17. juni 2010

Personlig historie + opfordring.

Jeg har haft det her indlæg liggende i et stykke tid uden at udgive det. Der er, for mig, en hårfin grænse/balance mellem det personlige aspekt på denne blog og så mit liv udenfor bloggen. Mit liv er meget andet end denne blog - Jeg er nogens lærer, nogens søster, nogens kæreste, nogens datter og nogens veninde/ven/bekendte/kollega. Jeg bliver syg, jeg bliver depri, jeg skælder ud, jeg bliver ekstremt påvirket af mit job og jeg bliver uvenner med min kæreste. Den del af mit liv, den deler jeg ikke med jer.. Men nu, har jeg besluttet at jeg vil dele den her historie med jer, det kan måske give stof til eftertanke, måske få jer ud af døren og op til lægen og egentlig måske bare lade jer vide, at jeg også går igennem nederen ting, selvom jeg ikke fortæller jer det.

I slutningen af maj, fik jeg foretaget et indgreb, fordi jeg efter mange prøver og en biopsi fik konstateret svære celleforandringer i livmoderhalsen. Celleforandringer er ikke kræft, men det kan være forstadiet til det. Der findes fire former for celleforandringer - Lette, moderate, svære og meget svære. Efter to screeninger hos egen læge, der
viste at jeg altså havde celleforandringer i livmoderhalsen, blev jeg i april henvist til en gynækolog, der skulle udføre en biopsi på mig for at konstatere, i hvor høj grad, jeg havde celleforandringerne. Resultatet var mildest talt super irriterende. Jeg havde meget svære celleforandringer, der med det samme skulle fjernes. Jeg fik derfor i slutningen af maj fjernet en lille bitte del af min livmoderhals. Desværre skal jeg nu forberede mig på, at gå igennem det endnu engang, da man højest sandsynligt, ikke har kunne fjerne det hele på en gang. Spørg mig ikke hvorfor, det er vist noget med at mine celleforandringer er assymetriske? (Er der en gynækolog til stede? Hehe). Dette indgreb har (heldigvis) ingen indvirkning på min fremtidige fertilitet. Efter både biopsi og operation har jeg oplevet smerter, ubehag og feber og jeg var sygemeldt i ca. 8-10 dage.

Det jeg vil frem til, med den her historie, er egentlig bare, at jeg håber at I tager imod de screeningtilbud I får tilbudt, når I fylder 23år og efterfølgende. Man kan ikke selv mærke, om man har celleforandringer og det er, efter min mening, klart bedre at forebygge en evt. kræftsygdom end at blive ramt af en. Jeg er det perfekte eksempel på, at det er vigtigt at tage imod de her tilbud, jeg troede jo også at alt var ok dernede.. :) Jeg ved godt at det er super ubehageligt at ligge der, med det hele fremme, men det er altså det hele værd. Derudover fik jeg min 1. HPV-vaccine forleden. Man skal have 3 stk. indenfor et halvt år og de koster KASSEN! (1200kr pr. vaccine + 270kr til lægen). Som jeg ser det, så er det en investering i mit helbred, så jeg bruger glædeligt pengene på det. Heldigvis med økonomisk støtte fra mine forældre og min kæreste.

Jeg håber at I kan rumme at jeg deler det her med jer, men det er virkelig vigtigt for mig at fortælle min historie, så I måske får lyst til at blive testet, når I får tilbuddet og evt. blive vaccineret, selvom alt er ok nu. Det er en vigtig sag!

Læs mere om celleforandringer hos cancer.dk, vidunderlivet, vaccine mod kræft og sundhedsoplysningen og apoteket.dk. I skal være velkomne til at stille spørgsmål til indgrebet, spørgsmål om celleforandringer og måske også fortælle jeres egen historie i kommentarfeltet.

63 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sejt at dele det Kia, jeg har fuldt ud respekt for din historie. Jeg krydser fingre for dit fremtidige helbred :)

Barbieinwonderland sagde ...

