30. september 2009

Pakning pågår..


Det er alt alt alt for koldt at cykle afsted om morgenen, så derfor har jeg købt denne fakefurvest fra hm.com. ELSKER nemlig min læderjakke så højt, at det bliver svært for mig at lægge den på hylden her i efteråret og vinteren. Jeg regner derfor med, at bruge vesten ud over min læderjakke liiiiiiiiiiiiige indtil jeg fryser ihjel og finder mine vinterjakker frem fra gemmerne. Har en ret lækker pakke på vej fra h&m og jeg glæder mig bl.a. til at modtage denne bluse og disse leggings. Venter du på en pakke i disse dage? Fortæl - Jeg elsker onlineshopping!

Shoeporn - Gardenia og Shoebiz.

Årrrrhhhh!




Mandag eftermiddag mødtes jeg med Merete, Camilla, Funda og Frede til en fremvisning af Gardenias/Shoebiz' showroom. De havde SÅ mange lækre styles og jeg bemærkede især at det er alle Gardenias ansatte, som er med til at designe skoene. Altså ingen designere, det gør virkelig at alle deres styles er ret trendy og spot on. Alt er ægte skind og det er ret gode priser mellem 499-1299kr. Der burde være noget for enhver pengepung! Ovenfor har jeg udvalgt mine favoritter og jeg er især meget varm på lynlåssandalen, lynlåsankelstøvlen, de korte snørestøvler og overknees'ene med kilehæl. Nyd billederne - Uhm! Priser og leveringstider håber jeg at få snarest.

29. september 2009

Alt for meget læsestof i én postkasse!


Jeg arbejder psykopatisk meget for tiden. Jeg kører 7-8-9 og 10-timers dage med praktik, transport mellem to jobs, fordi jeg har vikariater på to forskellige specialskoler i to forskellige forstæder. Jeg er så træt og smadret når jeg kommer hjem og glæder mig så meget til fredag kl 16.30, hvor jeg har fri og skal mødes med søde Nina i byen. Vi skal bare gå rundt og kigge.. Måske spise mad. Det glæder jeg mig til.

I dag da jeg kom hjem, lå der i min postkasse, hele to modemagasiner og et anmeldereksemplar af Anna Ebbesens og Astrid Haug's nye bog om sociale medier (heriblandt et afsnit om modeblogs, hvor jeg er citeret, uhh). Jeg glæder mig til at læse alle tre ting snarest, måske engang i weekenden, når der er lidt ro på arbejde og planer. Nu skal jeg spise risengrød med kanelsukker og kigge lidt på dét religion i 8.klasse, som jeg starter dagen med i morgen. God tirsdag aften. Kia.

Hør undertegnede og Nicklas i Klubværelset på P1.

I dag har jeg sammen med Nicklas fra My Clothing Blog deltaget i ungdomsprogrammet "klubværelset" på P1. Her fulgte de Nicklas hjemme på Fyn og jeg var i studiet til en ret lang snak om modeblogging. Chris Pedersen, som er freelance modejournalist og Søren Storm Hansen fra dseneste.dk udtaler sig også. Hør indsalget her - Modebloggerne har bukserne på.

Hør også indslaget "Modebloggere er trendsættere" fra Kulturnyt på P1 og P2, som jeg deltog i tidligere på måneden.

Ps. Er Nicklas ikke bare nuttet? Jeg er vild med ham!

Rock and Roll - Pucci SS2010.

emilio pucci ss2010
Rocking it - Emilio Pucci SS2010.

28. september 2009

Twitter-bølgen har ramt Fierce og Fattig på SU!


For en uges tid siden oprettede jeg en profil på twitter.com! Det er rigtig sjovt derinde. Følg mig her -twitter.com/KiaEllegaard. Jeg har faktisk også en side på facebook, find den HER!

I dag har jeg været i praktik og derefter været på arbejde. Efter det hårde arbejde mødtes jeg i 2900 happiness med bl.a. Camilla, Merete, Fonda og Frede. Her så vi på Gardenias lækre sko og drak dejlig Verdi. SHIT, nogle lækre styles! Mere om det senere. God aften!

Detaljer - 3.1 Phillip Lim.



