25. oktober 2009

Søges: Dig! Til: Interview.

Jeg hjælper gerne studerende, interesserede og jounalister med at forstå modeblogging, så jeg mødes ofte med folk der interviewer mig omkring fænomenet.

Jeg mødtes med Zaida og Sidsel på Riccos for en måneds tid siden. De skriver speciale om modeblogs og er interesserede i at tale med jer derude:
Som en del af vores speciale om modeblogs har vi interviewet søde Kia og nu vil vi rigtig gerne høre fra nogle af jer, der også følger med i Fierce&FattigpåSU. Det ville hjælpe os enormt meget hvis du kunne afsætte en lille times tid til at fortælle om dine oplevelser med modeblogs. Vi forestiller os at du:
- Læser Fierce&Fattig på SU mindst én gang om ugen og gerne mere.
- Har mulighed for at blive interviewet i Københavnsområdet.
Vi er selvfølgelig fleksible med hvor og hvornår interviewet skal være. I kan kontakte os på
modeblogspeciale@gmail.com (eller smide en kommentar med jeres mailadresse).
Tusind tak for hjælpen! Zaida & Sidsel (Specialestuderende fra RUC).

Som om det ikke skulle være nok, så mødtes jeg i fredag med Marie og Malo, som er en del af en 6-mand stor gruppe fra Århus, der undersøger modeblogging. De vil også gerne i kontakt med nogle af jer og skriver følgende:
Vi er seks studerende på Medievidenskab som er i gang med et projekt om brug af modeblogs.Vi leder derfor efter jer som bruger Fierce og fattig på SU!, til et personligt interview. Det kommer til at vare max en time, og vil udforme sig som en snak om jeres brug af denne blog. Hvis du har lyst til dette, så kontakt os på modeblogs@gmail.com.
På forhånd tak for hjælpen!

Jeg kan kun opfordre jer til at mødes og tale med pigerne. Det vil hjælpe dem rigtig meget. Hvis man selv er studerende ved man også hvor meget det betyder at folk vil deltage i interviews og hjælpe. Så send pigerne en mail, hvis du vil deltage. God søndag!

2 kommentarer:

Malene Hald sagde ...

Jeg kan desværre ikke hjælpe, men kan du ikke foreslå de to grupper at publicere deres opgaver online engang når de er færdige? (Det de må af dem selvfølgelig, det er vist ikke altid, man må gøre dem offentligt tilgængelige...). Kunne bare vildt godt tænke mig at vide, hvad de finder ud af:)

Kia sagde ...

Hej Malene,

Jo, jeg kan lige undersøge dem. Det er jo som regel interessant læsning.. :)

Kia.