Jeg synes, at det er helt fint, at du deler din historie med dine læsere, og at du har et godt budskab. Jeg har aldrig hørt om celleforandringer, kun livmoderhalskræften. Jeg har selv fået vaccinerne, men jeg vil tage imod tilbudet, når jeg bliver 23 år, især efter din opfordring! Som sagt er det vigtigt at investere i sin sundhed, så derfor bør flest muligt forebygge i stedet for at fortrænge den mulighed der ligger ved kræften. Det jeg godt kan lide ved din blog er, at den også er meget personlig, så derfor er det ikke heeelt uventet, at du fortæller din historie :) jeg håber alt godt for dig!

Cathrine sagde ...

Der er en hårfin grænse fra det private og så bloggen.. Men syntes slet ikke det er for meget at offentlige gøre det her Kia :)
Syntes det lyder rigtig forfærdeligt og er ked af at høre de ting du har været igennem.. Men der er også en mening med indlægget som du selv skriver og har givet mig stof til eftertanke! Jeg vil bestemt screenes når jeg bliver 23! det gælder om at tage imod de tilbud man kan for at forbygge sygdomme!
Håber alt går okay nu, og held og lykke fremover med det hele, forhåbentlig er det hele væk nu :)

http://www.golddustandbubbles.wordpress.com

Stine Larsen sagde ...

Jeg synes det er bemærkelsesværdigt at du tør dele dette med os! Indlæg som disse giver en masse stof til eftertanke, og selvom det ikke ændrer mit syn på dig som (fantastisk) blogger, så giver det alligevel en form for indblik på dig som person, hvilket er utroligt rart!
Du skal have et kæmpe skulderklap for indlægget (:

/Stine

Anonym sagde ...

Jeg synes det er super flot, at du deler denne historie med os alle.
- Den giver god motivation til at holde lidt øje med ens krop.

Held og lykke fremover! Og tak fordi du finder os værdige til dine erfaringer.

Charlotte K sagde ...

Jeg synes det er rigtig flot, at du fortæller din historie. Den giver stof til eftertanke. Selv er jeg 20 år, men jeg vil helt klart tage imod tilbuddet om screening, når jeg bliver 23 og efterfølgende. Jeg skal også have HPV vaccinen, og mine forældre har været så søde at tilbyde at betale den.

Super godt gået at du fortæller en så personlig historie. Og også lige lidt ros til din blog generelt: jeg elsker den!

Anonym sagde ...

Puha det var godt nok ubehageligt at læse. Jeg nåede lige at få en lille tåre i øjnkroen og ondt i maven.
Man har jo et ret objektivt forhold til dig som blogger, som den glade Kia med det smarte tøj, sød kæreste/veninder/forældre, snart færdig med uddannelse, og alt muligt andet dejligt i dit liv - og så læser man det her som kommer som et lyn fra en klar himmel. En ting man slet ikke har kunnet se på dig.

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil sige, andet end at dit budskab er gået igennem til mig, og TAK fordi du vælger at putte noget så personligt på bloggen! TAK TAK TAK! Jeg har de sidste 1-2 år overvejet at blive vaccineret også, men har altid tænkt at "jeg er jo alt for 'gammel', jeg er jo 21". Du fik mig lige til kraftigt at genoveje muligheden for at blive vaccineret.

Tak Kia, jeg håber kun på det allerbedste for dig og dit helbred.

Anonym sagde ...

Hørt, hørt! :o)
Fantastisk at du vil dele din historie, Kia. Det viser netop hvor vigtigt det er, at blive testet regelmæssigt. Jeg tog selv imod tilbuddet om at blive undersøgt ved egen læge, da jeg fyldte 23 år og på det tidspunkt havde jeg altså aldrig været til en gynækologisk undersøgelse. Jeg var vildt nervøs, men det er virkelig ingenting at få taget celleskrab. Det bliver jo aldrig behageligt at ligge der med spredte ben, men det er da bedre at være sikker på man er sund og rask! Jeg var heldig ikke at have celleforandringer, men besluttede alligevel kort efter min undersøgelse, at betale for og få vaccinen. Ligesom dig, Kia, så ser jeg det som en investering i mit helbred. Jeg håber nu alligevel inderligt, at vaccinen engang vil være gratis for alle kvinder der ønsker at modtage den. Jeg har selv haft kræft meget tæt på i min familie og det er bestemt ikke en sygdom, jeg ønsker for selv min værste fjende. Så er du fyldt 23 år og har skippet celleskrabet, så kan jeg kun sige: Se at kom til lægen og bliv testet! Det er hurtigt overstået og det er for dit eget bedste.