3.1 Phillip Lim spring/summer 2010.

27. september 2009

Sidste lørdag i september..

gammel elev fest greve gym
..Er lig med gammel elev fest på mit gymnasium. Jeg blev sproglig student i 2005 og det er jo trods alt nogle år siden efterhånden. I går følte jeg mig meget gammel, fordi min kære lillesøster også var tilstede til festen. Hun er nu også gammel elev på gymnasiet - det er ret vildt at vi begge er blevet så voksne. Gammel elev fest er altid en rigtig sjov fest og jeg plejer altid at blive rigtig fuld og danse natten lang. Jeg blev bestemt fuld og jeg dansede natten lang. Sikken fest! I dag har jeg virkelig ømme fødder og en smule hovedpine, er ved at blive for gammel til at klare tømmermænd :) Min kæreste tager snart på nattevagt, så jeg vil bruge resten af eftermiddagen med ham. God søndag!

Lørdagens kluns - Sko fra Friis og co., taske fra My favourites (som jeg også har fået af Friis, da jeg skal have den på til bloggerevent d. 8.10) jakke fra Zara og bukser fra Vila.

26. september 2009

New in - Frigg is here.



Jeg tror at jeg har fundet den perfekte efterårsstøvle. Den er fra Friis og Co. og stylenavnet er Frigg. Jeg fik dem i fredags af Friis og co. fordi jeg skal have noget af deres tøj på til Meet your blogger-event torsdag d. 8.10. Hælen er høj, men ikke alt for høj. Sålen er for cool og de er i det hele taget fantastiske. Jeg er glad!

Dagens soundtrack og næste køb.

Jeg elsker MUSE! De skulle være formidable live - Se selv videoerne her fra Wembley. Jeg får kuldegysninger, når jeg ser det! Næste køb bliver helt sikkert en billet til deres koncert i Parken d. 26. oktober! Køb din billet her.

25. september 2009

Fredag i DR byen.

drbyen
I dag har jeg været i praktik og efter det har jeg været til hele to møder. Det ene møde omhandlede dén udtalelse, som jeg skal have fra mine praktiklærere. De sagde gode ting om mig og min undervisning, så det skal nok blive en fin udtalelse. Mit sidste møde foregik i DR byen. Her skulle jeg mødes med Anna, som er journalist på ungdomsprogrammet "klubværelset" på P1. Det var en rigtig sjov og anderledes måde at bruge sin fredag eftermiddag. I hører mere om det senere.

Lige nu er jeg hos mine forældre til fredagshygge. Skønt! God fredag aften til jer alle.

Leofakefur.

Leopardprintede (fake) pelse er trendy her til vinter og jeg er ret varm på trenden. Den minder mig om en pels jeg eller en veninde havde da vi var små. Den her er ret fin, fra Bikbok og koster 399kr. Hvad synes du om trenden?

24. september 2009

En dag solen skinnede i efterårskøbenhavn..


..Da sad jeg og spiste chilinødder på Gammel Strand (På billedet har jeg munden fuld. :)) De seneste dage har jeg haft skidetravlt og har haft virkelig meget at se til - Dejligt at det snart er weekend. Glæder mig til lørdag hvor jeg skal ud og danse på bordene med Nina. Nu vil jeg gå i seng. Sov godt!

Jeg går og venter i spænding..

På denne bluse fra H&M. Den er så fin. Jeg glæder mig til at bruge den med stramme jeans og converse!

23. september 2009

Dagens med chokoladerester og seneste køb.


I får lige et billede af mit og kærestens seneste køb - En peugeot 406. Den er stor og kan køre utrolig hurtigt i forhold til vores virkelig gamle Fiat Uno. Fantastisk investering - Bedre end alt for meget highstreet i klædeskabet. Outfittet er fra i går og på billedet står jeg og fjerner chokoladerester fra min kjole. Charmerende har jeg sku altid været! :) God dag!

