4. september 2010

"My blogger went to Paris and all I got was this stupid gift certificate." (+ Vinderen af 500kr til supersaver.dk.)

Photobucket

Haha, elsker Pixies kommentar til min Paristur - My blogger went to Paris and all I got was this stupid gift certificate.".. Hehe.

Inden jeg rejser, så skal jeg lige have offentliggjort vinderen af gavekortet til supersaver.dk -TILLYKKE TIL Zin_1966, som gav mig følgende Paristip:

"Anderledes og med garanti noget charterturisterne ikke sådan lige hopper i: Katacomberne (staveplade?). Det ligger selvfølgelig under Paris, hvor lyset aldrig kommer, og hvor der er en hel speciel stemning.Jeg forestillede mig meget at det var noget a la "klokkeren fra Notra Dame" da Esmeralda viser Quasimodo sigøjnernes hemmelige sted :D Nå nok smalltalk. Mit forslag er der, der gemmer sig under overfladen og bærer på en tavs og uhyggelig historie. GOD TUR!".

Jeg ved godt at der var flere af jer, der anbefalede det, men tillod mig at tage den person, der lagde tippet først.. :) Katacombrene bliver altså min primære "anderledes" seværdighed i Paris. Derudover har jeg planer om at besøge parfumemuseet, ture på forskellige loppemarkeder, besøge Marais kvarteret, på kanalrundfart på Seinen, spise macarons på La Durée, shoppe i Colette og Gallerie La Fayette, købe fransk lingeri hos Fifi Chahnil, se byen fra en cykeltaxa og i det hele taget spise dejlig mad og nyde Paris! Tak for alle jeres tip og adresser til gode restauranter og shopping. Dem kommer jeg til at bruge virkelig meget!
Jeg glæder mig HELT VILDT (især fordi det er på andres regning!!) og ser frem til at blogge dernedefra.

4 kommentarer:

Maria sagde ...

Et sent tip, men tag en cykeltur langs Seinen! Om søndagen lukker de for biltrafik, og det er derfor ret sikkert - og super hyggeligt! - at cykle langs den. Bycyklerne (Velib'erne) kan lejes for ganske rimelige penge overalt i byen. Man er først i Paris, når man drøner forbi Grand Palais, Louvre og Notre Dame med vind i håret ;)

Miss M sagde ...

God tur:-)))))

Anonym sagde ...

ÅH Kia, hvilken overraskelse at tilfældigt tjekke ind på din blog en lørdag aften i al kedsomhed, og se ens egen tekst plus at læse at man har vundet! Måtte lige blinke med øjnene en ekstra gang inden jeg troede på det! :)

Det jeg vil sige: TUSINDE TAK! Jeg plejer aldrig-aldrig at vinde noget, og skrev det i en hurtig kommentar (ja tjek selv stavefejlene, hehe) da jeg virkelig syntes det er en oplevelse man ikke skal være foruden! :)

TAK for præmien, og endnu mere TAK for en super dejlig blog!
RIGTIGT GOD TUR - glæder mig til at læse og se med :)

Julie sagde ...

Hej Kia,

Nu nåede jeg ikke lige at smide et tip mens det stod på - men bedre sent end aldrig, siger man ikke det?

Jeg er for en lille måneds tid siden flyttet til Paris for at læse, så jeg prøver selv at finde alle de små guldgruber i byen. Jeg vil virkelig anbefale at sejle på Canal Saint-Martin. En kanalrundfart, som selv franskmændene tager på, hvor man sejler ind og ud af små sluser (blandt andet der, Amélie slår smut), under svingbroer alt imens man kan holde øje med livet i de små gader. Virkelig en fin tur! (se link)

http://www.canauxrama.com/produits/e_fiche95.htm

Og hvis vejret tillader det, så ville jeg tage ud og gå en tur i Parc des Buttes-Chaumont i Belleville kvarteret. Jeg var målløs over, at Paris gemte på en så fin grøn oase!

Rigtig god tur!

/Julie