Hilsen Nina

Anonym sagde ...

Jeg læste faktisk dit indlæg igår, hvor du fortalte at du havde fået din første vaccine og der kom jeg til, at tænke på at det virkelig ville være en god investering. Min mor havde haft celleforandringer to gange og fik samme indgreb som du, og derfor har jeg besluttet mig for at bruge noget af min arv på sådan en vaccine! Også selvom jeg er 18 og har haft samme kæreste i 2 år, og ja, har dyrket sex - For det vil alligevel forebygge celleforandringer osv. Så tusinde tak, fordi du lavede disse to indlæg - det åbnede virkelig mine øjne for noget vigtigt :)
Kærligst Sara
http://www.stj-altogingenting.blogspot.com

Tille sagde ...

Hej Kia,
Jeg håber det ser bedre ud nu og at vaccinen og indgrebet har sat en stopper for tingene! Og jeg håber du har det godt.
Du har helt sikkert sat nogle tanker i gang og fået mig til at være mere obs på at jeg skal have bestilt tid hos min læge til et tjek. Det er bare noget som hele tiden er blevet udskudt.. Jeg synes det er godt at du holder bloggen fri for det du synes er for privat, men samtidig synes jeg det er stærkt og meget aktuelt at du deler det her med os!

Tanker herfra,
Tille

Marie sagde ...

Jeg synes, det er helt vildt sejt af dig, at du bruger din blog til at gøre opmærksom på en så vigtig sag!! Scary stuff at læse, men hvor er det godt, det blev opdaget hos dig. Du er sej, Kia. Og tak, fordi du er så modig og gider dele din historie med os:-)

NakNak sagde ...

Jeg synes det er virkelig flot, at du tør skrive et hudløst ærligt indlæg om dig selv, for man tænker virkelig ikke over at der faktisk er en person bag dether. Jeg blev virkelig rørt og inspireret, så tusind tak skal du have, og jeg ønsker dig held og lykke med alt :)

Marie sagde ...

Selv om det er en meget personlig ting, så synes jeg det er rigtig godt at du fortæller det!
Det er altid godt med en masse information om sådan noget, og når man hører om en personlig oplevelse rammer det ligesom lidt mere. Så tak for at du fortæller om det, det var i hvert fald en øjenåbner for mig :D:D

Marie sagde ...

Selv om det er en meget personlig ting, så synes jeg det er rigtig godt at du fortæller det!
Det er altid godt med en masse information om sådan noget, og når man hører om en personlig oplevelse rammer det ligesom lidt mere. Så tak for at du fortæller om det, det var i hvert fald en øjenåbner for mig :D:D

Emily Salomon sagde ...

Rigtig fint og relevant indlæg søde Kia. Krydser fingre for at du ikke skal det igennem en gang til.

Så er det bare benene op i bøjlerne piger!!

Belinda sagde ...

Hej Kia
Hvor er det flot at du deler sådan en personlig historie med os vidt "fremmede" læsere. Jeg håber at dit indlæg vil inspirere andre til at tage i mod tilbuddet om at blive testet. En gynækologisk undersøgelse er absolut ikke "the shit", men man skal altid tænke på at ALLE andre har også prøvet det og ikke mindst lægen har foretaget flere hundrede-tusinder undersøgelser, og vi er i bund og grund jo alle sammen ens dernede ;o)

Jeg tog i mod et tilbud om at være med til at teste den nye vaccine, som gerne skulle beskytte i mod alle ni typer af HPV, så jeg har enten fået den gamle (som vist nok beskytter mod 5 typer), eller også er jeg helgarderet og har fået den mod alle ni. Hvilken vaccine jeg har fået, ved jeg først når forsøget afsluttes om et par år. Men buttom line - jeg er super glad for at jeg har gjort det, og kan kun opfordre alle andre kvinder til at få vaccinen.

Tak for en god (og nu også meget personlig) blog!

Mvh Belinda

(mitlivistorbyen.blogspot.com)

Nadia Hjerte Musik sagde ...

