31. august 2010

PARIS!

HURRA! I'M GOING TO PARIS!

For et par måneder siden fik jeg en ret god mail fra folkene bag supersaver.dk. De tilbød mig at rejse til en selvvalgt europæisk storby inkl. en rejsebuddy - selvfølgelig på deres regning. OMG! Det har jeg sagt ja tak til! Jeg tænkte ikke længe over rejsedestinationen, da jeg med det samme vidste, at rejsedestinationen skulle være Paris! Jeg har været i Paris to gange før, men det er efterhånden en del år siden, så jeg glæder mig selvfølgelig HELT VILDT! Jeg rejser på søndag d. 5.9 og er væk i tre dage. MEN, jeg skal jo ikke bare hygge og spise baguettes hele turen, vel? Jeg skal ud og opleve noget og skrive et par indlæg om Paris til supersavers facebookside og hjemmeside. Ideen bag mit samarbejde med dem er, at jeg skal ud og opleve noget, som man ikke normalt oplever i Paris dvs. noget som ikke er en typisk turistfælde - En spændende seværdighed eller et underligt fedt sted i Paris, man bare skal opleve.

Her kommer I ind i billedet..

Har I nogle gode råd, anderledes rejsetips og ideer til Paris, så skriv dem i kommentarfeltet. (Bare skriv alle dine tips også selvom det ikke er så anderledes igen.) På fredag udvælger jeg det bedste tip og vinderen får et rejsegavekort til supersaver.dk på 500kr! Ikke dårligt! :) Vindertippet + 2-3 andre gode tip fra jer, vil jeg opleve i Paris!

Derudover vil jeg selvfølgelig blogge fra Paris og holde jer opdateret!

Fordi jeg er så glad!

Ok, hør her.. Jeg skal fortælle jer noget vigtigt.. Jeg havde bare den BEDSTE dag i går, fordi det ENDELIG lykkedes mig at bestå mit hadefag geografi. At jeg har bestået geografi betyder først og fremmest at jeg nu på papirerne er færdiguddannet lærer og kan påbegynde min kandidatuddannelse, som starter i dag. Jeg er SÅ fandens lykkelig. Den her eksamen har hængt som en mørk sky over mit liv, siden jeg desværre dumpede den engang i juni. Det var et stort nederlag for mig og jeg har været rigtig ked af det, især fordi jeg havde færdiggjort alt andet på uddannelsen - Alle obligatoriske eksamener, alle liniefag og min bachelor var jo bestået! Jeg søgte alligevel ind på min drømmekandidat og kom ind, på bekostning af, at jeg bestod min geografieksamen her i august. Tal om KÆMPE pres på mine skuldre - Hvis jeg ikke bestod denne eksamen, ville jeg ikke komme ind på kandidaten og kunne se frem til at sætte hele mit uddannelsesliv på standby i et år! Det har jeg bare slet ikke lyst til at overveje, vil videre i mit liv og glæder mig så meget til at påbegynde en ny epoke af mit liv på universitetet. Nåm, behøver jeg sige, at det var en KÆMPE forløsning og byrde af mine skuldre, da min (nye, den gamle gik på pension) underviser og censor gav mig et 4-tal i mit HADEFAG og ønskede mig held og lykke med kandidaten? Jeg brugte simpelthen de første to timer efter eksamen, på at stortude og være helt ude af den. Sad bare i bilen med min kæreste og græd og græd og kunne slet ikke fatte at det hele alligevel ordnede sig. HURRA!

I dag starter jeg så på kandidaten.. WISH ME LUCK! :) HAV EN DEJLIG DAG DERUDE! :)

30. august 2010

Med lukkede øjne..

Photobucket

I går, søndag, var jeg ude hos mine forældre, som endelig er hjemme efter en længere sommerferie i Tyrkiet og Berlin. Min mor ville gerne kigge efter neglelak og blondebluse til mig dernede og jeg er derfor nu 2 stk. super lækre Chanel-neglelakker og en blondebluse fra American Apparel rigere. Søde mor! :) Jeg viser jer lige de fine ting på et senere tidspunkt.

Ang. outfittet - Konceptet "et par jeans og en fin top" tiltaler mig meget for tiden. Derudover er jeg begyndt at gå i de mest behagelige ballerinasko EVER, så bløde.. Hvad sker der med mig?!?!?!?! :)

29. august 2010

Max på farvemætningen, du! :)

Photobucket

Ja, som sagt, så skal jeg have et nyt kamera og det af mange grunde bl.a. fordi mit lille kompakte lommekamera Canon IXUS simpelthen ikke magter at tage billeder indenfor. Jeg redigerer aldrig i mine billeder, jeg beskærer dem kun hvis det er rigtig vildt, du ved.. Men dårlige indendørsbilleder har lidt tvunget mig til at bruge mit redigeringsprogram mere. Denne gang har jeg givet den max gas på farvemætningen og fået et ret cool billede ud af det. Nå, men.. Mit liv er altså for kort til at redigere i billeder, så jeg ser frem til at et nyt godt kvalitetskamera bliver en del af husstanden.