Vinderen af SKAMROS-konkurrencen!


bloggens 1-års dag udloddede jeg disse øreringe og halskæden fra superfancy.dk til den læser der SKAMROSTE bloggen allerbedst. Let me tell you - der har været alt alt for meget ros i min indbakke og det har været virkelig svært at udvælge en vinder. Men nu har jeg fundet en vinder og det er Emilie Byrsting, som har sendt denne rigtig fine ros til mig:

Kære Kia :) For det første vil jeg ønske dig kæmpe tillykke med 1 års dagen med denne dejlige blog! Men det er jo ikke derfor jeg skriver: Denne blog er en af de bedste modeblogge, jeg har fuldt med i laaang tid, men desværre ikke fra starten :( Min kære lillesøster på 15 år viste mig din blog, og så ved selv samme dag var du i fjernsynet med ANYWHO. Jeg tænkte den blog skal jeg helt sikkert ind og se nærmere på. Da jeg så så at du havde været igang i flere måneder. Blev sgu trist og irriteret over jeg ikke havde fundet den noget før! (undskyld sproget, du ved når man bliver ærgerlig over noget, så springer ordene bare ud af en, du kender det jo, hehe) Men der var ikke andet at gøre end at droppe matematik afleveringen og tjekke hver eneste indlæg. Det kan godt være det lyder som jeg intet liv har, men det er en fantastisk god blog, og for hvergang jeg tjekkede et indlæg blev jeg nødtil lige at læse endnu et. Nu følger jeg din blog flere gange om dagen og jeg kan love dig for det ikke er slut. Jeg skal i hvert fald lige tjekke bloggen når jeg kommer hjem fra skole. Det er blevet en rutine, og jeg ELSKER det :D Jeg tror dette er blevet en del af min daglig dag fordi vi på mange punkter mener så meget om hinanden. Jeg er også på SU og jeg kan desværre heller ikke købe alt det dyre tøj som jeg så gerne vil. Men takket være Gina Tricot, H&M og DIG og din fantastiske blog er jeg blevet utrolig glad for mit tøj og mig selv. Du forstår virkelig at sætte noget sammen og få det til at se fantastisk ud! og det beundrer jeg. Alt det de anonyme folk har skrevet skal du slet ikke tænke på. Folk som dem har intet liv og gør det kun af misundelse. Men ved det er svært, at blive bare en smule ked og blive rent ud sagt pisse sur over det, men det er rigtig flot at du stadig er i gang og nu har 1 års fødselsdag. De anonyme er kun en lillebitte brøkdel af de læsere, der hver dag venter spændt på at der popper endnu et indlæg op, om endnu et fantastisk køb eller om endnu en god ide du har fundet på eller om hvad din hverdag bringer :) Du skal bare holde ud! Det takker jeg dig for! Hold da op, det blev vidst lidt mere end 10 linjer, men det er sgu svært at stoppe, når man først lige er begyndt ;) Men endnu engang tillykke og ser frem til endnu et år med mere, med din blog. De bedste 1 års hilsner fra Emilie.

Tillykke Emilie! TAK til alle jer der deltog i konkurrencen. Jeg synes det er fedt at I gider deltage, selvom det ikke er ligetil. Jeg kunne sagtens have bedt jer om at svare på et enkelt spørgsmål, men denne konkurrence krævede en smule arbejde. Virkelig cool at I deltog!

Husk forresten at kigge forbi superfancy.dk og brug rabatkoden - super, som giver på 10% rabat og husk også deres gratis levering! Jeg tænker selv på at kigge forbi, når der kommer penge på kontoen igen.

22. september 2009

Søges:

Jeg købte for nogle måneder siden disse leggings fra Gina Tricot til 249kr. Jeg leverede dem desværre tilbage og det fortryder jeg nu. Jeg ved godt de har været online, men de var der desværre ikke i min størrelse.. Jeg har ikke haft tid til at tjekke butikkerne, så indtil videre vil jeg spørge jer. Er der en der har disse leggings liggende i str. 38 og er interesseret i at sælge?

21. september 2009

Næste køb - Velour fra Bikbok.


Når jeg får penge på kontoen skal jeg i Bikbok og købe den her velourkjole til 179kr og sorte velourleggings til 129kr. Jeg prøvede kjolen forleden og den var overraskende lækker. Kunne desværre ikke finde et ordentligt billede af de sorte velourleggings, men HER har Maria fra styleintution.dk dem på. De er så lækre! Sikke en velour-fest jeg får! :)

20. september 2009

SUNNY DAY!