Hvor er det bare stort af dig at dele denne meget vigtige opfordring med os læsere. Det er virkelig sejt Kia. Nu har du lige mindet MIG og mine veninder om, at vi SKAL tage til den screening. Tak.

Jannika sagde ...

Jeg synes det er fedt, at du står frem og fortæller det. Jeg giver dig fuldstændig ret i, at det ikke rager dine læsere en papand hvad der sker helt privat - det er dit liv, du bestemmer selv hvad du vil dele.

Hvordan kan vaccinen hjælpe dig, når du allerede har symptomerne? Jeg skal selv til at have min tredje vaccine, det er helt sikkert en god investering i sin egen fremtid.

Held og lykke med forløbet, håber det bedste for dig, Kia.

Unknown sagde ...

Takk for at du deler din historie, ønsker deg alt det beste i fremtiden. Klem

Simone Hagemann sagde ...

Jeg synes det er rigtig godt du deler det med os - og kommer ud med det gode budskab om, at man skal vælge at tage imod den.

Anonym sagde ...

Jeg synes det er rigtig stort af dig, at du vælger at dele det med os. Jeg er glad for du fortalte det og håber at det hele kommer til at løse sig for dig:-) Go fierce og fattig!

mille sagde ...

Hej Kia, rigtig godt at du deler det med os. Kun rart at høre lidt om hvad der sker backstage - specielt når det er noget med betyding. Det kan man kun tage til efterretning :D

Knus fra Mille

Maiken sagde ...

Jeg synes det er flot du fortæller din historie, det er en god opfrodring :-)

Jeg er 18 år, og har ikke fået vaccinen, dog er jeg blevet tjekket, og jeg synes ikke det er slemt. Jeg synes alle skal få det gjort, både for at være sikker på der ingen kønssygdomme er eller man har celleforandringer.

Jeg håber på det bedste for dig :-)

. sagde ...

Rigtig godt indlæg! Du fortjener alt held og lykke i hvert fald!! :)

Sarah sagde ...

Min mor havde nogenlunde det samme or nogle år siden. Jeg fik det først at vide for nogle måneder siden da jeg var for lille til at forstå det dengang. Min mormor har også haft det, så derfor har det været meget vigtig for mig at få den vaccine, hvilket jeg så afsluttede for nogle månder siden. Jeg håber og krydser fingre for at dette kan blive en stor hjælp for alle kvinder i fremtiden.

Desuden synes jeg det er rigtig flot af dig at fortælle din historie, som er meget rørende :)
¨åber at alt går vel for dig i fremtiden og at der ikke opstår yderligere problemer :)

Ha det godt, og nyd det nogenlunde gode vejr :)

www.boennen.wordpress.com

Litzy sagde ...

Super flot at du deler det med os - virkelig flot.

Jeg går til undersøgelse når jeg får indbydelse og har heldigvis so far fået at vide at alt er ok.

Ville ønske at vaccinen ikke var så dyr, for tror at mange vælger den fra ene og alene pga. prisen. Det er ikke alle der lige ligger inde med 1200kr (mig selv inkl.)

L sagde ...

Dejligt indlæg, Kia! Jeg tror, at du har fået overbevist mig om, at jeg skal få HPV-vaccinen, i hvert fald. Jeg havde egentlig tænkt, at det ikke var så vigtigt og ikke noget, som jeg ville bruge 3000 kr. på (var jeg født bare 2 måneder senere, ville den være gratis, øv), men nu kan jeg godt se, at den pris, man kan komme til at betale senere hen i virkeligheden er langt højere.

Alice M sagde ...

Hvor er det en vigtig sag du her tager op. Godt gået.

Jeg troede faktisk ikke den vaccine var til nytte hvis man allerede havde haft celleforandringer, men der tog jeg fejl.

Jeg er i øvrigt knap 28 år - så ifølge lægen og statistikkerne er jeg udenfor kategorien hvor de mener vaccinen vil have en effekt. Var jeg dog et par år yngre, ville jeg klart tage imod det.

I stedet passer jeg mine celleskrab :)

Tina-beautyandbig sagde ...

Hej Kia..

