Så blev det mandag igen! Jeg havde en rigtig god dag i går. Var til stor brunch med skønne piger og børnefødselsdag resten af søndagen. Jeg havde lidt tid til overs i går aftes, så jeg kunne svare på jeres gode spørgsmål. Here goes:
Hvordan du er blevet moderedaktør på Chili? Og hvis du vil svare på det, hvad får du så for det? Jeg fik jobbet på Chili pga. bloggen. Chili kontaktede mig med et tilbud om arbejde og rent praktisk kaldes jeg endda moderedaktør. Det kan jeg dog ikke lide at kalde mig selv, da jeg ikke har noget redaktionelt ansvar overhovedet. Jeg er super glad for at lave Chili, det er en hyggelig sidebeskæftigelse og et godt tilskud til min SU og løn. Super fedt, at de turde tage chancen med mig. Jeg får et honorar hver måned, udfra det antal sider jeg laver. Rent principielt taler jeg ikke om min privatøkonomi.
Da du startede din blog, havde du så regnet/turde håbe på så mange læsere? + hvad gør man for at få læsere?? + Hvad fik dig til at starte bloggen og overvejede du hvad den skulle eller ikke skulle indeholde? Nej, regnede overhovedet ikke at min blog skulle blive så stor, som den er blevet. Jeg startede ud med at blogge, fordi jeg havde så mange mode- og shoppingtanker i mit lille hoved. Der er nok flere grunde til, at jeg har så mange læsere, bl.a. at jeg har opdateret hver evig eneste dag og været en meget aktiv blogger. Overvejede fra starten af at den skulle indeholde mode og min personlighed. Det tror jeg er en god cocktail.
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvilke uddannelse du har? + Hvornår er du færdig med din uddannelse? Jeg læser til folkeskolelærer og er færdig til sommer. Mine liniefag er dansk, samfundsfag, kristendomskunstskab/religion og geografi. Jeg blev færdig med samfundsfag for 2 år siden og i sommers afsluttede jeg dansk. Så nu mangler jeg kun at afslutte kristendom, geografi og selvfølgelig min BA.
Hvad arbejder du med? Jeg studerer, laver Chili og arbejder på en specialskole/heldagsskole i forstæderne.
Hvilken kandidat uddannelse er det du skal starte på efter du er blevet lærer? Jeg skal, hvis alt går vel, overbygge min læreruddannelse med en kandidatgrad i socialt arbejde. Kandidatuddannelsen står Aalborg universitet for, men det foregår i København. Det bliver rigtig sjovt og spændende. Glæder mig til at komme videre i mit uddannelsesliv - Har brugt 4 år af mit liv på læreruddannelsen.
Hvad er din livret? Jeg er slet ikke sart med mad og elsker virkelig at spise. For tiden kan jeg rigtig godt lide retter med fisk f.eks. sushi. Indisk mad er jeg også meget glad for.
Hvor er du vokset op henne? Jeg er vokset op på Vestegnen, ca. 20km. fra København.
Din politiske overbevisning? Jeg stemmer rødt.
Hvor længe har du været sammen med din kæreste? Jeg har været sammen med min kæreste i ca. 2½år. Vi har boet sammen i to år. Så det gik stærkt dengang.
Hvad laver din kæreste? Min kæreste er ambulanceassistent hos Falck.
Kan det passe at du er lidt rødhåret? Og er det din naturlige hårfarve? (den er rigtig fin nemlig!) Tak. Jeps, jeg er lidt rødhåret. Min hårfave er naturlig og helt min egen. Den er kastanje/rødlig, og så er mit hår også bleget en del af solen.
Hvilke farver holder du mest af at gå i mht. dit tøj? Jeg elsker sort, hvid, grå - ja, basisfarver generelt. Men jeg mikser forskellige materialer, så det ikke bliver for kedeligt.
Hvor meget bruger du på tøj, accessories osv om måneden? + Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvor mange penge du bruger på tøj osv. hver måned? Det er svært at sige, da det er forskelligt fra måned til måned. Jeg tror at jeg bruger omkring 2000+ om måneden på tøj, sko og accessories.
Hvad er du på udkig efter her i det nye år (tøj, sko, alt), og hvad tror du der hitter? + hvilke mode-tendenser går du efter til foråret? Jeg kigger efter trenchcoats, wedges, lave converse, transparente stoffer, denim og læder til foråret og sommeren.
Kunne du anbefale nogle gode blogs med bolig inspiration/indretnings tips? Desværre ikke, jeg går virkelig lidt op i boligindretning og kan bedst lide når der er enkelt og ryddeligt i mit hjem. Meget kedeligt, men det fungerer altså for mig. Måske jeg får lyst til at indrette mere, når jeg ikke bor på 50kvm? :)
Kender du gode shopping steder/ideer/vintageshops i London? Ikke for alvor, da jeg kun har været i London én eneste gang. Da jeg var afsted sidst, var jeg dog virkelig lykkelig over Oxford Street og Camden market.