Jeg hader søndag aften. Det betyder nemlig at en nye uge starter med alt hvad der dertil hører af arbejde, skole og det dér ubehagelige vækkeur. I dag skulle jeg have været til musikevent på Radisson, men jeg ville hellere hente min søster i forstæderne og tage i biografen. Vi så "pigen der legede med ilden" og jeg har selvfølgelig læst bøgerne og jeg blev en smule skuffet. Bevares, den var da god nok og jeg ser frem til november hvor "luftkastellet der blev sprængt" har premiere. Jeg håber at I har haft en rigtig skøn weekend med solskin og glade mennesker.

Dagens - Nederdel med nitter og lynlås fra Gina Tricot og bluse fra Vila. Jakken er gammel og købt i Only (Til den person der spurgte for nylig.)

Leggings and a tank.


Jeg har haft en virkelig god weekend. Fik ordnet en masse ting i fredags, der gør mit liv meget nemmere. Kender I det dér med at man hjælper sig selv og fortryder at man ikke har gjort det før? Nå, men det gjorde jeg i fredags og det var befriende. Jeg fik også nyt job i fredags - Så jeg har al mulig grund til at være glad!

I går gik vi til indre by og brugte hele dagen derinde. Min kæreste og jeg har ikke rigtig haft tid til hinanden den seneste tid, så det har været dejligt bare at holde i hånd og nyde hinandens selskab. Jeg var rimelig afslappet klædt i et par leggings med slangskindsprint, en sort tanktop og sort cardi.

Denne søndag skal jeg spise frokost hos svigermekanikken og senere har jeg inviteret min kæreste på Radisson hotel til en musikevent. Mere om den senere. God søndag!

19. september 2009

Udfordring - Bodystocking med lynlås.


Til min fødselsdag fik jeg denne lækre bodystocking i gave af Nina. Den er fra Just Female og sidder rigtig godt. Men kender I ikke det, at man ser godt ud i noget og man kan også godt lide det.. Men efter 1½ måned har jeg stadig ikke haft den på. Jeg tror, det er fordi jeg har svært ved at style den. Jeg tænker jeans, blazer, høje sandaler og smykker? Hmm.
Har du en bodystocking? Hvordan styler du den?

18. september 2009

Selvudløser på mit kamera?


Jeg købte jo det her kamera og der fungerer perfekt i forhold til at tage billeder generelt. Men selvudløseren kan jeg ikke forstå. Jeg har fået det til at virke, men ligegyldigt hvad jeg gør bliver billederne utydelige og grumsede. Da jeg skrev om dette kamera i et tidligere indlæg, var der mange af jer der gav udtryk for at I kendte det. Så derfor - Har I nogle erfaringer og gode råd mht. selvudløserfunktionen? Hjælp mig!

Link til radioindslag om modeblogging på dr.dk.

I mandags kunne jeg høres på P1 og P2 i kulturnyt. Nu er indslaget lagt på nettet og du kan høre det ved at trykke her - Modebloggere er trendsættere.

Jeg tager gerne imod jeres feedback omkring mine radioudtalelser. :)

Spot på: Zara bluse med skulderfokus.




Jeg har modtaget en del mails omkring den fine Zara bluse med perler og skulderpuder. Så her har i et par detaljer. Den kostede mig 329kr og er i et let transparent strik. Jeg synes at kvaliteten er god og den er lækker at have på. Synes tit at skulderpuder bliver lige markante nok, men i denne strik er skulderpuderne ikke særlig markante og jeg kan derfor bruge den til hverdag. Du kan se den in-action her.

17. september 2009

De der (mandlige) oversættere!

HA! Jeg så også det dér Rachel Zoe projekt i tirsdags. Udover at hun virkede som en utrolig overfladisk og knapt så intelligent dame, så lagde jeg også mærke til teksningen af showet. Se hvad Caligula mener om det - Rachel Zoe elsker Balmay, Long Van og Birken. Funny!

Stadig på Trendsales.

Oversize blazer 100kr inkl. - Vintage pailletbluse 100kr inkl.
Genbrugsskjorte i silke 100kr inkl - Nude taske 100kr inkl.

Bikerjakke 100kr inkl.
Jeg har stadig en del til salg på Trendsales. Priserne her er vejledende og er alle inklusiv porto - Byd gerne.