Syntes det er super stort at du deler sådan en ting med dine læser..
Tager sku hatten af for dig og at du vil dele det, for det er nemlig mega vigtigt...

Anonym sagde ...

Tak fordi du er så sej Kia! med det mener jeg at du turde skrive dette indlæg til alle os læsere!

Tak tak tak

Simone sagde ...

thumbs up for dette indlæg! Meget flot er personligt, og sender de bedste tanker, når du skal have foretaget dit næste indgreb...

Vh
Simone

Mia-Linh sagde ...

Dejligt du vil dele din fortælling med os! Jeg har selv sådan et brev liggende, som jeg ikke har fået tage mig sammen til at besvare med en lille opringning til lægen... Mest fordi jeg har haft så meget andet at se til, og fordi jeg tidligere har fået taget 2 celleskrab.. Men nu har jeg dårlig samvittighed. For selvom det før var godt, kan der jo hurtigt ske forandringer "down under".... Men Kia, jeg lover at jeg ringer lige så snart mit nye sygesikringskort kommer!!

Charlotte sagde ...

Hej Kia, ligesom dig valgte jeg også i forbindelse med kampagnen om livmoderhalskræft at "offentliggøre" min historie om celleforandringer gennem flere år.

Ligesom dig var jeg meget i tvivl om, hvorvidt jeg ville dele så privat en historie, men synes også at det måske netop var vigtigt at bidrage med en personlig vinkel på en sygdom, som de fleste unge kvinder nok tænker snarere rammer naboen end dem selv. Jeg samlede aldrig op på historien, men føler nærmest at du har gjort det for mig nu:)

Jeg har haft forandringer siden 2005 og lige efter påske blev jeg indkaldt til et såkaldt keglesnit, da forandringerne nu var svære, dog ikke ondartede. Selvom det bare er en "mindre operation" har det alligevel fyldt noget hos mig. Især den del med at man skulle have at vide, om de mon har fået alle forandringerne med ud. Det havde de heldigvist i mit tilfælde, men skal alligevel tjekkes allerede om 3 mdr. så det her kommer til at følge mig et godt stykke endnu.

Jeg kan derfor også kun opfordre alle unge kvinder til at tage imod screeningstilbuddet, det er rent faktisk en mulighed for at vi kan få udraderet den grimme sygdom. Og i modsætning til andre kræftformer kan man gøre noget ved det i tide i form af disse forebyggende indgreb, så afsted med jer piger!
I de fleste tilfælde er der jo ikke noget galt, men skulle det ske, har man ihvertfald gjort hvad man kan for at undgå selve sygdommen.

Jeg har desuden været så heldig at få "sponsoreret" vaccinen af min svigermor (tak for det svigermor!), men synes fortsat det er kritisabelt at kun de unge kan få den gratis. Især når lægerne nu i dag ligger inde med viden om at også "ældre" kvinder som jeg selv kan få nytte af vaccinen! Det er lidt ligesom den lov, hvor man kun kan få gratis psyk. hvis man er under 38 år.... Det er ihvertfald udtryk for politiske prioriteringer og ikke lægefagligt baserede, hvilket de burde være!

Jeg ønsker dig al held og lykke med det Kia og endnu engang - flot at du deler din historie med dine mange læsere. Tror det nytter meget mere end kampagner som ofte ryger hen over hovedet på folk.
Respekt! (og undskyld det blev så langt!)

- Charlotte

Emilie Delance sagde ...

Hej Kia,

Så flot du fortæller om det! Og er glad for du er ok. Håber din historie er med at få flere piger op til undersøgelsen :).

<3

Sabrina sagde ...

Super cool at du er så åbent omkring det Kia.
Jeg er selvfølgelig ked af det på dine vegne, men jeg er sikker på at du nok skal blive fuldstændig rask igen. : )

Jeg tog imod tilbuddet, og fejler (heldigvis) intet. Kræft er generelt noget man ikke skal lave sjov med. Min mormor døde af brystkræft og min mor har fået fjernet flere knuder i brysterne, så jeg er utrolig opmærksom på mit helbred, og jeg tjekker da også mine bryster for eventuelle knuder en gang imellem.

