21. juni 2009

Det nytter at være i medierne..

Besøgstal på modeblogs har længe været svære at få fat i. Der findes ikke en oversigt over besøgstal på modeblogs. Der bliver dog kastet tal frem og tilbage i blogosfæren og på blogtoppen.dk kan man få en idé om hvordan de forskellige blogs ligger besøgsmæssigt. Men der er ikke nogen der lægger deres besøgstal ud sådan helt offentligt. Nu gør jeg det altså. Både for at vise jer at min blog udvikler sig, men også fordi jeg vil vise jer hvad en tv-optræden og artikel kan gøre ved besøgstal. Jeg interesserer mig meget for fænomentet modeblogging og har tidligere skrevet en del "Tanker om"-indlæg der omhandler dette. Min egen blog er et godt eksempel på fænomenet og hvorfor så ikke tage udgangspunkt i den?
For en god ordens skyld vil jeg lige tilfølge at jeg blogger fordi jeg ikke kan lade være! Jeg gør mit bedste for at lave en blog jeg selv er stolt af. Jeg interesserer mig altså også for jer, mine læsere og derfor kigger jeg på mine besøgstal. Jeg har normalt tjekket en gang om ugen via. google analytics og statcounter.com, men efter en del eksponering fra Berlingske Tidende, fri.dk og Godaften Danmark har jeg selvfølgelig tjekket mine besøgstal en ekstra gang.


(Klik klik klik for at se en større version)
Dette er mine læsertal for de sidste 4 uger. Den blå er den vigtigste, da det er unikke læsere. Jeg var i Berlingske Tidende søndag i uge 24 og torsdag i uge 25 blev jeg ringet op og landede altså i TV. Se lige hvor meget mine besøgstal er steget siden uge 22.

Velkommen til alle de nye læsere af bloggen! Og hvor er I seje, jer der vender tilbage. TAK!

11 kommentarer:

Maria sagde ...

Hej Kia,

Det ligner en stigning på næsten 30% på en uge, hvis ikke jeg tager fejl. Og sikke mange nye læsere! Det er noget af et hop, men ikke så underligt endda, eksponeringen, du selv er inde på, taget i betragtning.

Jeg kunne med det samme se det på mine egne besøgstal, dengang du linkede til mig, hvilket også var lidt sjovt.

Tillykke, eller hvad man siger :-)

/Maria

L. sagde ...

Høh, så kan jeg godt se, at mine syv besøgere ikke er det store! Fantastisk flot, at du har skabt en så stor blog. Tillykke :)

http://www.thingsidontsayaloud.blogspot.com/

Emma Anne Finsted sagde ...

Hvad er unikke læsere? :-)

Kia sagde ...

Hej Emma,

Dette er en forklaring taget fra statcounter.com:

Unique Visitor - Based purely on a cookie, this is the total of the returning visitors and first time visitors - all your visitors.

Returning Visitors - Based purely on a cookie, if this person is returning to your website for another visit an hour or more later

Page Load - The number of times your page has been visited.

Lillesøsteren sagde ...

You rock ;)
Jeg reklamerer også for dig, og véd at i hvert fald to af mine veninder læser din blog, fordi jeg snakker så meget om den :D

Camilla sagde ...

super fedt! ja når først man er blevet lidt kendt inde i blogverdenen spreder det sig hurtigt. jeg synes dog det kan være lidt svært i starten, men man bliver jo altid glad når man får en nye fast læser eller en kommentar. det er så dejligt at vide at folk synes om det man skriver :)

super god blog Kia, og fedt program i fjernsynet. jeg synes du klarede det super godt :)

Søren Storm Hansen sagde ...

Jeg tror, der er tre årsager til, at Kia er blevet ugens mediedarling:

1
Hun har meninger og formulerer sig godt;

2
Hun skriver indlæg med reflektion og dybde - ikke bare "se mine nye sko";

3
Hun er aktiv udenfor det snævre modeblogunivers og kommenterer på blogs, hvor mediefolk kommer - sådan bliver man opdaget.

Jeg tror dog ikke, at det har været din hensigt, Kia, men der er godt gået, og det er godt at se, at du bliver belønnet med flere læsere. Nu er kunsten at fastholde dem.

Måske har du mod på et lidt alternativt modeindlæg:

http://jyskebank.tv/0012446320981404/glem_alt_om_den_stive_skjorte__det_er_tindrende_uncool_at_ligne_en_bankmand

Man kan indlejre videoen, ligesom YouTube.

Kia sagde ...

Hej piger og Søren,

Ja, det er noget af en stigning.

Tak for de fine ord, Søren.. Jeg kan desværre ikke se dit link ordentlig af en eller anden grund.

Kia.

Søren Storm Hansen sagde ...

Her er en lidt nemmere udgave:

Glem alt om den stive skjorte - det er tindrende uncool at ligne en bankmand.

Du kan nok vinkle den med lidt humor.

Anna sagde ...

hvordan ser man sine besøgene?

Kia sagde ...

Hej Anna,

Du skal indstille statcounter.com på din blog. Google analytics kan også bruges..

Kia.