare? :)