Dermedsagt, det er fedt at du opfordrer folk til at tage imod eventuelle tilbud og jeg kan kun sige stor respekt for det.

Mvh.
Sabrina.

Henriette sagde ...

Hej Kia. Har selv fået konstateret moderate til svære celleforandringer og har fået taget tests osv hos en gynækolog. Får svar på torsdag om jeg skal have lavet keglesnit og det håber jeg selvfølgelig ikke. Har også lige fået min første sprøjte i dag og det gør jo lidt ondt men er det værd. Mine forældre har også valgt at betale vaccinerne. Bliver først 23 om 2 uger men ville have taget prøven i forbindelse med almindelig test og det var jo så heldigt at jeg gjorde det. Så alle tøser, i skal virkelig få taget en celletest og vaccinerne. Det er ikke fedt men som Kia siger er det altså det værd i sidste ende og noget man bare må igennem :)

http://sparklingdiamondeyes.blogspot.com/

Anonym sagde ...

Tak - det er vist hva jeg kan sige. Gud hvor syntes jeg det er flot at du tør dele noget s privat, men ligeledes yderst vigtigt i forhold til den målgruppe. Syntes virkelig det er flot, dog er jeg self ked af at det der er sket dig - håber snart det er slut.

Men ihvertfald stof til eftertanke, og endnu en gang TAK!

Maria sagde ...

Hej Kia,
Hvor er det flot, at du fortæller din historie - jeg krydser alle fingre for at det går dig godt.
Derudover er jeg meget glad for at du husker mig på mit hængeparti. Det var virkelig en reminder om et brev, der har ligget i rodebunken siden december. TAK
/Maria

Chaos sagde ...

Hej Kia.

Jeg var selv igennem det samme for 1½ år siden ca. Havde også meegt svære celleforandringer og blev personligt hylet lidt ud af den. :) Heldigvis har de ikke vist sig her igen og jeg håber, at du også slipper fri! :)

Har selv en lang historie med kræft (mor der døde af det bl.a.) og derfor har jeg altid været ekstra obs på noget som kan udvikle sig til det.

Tak fordi du delte din historie. :)

~ Chaos

Anonym sagde ...

Kia! Kan ikke sige andet end RESPEKT! Det er så fint at du vælger at fortælle din historie - selvom den er meget personlig. Det har virkelig rørt mig. Jeg ønsker dig alt held og lykke og du er intet mindre end den perfekte rollemodel!
RESPEKT!

Anonym sagde ...

Hej Kia
Synes det er super fedt og vigtigt at du bruger din store læserskare til at udbrede et budskab som dette, din blog er nok et af de steder hvor rigtig mange piger i målgruppen kan nås, og tænk hvis bare én skifter mening ang. screening og får opdaget celleforandringer i tide, allerede der vil jeg kalde det en sejr.
Personligt fik jeg vaccinen ligeså snart den kom ud næsten. Da min mor var gravid med mig fik hun selv meget svære celleforandringer, og fik at vide at hvis det blev værre var hun nødt til at få en abort - og derfor har jeg det rigtig godt med at vide at jeg - forhåbentlig - er sikret mod at stå i den situation en dag. Så piger - Get tested!

pernille Josephine Meldal sagde ...

Kan ikke sige andet end godt gået og held og lykke! Sejt og ja også en stort skulderklap fra mig!

Fylder 23 næste gang og jeg skal da klart have hele turen..

Michelle sagde ...

Flot du vælger at udgive indlægget Kia! Og hvor er det godt du er ok nu. Sikke en forskrækkelse det må have været.
Jeg havde selv brevet liggende i flere måneder. Pænt gemt væk så jeg ikke skulle tænke på det. Jeg havde hørt fra veninder at det gjorde ondt at få foretaget testen og jeg havde egentlig bare slet ikke lyst til at ligge med bar you know what foran en fremmed. Da jeg endelig fik taget mig sammen og kom op til lægen fortalte jeg, at var nervøs for om det nu skulle gøre ondt. Jeg fik lov til at mærke på 'skraberen' og den var overraskende blød. Det gjorde slet ikke ondt. Til alle jer piger der stadig har brevet liggende: Ring i morgen! Få det overstået :)

Anonym sagde ...

