I går startede jeg dagen med at få taget en vævsprøve(r)/biopsi af min livmoderhals. I maj/juni fik jeg nemlig konstateret meget svære celleforandringer og fik foretaget et indgreb, hvor jeg fik fjernet en lille del af livmoderhalsen. Desværre kunne man ikke være 100% sikker på, at det var helt væk - så derfor har jeg fået taget prøver igen, som evt. skal føre til endnu et indgreb. Jeg kan selvfølgelig også være heldig at de er helt væk eller bare er lette/moderate! Så det krydser vi lige fingre for! :) Gider helt ærligt ikke igen. NORMALT fortæller jeg jer altså ikke om så private ting, som lægebesøg og andet privat, men i dette tilfælde har jeg har en eller anden tro på, at jeg kan lokke nogle af jer til lægen og få foretaget de screeninger, der bliver tilbudt! Læs min historie om celleforandringer + indgreb lige HER og husk nu for guds skyld at blive screenet, piger! Man kan hverken se eller mærke om man har celleforandringer og i evt. hvilken grad. Så kom afsted! Tjek også Vidunderlivet, for mere info om HPV-virus, vaccine og screening.
Ellers stod min tirsdag på sushi med Nina og Sebastian. Mhhhm! Sushien er fra DONDON og er ret billig i forhold til andre sushisteder. Det kan anbefales, hvis man er til billig, enkel sushi. Hav en god onsdag derude - her på Amager skinner solen! :)
14 kommentarer:
Hej Kia,
Jeg synes det er rigtig fint, at du skriver om emnet på bloggen, selvom det kan virke lidt grænseoverskridende at fortælle den slags detaljer, men det er bare virkelig vigtigt, at alle tager imod tilbudet om screening. Jeg fik selv konstateret lettere celleforandringer for et par måneder siden og blev faktisk bange. Heldigvis var det ikke alvorligt nok til at skulle have keglesnit, men jeg skal til tjek om et halvt år, og hvis det er blevet værre, så skal jeg:( Så jeg krydser fingre for at din test ser fin ud denne gang.
Det er virkelig vigtigt, at man tager til lægen, selvom det ikke er den mest behagelige oplevelse, men det er bare vigtigt for ens helbred!
Mange hilsener fra Rie
Krydser fingre for, at der er ikke flere svære celleforandringer! Synes det er så flot du tør dele det med ALLE dine læsere (for der er godt nok mange..)
Og håber virkelig ikke at du tager det her forkert, men da der stod 'lidt privat snak', så troede jeg altså du var gravid. Tror lyset falder helt forkert på dit billede, for det ligner det lidt! Haha. Så mærkeligt. :)
Super flot, at du deler ud af så en privat sag!
Jeg er pudsigt nok ambassadør for Vidunderlivet, og jeg kan også kun varmt anbefale, at man får foretaget en screening hos lægen! Det er nemlig vigtigt, at man selv bestiller tid (du modtager først et brev som 22 eller 26-årig - kan ikke lige huske det - men dette er kun et brev med informationer! Du SKAL selv ringe og bestille tid) Når det er sagt, skal man gerne bestille et tjek hos lægen 1 gang i året. Herudover vil jeg som ambassadør også gøre opmærksom på den vaccine man kan få i mod celleforandringer og kræft i livmoderen. Den koster 3.500 kr. - mange penge ja! Men hvor meget er dit liv værd?
Som deres slogan så sandt fortæller: DEN VÆRSTE SYGDOM ER DEN, DU KUNNE HAVE UNDGÅET.
Ikke mere ambassadør-snak herfra. Blot ønsket om en god dag til alle.
Vh. Stine - Stell
GRAVID?? Haha, ja ok. Kan da godt se det nu du siger det. Tænk hvad en løs skjorte kan gøre.. :) Er ikke gravid og har ingen planer om det PT..
God dag,
Kia.
Åhh, tak for reminderen! Jeg har brev liggende derhjemme om, at jeg skal ringe til min læge og til en af de regelmæssige undersøgelser, men jeg havde selvfølgelig glemt alt om det. Will do i morgen...:)
//Callie
Nu fik jeg vaccinen tilbudt gratis og har selvfølgelig taget imod den. Der er ingen risiko for celleforandringer, hvis man har fået den, vel? :)
Så flot du tager det her emne op på bloggen. Det er vigtigt og der er mange der ser gennem fingre med det. Jeg krydser alle mine fingre for du ikke skal igennem det igen, for det må være et mareridt :(
- Og du har hvertfald inspireret mig til at gøre et nummer ud af at tage imod alt hvad jeg kan få, helt sikkert.
Knus Anita
www.blondebekendelser.blogspot.com
Hvor er det fedt at du sætter fokus på det! FIk selv foretaget keglesnit for et par år siden, og er så taknemmelig for at det blev opdaget.
Kunne nemlig ikke rigtig tage mig sammen til at komme til lægen da jeg blev indkaldt, men hvor er jeg glad for at jeg blev mindet om det og tog mig sammen.
Så hermed et råd til alle om ikke bare at ignorere det!
Dejligt med fokus på et mere alvorligt emne Kia - jeg krydser fingre for, at alt er helt normalt denne gang.
Anonym: Du kan stadigt godt få celleforandringer, selvom du har fået vaccinen, så af sted til tjek med dig :)
Og ikke mere sushi rundt om i blogland, tak - det er ved at være en halvdyr affære for mig at læse blogs, når jeg gang på gang bliver lokket i fordærv med den slags fristelser :D
Av, det kan være, at man skulle forhøre sig hos lægen om det. Jeg har ikke tænkt yderligere over det faktisk, selvom min veninde vist har nævnt samme problemer for noget tid siden, som jeg ikke fik uddybet rigtigt.
Jeg kom faktisk bare lige forbi og din blog ser underholdende ud, så jeg har sat mit spor :)
- Christine
www.la-joie-detre.blogspot.com
Hvorfor kan man stadig få celleforandringer, når man har fået vaccinen? Hvad er formålet med den så??
Man bliver indkaldt som 23 årig og skal tjekkes hver tredje år, ikke hvert år, mm hvis man ikke har celleforandring =)
Anonym: Den beskytter mod ca. 70 % af de former for HPV (virus) der kan give celleforandringer - du er altså ikke fuldstændig dækket af vaccinen.
Derfor er det stadigt vigtigt at blive tjekket, da du stadigt har en risiko - som heldigvis er meget mindre end før vaccinen :)
På Vidunderlivet står der:
Screening er stadig vigtigt
Selv om man er blevet vaccineret, er det vigtigt at deltage i screening for livmoderhalskræft. Vaccinen dækker nemlig ikke mod alle de HPV-typer, der kan give livmoderhalskræft.
Også unge kvinder bør lade sig screene hvert tredje år. Halvdelen af de kvinder, der får livmoderhalskræft, er under 45 år. I Danmark bliver kvinder inviteret første gang, når de fylder 23 år.
En god opfordring, og held og lykke med resultatet.
// Maria
Send en kommentar