Hvad ville du bruge 10.000kr til? Jeg ville købe en flybillet + hotel til Thailand og tage ned og give Nina et kæmpe kram. Eller også ville jeg invitere min kæreste på storby- og kærlighedsferie.
Jeg bruger blogger ligesom dig, men på min blog er alt indhold centreret, hvorimod dit er strækt over hele skærmen. Måske du kan fortælle hvordan du gør det? Gå ind under layout -> vælg ny skabelon. Her kan du vælge den skabelon, som jeg bruger.
Hvordan kan du se besøg på din blog? Jeg bruger statcounter.com og google analytics, som besøgstæller. Kan anbefales.
Gode blogtips til de uerfarne? Blog regelmæssigt. Find dit eget fokus og blog på din egen personlige måde. Vær en aktiv blogger og bliv "set". Det gør du ved at kommentere på andres blogge og gøre opmærksom på dig selv.
Hvilke modeshows har du invitation til i år? Jeg skal til en del modeshows under modeugen, bl.a. Copenhagen Vision show, Designers Remix Collection, Wackerhaus, Vilsbøl de Arce, Miss Sixty, Karen Simonsen, Malene Birger, David Andersen og Rützou.
Har du en fast aftale/et samarbejde med Friis og company? Nej, det har jeg ikke. Hvis jeg havde, ville jeg skrive det her på bloggen og ingen ville være i tvivl. Jeg fortæller også altid når jeg modtager gaver.
Tak for alle jeres spørgsmål, super fedt at I gad være med. Hav en rigtig dejlig dag derude.
11 kommentarer:
Hej :)
Tak for alle svarene! Jeg var én af dem, der tænkte: "Ej, de andre spørger nok om mine spørgsmål" og det gjorde de faktisk.
Synes det er rigtig fedt at få et indblik i dit liv, dine valg og din shopping på den her måde :) Tak!
jeg synes det var rigtig spændende at høre om. især mht. bloggen og hvordan man får succes med den :)
http://www.xno3.blogspot.com/
Mange gode spørgsmål og mange endnu bedre svar. Altså, du er jo nærmest 'cyperkendt' (er det et ord?) når du har så mange læsere, der interesserer sig - ikke bare for, hvad du skriver, men også for, hvordan du ville prioritere forbruget af 10.000 kroner - eller hvad der er din livret. Tror du er et rigtig godt forbillede for rigtig mange :o)
I øvrigt glæder det mig, at du tror på denim og læder også til foråret, det bliver perfekt til at bryde de lyse forårsnuancer!
Ha' en skøn dag.
/Camilla
Hej Kia :)
Taj for en super dygtig blog, som altid er liret med det nyeste.
Hvad hedder skabelonen, som du anvender?
**Stephanie Schram
skyldigemaskiner.blogspot.com
Super god måde, for os læsere at få et lille indblik i, hvem Kia mon er :-) Det lyder forresten som en super fed uddannelse du skal til efter din BA :-)
//Cecilie
www.standarddansk.blogspot.com
Jeps, tak..
Glæder mig også vildt meget til at komme videre i mit liv.. :)
Ved faktisk ikke helt hvad skabelonen hedder.. Men der er et billede ved hver, der kan I måske se hvilken jeg bruger?
Kia.
Hi K! - jeg har lige startet min egen blog, www.smeanschanel.blogspot.com - og jeg er rigtig glad, og stolt over den! Mit eneste problem er dog, at jeg ikke ved hvordan jeg får god omtale som din blog! Jeg har prøvet med reklame på andre blogs, og følger en masse andre blogere, men det virker bare ikke ! Hvad gjorde du, inden du kom frem?
xoxo
S
Ærlighed fremfor alt. Sjældent i modeblogland, så tak for det.
Hej Kia, må jeg stille et tillægsspørgsmål? Jeg er bare nysgerrig efter at høre, hvad der tiltrak dig ved kandidatuddannelsen i socialt arbejde?
Jeg spørger, fordi jeg selv er halvvejs igennem lige præcist den og så var det bare sjovt at høre din interesse ift. den, da der ikke er mange der kender til den overbygning:)
Hvornår er det nu CPH Fashion Week begynder + slutter? Tænkte at dette var stedet at spørge ;)
Hej piger,
CFW er fra onsdag d. 10 - til lørdag d. 13.
:)
Overbygningen tiltaler mig fordi den har alt, som jeg interesserer mig for. Jeg er vokset op, har gået i skole og arbejdet i en by med rigtige mange tosprogede. Jeg arbejder med ADHD børn til daglig og søgte engang ind på socialrådgiverskolen. Jeg elsker det sociale aspekt ved min læreruddannelse og mener bare at den er lige noget for mig.. Er det godt? Kan du anbefale det?
:)
Kia.
Send en kommentar