Hej Kia

Vil bare sige at jeg tænker på dig og håber du snart kommer over det. Jeg håber INGEN mennesker kommer til at opleve sådan noget.
Pas på dig selv
PS: Du er en stærk kvinde
Hilsen
Nina

Anonym sagde ...

Det er meget sejt af dig at dele historien med alle dine læsere.. Jeg ønsker det bedste i livet og håber du kan kalde digselv HELT rask meget snart. :)

Ps: SUPER FED BLOG!

Camilla sagde ...

Fantastisk indlæg, Kia!
Nu har jeg selv haft en cyste på den ene æggestok, og knuder i brysterne, så jeg ved hvor vigtigt det er at blive tjekket.

Hvis man fejler noget er det godt at opdage det i tide, og hvis man ikke gør, er det dejligt ikke at skulle gå og bekymre sig!

Jeg er ihvertfald også glad for at jeg blev testet for livmoderhalskræft da jeg blev 23.

Anonym sagde ...

Selv om jeg falder uden for målgruppen - jeg er 51 - så skal du alligevel have tusind tak for at dele din historie med os. Som jeg kan se af kommentarerne, er der mange unge piger, der nu får tænkt et par tanker i den anledning - modtager tilbudet om vaccine og husker screeningerne - og det er så vigtigt. Jeg har lige inden for de sidste 3 år mistet 4 kolleger pga kræft - og én har klaret frisag foreløbig fordi hendes forebyggende undersøgelse opdagede kræften i tide! Hvis din åbenhjertige "tilståelse" har reddet bare én, så kan du være stolt af dig selv - så har du gjort en forskel - :-)

Sara sagde ...

Tusind tak for at du ville dele din historie med os.. Jeg selv er 24 og har endnu ikke fået taget mig sammen til en tur forbi lægen.. Og min mor har endda haft celleforandringer..
Må hellere snart få ringet..
Tak igen!
-Sara!

Anonym sagde ...

Rigtig god opfordring, og selvfølgelig skal man tage imod tilbudet - forstår ikke dem der ikke gør det.

Held og lykke fremover.

// Maria

CATHRINE FRIER SVAN sagde ...

Super flot af dig at ligge sådan et indlåg ud! og som de andre 41 mennesker har skrevet, giver det virkelig stof til eftertanke. Jeg håber selvfølgelig at alt går vel, mht dit indgreb osv. Jeg har selv fået sidste skud af vaccinen for godt et halvt år siden, og selvom det gør pisse ondt, og man er lidt øm i armen er det jo det hele værd. Jeg vil ikke udtale mig om det økonomiske da jeg er 17, og (heldigvis) hørte til den årgang der kunne få den gratis, men til jer der skal give de godt 3000 kroner: vent nu liiiige en månedstid med tøj, sko, og tasker, og invister i jeres helbred istedet. Det kommer jer til gode i den sidste ende! ;) hehe.
og til dig søde, fantastiske Kia: hang in there! :)

// Cathrine
www.freecouture.blogspot.com

Anonym sagde ...

Hej Kia (:
Jeg har selv fået vaccinerne mod livmoderhalskræft, jeg fik dem gratis, da jeg kun er 15 år. Når jeg en dag bliver 23, vil jeg selvfølgelig følge dit råd om screeningstilbuddet (: Jeg syntes at det er godt at du fortæller din historie og sætter fokus på sådan et alvorligt emne. Jeg ønsker mig alt godt for fremtiden (:
KH Maria

Anonym sagde ...

Hej Kia.
Vil bare sige tak for at du har mod på at dele noget så personligt med så mange mennesker, det har jeg virkelig respekt for. Du har helt sikkert overbevist mig om at takke ja til hvert eneste tilbud jeg får.

Forresten, du ser (også) super sød ud i virkeligheden! Hilste lige hurtigt på dig i går på Hornsleth:)

Alt held og lykke fremover
/josephine

Kia sagde ...

Hej piger,

TUSIND TUSIND TAK for jeres søde ord og jeres bidrag til denne opfordring. Det betyder virkelig meget for mig, både at I støtter op mit lille personlige "projekt", men også at I giver mig så meget tilbage, når jeg åbner mit hjerte. TAK TAK TAK!

Ang. Vaccinen. Den kan sagtens beskytte mod de andre virus, selvom jeg har fået celleforandringer af en af dem. Derudover beskytter den mig mod at få den samme virus igen.

Go for it piger og tak igen.

DB,
Kia.

Cecilie sagde ...

Hej Kia
Jeg blev meget rørt over dit indlæg, da min bedste veninde har kræft. Hvad fik dig til at gå til lægen?
KH Cecilie
www.cecilieNYC.blogspot.com

Anonym sagde ...

Da jeg først læste dit indlæg, var mine følelser meget blandet, da jeg på en måde fandt det grænseoverskridende og for personligt at læse.
Men efter jeg læste det, har jeg tænkt en hel del på dit indlæg, hvilket jo betyder at du har rørt noget i mig. Derfor er jeg, efter en at have haft en del holdninger til dette, kommet frem til at det har rørt mig meget og påvirket mig på en positiv måde. Samtidig syntes jeg at du åbner en helt ny dør, inden for blogger-verdenen og den del glæder jeg mig også til at følge fremover.

Held og lykke med det hele.

Scarlett sagde ...

Hej Kia, Må indrømme at det var lidt uforventet at læse det her på din blog fordi man ikke har kunnet mærke noget anderledes ved dine indlæg, og jeg synes det er godt du deler det, selvom det måske er en ubehagelig ting at dele med en masse du ikke kender. Men du har måske hjulpet andre i den process med at undgå samme oplevelse. Jeg håber du snart bliver rask.

Anonym sagde ...

Hej Kia + piger!
Jeg er netop fyldt 23 og fik forleden foretaget undersøgelsen. Jeg vil bare dele, at det altså er INGENTING at få den foretaget, og især ikke i forhold til hvad man skal gennemgå hvis man siger nej tak, og efterfølgende oplever problemer. Det tog virkelig under 5 minutter, og bare man fokuserer på at slappe af er det piece of cake. Mit eget personlige trick når jeg skal have lavet not-so-nice-things ved lægen er at begynde at fable løs til hende om et eller andet som fylder mit hoved, som fx. eksamen for tiden. Det er meget effektivt, og vupti, så er prøver taget, vaccinen gennemført osv. :)
Og til dig Kia, godt at dele, i sær med den store fanskare af unge piger som du har, hvilket jeg også tror er din primære grund til at gøre det. Alt det bedste, jeg håber du komemr godt videre fra det!
Ps. jeg fik min HPV-vacciner sidste år, da jeg var 22 år, efter flere års seksuel aktivitet og det kan altså godt betale sig - as far as I'm informed i hvert fald :)

Kærligst Mette

Mille sagde ...

Hej Kia.
En så vigtig sag kan kun få for lidt opmærksomhed! Dit indlæg er perfekt fordi det er personligt. Det sætter noget i gang fordi man "kender" dig. Jeg er selv 34 og har "smidt stængerne i vejret" et par gange til undersøgelse,siden jeg var 23.Og nej det er ikke sjovt... Men det er altså sjovere end kræft!
Godt gået Kia!!!

Charlotte sagde ...

hvor er du bare en sej pige. jeg har virkelig respekt for dig, og at du deler din historie med os andre! alt skal nok gå! tillykke med din uddannelse og 10'tallet! jeg tager hatten af.

rebecca sagde ...

man skal have de 3 vacciner inden for et helt år, ikke et halvt og jeg gav 3300 i det hele :s det er da lidt mærkeligt

Kia sagde ...

Hej Rebecca

Jeps, det er 3 stk inden for et år. Du har ret.

Jeg skal af med 1200kr + 270 alle 3 gange.

Anonym sagde ...

Hej Kia -TAK.
Brevet om undersøgelsen havde lagt lidt for længe, men efter jeg læste dit indlæg og fik ringet til lægen med det samme. Så tak for dit skub og dit sociale ansvar.
Godt du passer på vores vidunderliv. : )

Kia sagde ...

Super fedt at I er så mange der kan bruge min opfordring.

Cecilie - Jeg gik til lægen fordi jeg fik et brev, da jeg blev 23.

:)

Kia.