Outfittet er fra lørdag, hvor jeg bl.a. var en tur i Gina Tricot og benytte mig af deres 25% rabat og en tur i Fields for at kigge på kamera og cupcakes.

CAMEL/KAMEL/KARAMEL/BRUN?!

Photobucket

(topshop.com)

Ok, vi er enige om, at den fine brune farve 'camel' er efterårets IT-farve (sammen med sennepsgul).. Jeg er bare lidt i tvivl om, hvad jeg skal kalde den?! Det virker underligt at kalde den 'camel', jeg kommer til at tænke på en kamel og det er da ikke et specielt inspirerende dyr? :) I Fashionista by Costume kalder de farven for 'karamel' og det kan jeg egentlig bedre forholde mig til.. Men igen, kan vi ikke bare kalde tingene de det er? BRUN?! Jeg kan mærke at denne diskussion bliver den samme som forårets- og sommerens diskussion om pudder/nude/lyserød/hudfarvet/grisefarvet. Haha..

Nåm, forleden kiggede jeg forbi topshop.com og på et splitsekund havde jeg bestilt denne lækre brune vamsede strik hjem. Glæder mig til at modtage den!

28. august 2010

Lige nu - God cupcake og opdatering af salgsbloggen.

Photobucket

Lige nu sidder jeg og spiser en lækker cupcake fra Kagehuset ude i Fields. Jeg var derude tidligere for at se på kamera og selvfølgelig for at kigge lidt på efterårssagerne i H&M trend, Zara, Monki og Topshop. Wow, der var MANGE lækre ting derude! Havde seriøst lyst til at købe det hele. Jeg har derfor opdateret salgsbloggen med lidt sager, som jeg desværre ikke får brugt. Der vil løbende blive lagt gode sager op.. KIG FORBI SALGSBLOGGEN HER!

Min aften skal gå med at læse.. Boring shit! Hav en rigtig god weekend.

Fredagschill.

Photobucket

Fredag brugte jeg på at læse i tykke bøger og kigge på kamera. Jeg har sparet lidt op og skal have et nyt godt kamera og overvejer selvfølgelig et Nikon D5000, som jeg har testet for Nikon for nogle måneder siden. Men nu har jeg imidlertid forelsket mig lidt i et smart Sony Nex-5, som er et kompakt digital kamera med spejlrefleks-kvaliteter og HD-video.. Dilemma!!! :)

I de sidste par dage har jeg ikke lavet så meget andet end at arbejde og læse. Jeg sidder i øjeblikket og læser op til noget pænt vigtigt og er derfor ikke så inspirerende at se på tøjmæssigt. Desuden havde jeg fredag eftermiddag en aftale, der lidt tvang mig til at have løse bukser på..

Håber at I har haft en god lørdag indtil videre! :)

Today - Cover luksusbazar i Kødbyen.

Photobucket

I dag afholder COVER og Dansk Røde Kors luksusbazar i Kødbyen fra kl 12-20. Covers Malene Malling er ambassadør for årets Klub 10-projekt og hun har overtalt en række af danske og internationale brands til at donere tøj, smykker, design og lign til arrangementet. Alle penge går til Dansk Røde Kors. Alligevel nogle lækre mærker, der er blevet doneret..

Ses vi? Jeg regner med at kigge forbi omkring kl 12 og tjekke det ud.. :)

27. august 2010

BLACK VELVET/ILLUSION D'OR/GOLD LAMÉ.

Photobucket

Jeg faldt lige over disse tre lækre Chanellakker henne hos Jane.. Hun har ikke skrevet info om dem og jeg kan SIMPELTHEN ikke finde info om dem på nettet. Har derfor brug for jeres hjælp, søde læsere.. Fortæl mig om ovenstående lakker - Hvilken sæson, hvornår, har du spottet dem, hvor kan de fås, link etc. etc. På forhånd tak og god aften derude! :)

Arbejdsoutfit fra onsdag.

PhotobucketPhotobucket

Jeg har brugt onsdag og torsdag på at arbejde. Når jeg er på job er der ikke plads til de store tøjmæssige udskejelser. Det skal være hverdagsagtigt og behageligt. Jeg har faktisk nærmest kun jeans på, når jeg er på job.. Når jeg er i skole, holder weekend eller andet, så er jeg mest i kjoler, shorts og nederdele. Men det ved I jo.. :) Nåm, I får altså lige mit arbejdsoutfit fra i onsdags - En smule kedeligt, men måske god inspiration til alle jer, der også arbejder et sted, hvor man ikke bare kan komme i kjole og heels.

H&M HOME og stylish bloggers.

Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
I tirsdags var jeg til fin H&M HOME butiksåbning i Læderstræde (ligesom resten af blogland). I går, torsdag, åbnede H&M så officielt dørene for boligshopping til lavpris. Kollektionen indeholder mange fine prints og farver, det var rigtig pænt! Jeg vil umiddelbart sige at det nuværende H&M HOME sortiment er MEGET piget og hvis man har en mand derhjemme med lidt mening om indretning, ja, så skal man sgu arbejde lidt ekstra på at finde noget.. :) Min kæreste HADER lyserøde ting, pasteller og leoprint f.eks. Jeg fandt dog to sæt plain lækkert sengetøj til vores dobbeltdyne og lidt sjove viskestykker og dækkeservietter med sjovt print, som han sagtens kan acceptere.

Konceptet i butikken er ret genialt - På små magnettavler putter man små magneter på, af alle de ting man vil købe, også henter personalet tingene til dig. Meget hyggeligt at gå rundt og shoppe med magneter. Er du i nærheden af København/Læderstræde vil jeg klart anbefale jer at kigge derind. Det er rigtig fint derinde!

26. august 2010

Kias skønhedsfavoritter #4 - Neglelak (videoblog).

Så er vi nået til sidste omgang af mine skønhedsfavoritter. Min neglelaksamling er ok stor efterhånden.. Elsker neglelak og har det ALTID på! Ikke sundt - men føler mig så nøgen uden..

Mange af jer har efterspurgt flere videoblogs, så jeg tænkte at jeg ville benytte lejligheden til at lave en videoblog, hvor jeg fremviser min neglelaksamling. Lige som sidst, er den optaget i første take, for at det bliver mere umiddelbart og ægte. Håber I kan lide videoen, piger!
Ch-ch-ch-ch-ch-ch-check it out!

Har du nogle neglelakfavoritter og rutiner? Del gerne! :)

Spottet i H&M Divided:

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

I går efter arbejde, var jeg lige en tur inde i H&M i Amager centeret. De havde fået mange nye fine varer hjem og jeg faldt specielt for ovenstående leobody, blondeskjorterne i sort og creme og den fine jakke med print, alle fra Divided-afdelingen. Bodyen kostede 129kr, skjorterne kostede 249kr og jakken kostede 179kr.

Købte en af tingene med hjem - Kan du gætte hvilken? :)

25. august 2010

Kias skønhedsfavoritter #3 - Dufte.

Photobucket

Jeg har generelt ikke det store udvalg af dufte. Jeg foretrækker at have lidt, men godt. De to cleanparfumer har jeg næsten lige tilføjet min lille samling og det passede perfekt, da jeg lige har brugt en gammel Kenzo parfume op. Min ultimative duftfavorit er klart Stella MacCartneys 'Stella in two peony'. Den dufter så godt og minder mig altid om gode ting, når jeg tager den på. Ellers har jeg også en svaghed for alle Marc Jacobs parfumer, dem har jeg haft en del af sin tid. Næste køb bliver nok endnu en Clean-parfume, nemlig 'warm cotton'.. Den glæder jeg mig til at prøve..

Fortæl mig om dine parfumefavoritter - Hvad dufter du af og hvorfor?

Outfit @ H&M HOME OPENING!

Photobucket

I går læste jeg dagen lang, det var kedeligt.. Heldigvis afsluttede jeg dagen super fashionabelt til H&M HOME åbning i Læderstræde. Super mange bloggere, meget champagne.. Det var godt! :) Mere info om H&M Home-koncept og de pæne mennesker jeg var der med følger på torsdag, hvor butikken officelt åbner dørene.

Outfittet er holdt enkelt med et twist - Leosko og shortsene er vist twistet.. :) Hav en fortsat god dag derude..

Tilbageblik i arkiverne #2: Favoritlooks - Hvad skal du beholde til AW10?

Den 12. februar i år var modeugen AW10 veloverstået og jeg satte mig ned og skrev to indlæg om, hvad man kunne beholde fra AW09 til AW10. Dette er første indlæg af to. Sidste vinter så vi bl.a. mange pelse i dyreprint, buksedragter og læderleggings. I foråret kom alle draperingerne, fjerene og den fine pudderfarve. Disse tendenser går igen i den kommende sæson - Læs herunder om, hvad du sagtens kan beholde og worke i de næste par måneder:

Jeg vil lige vise jer nogle af mine favoritlooks fra nogle af de shows, jeg har deltaget i onsdag og torsdag. Hvad skal du beholde til AW10?
CPH vision - Behold din leojakke (JUHU!!) og dine læderbukser.
Designers Remix Collection - Behold blazeren, fjer, skuldre og den lille sorte kjole.
Munthe plus Simonsen - Behold dine læderleggings, krystalbesatte tasker og fjer.
Rützou - Behold draperinger, læder og pudderfarven.

Wackerhaus - Behold din buksedragt, dine herrebukser og skrab dit hår til den ene side.
Vilsbøl de Arce - Behold dine læderitems og bodystockings.
(Alle billeder er fra
copenhagenfashionweek.dk)

24. august 2010

Bogstaver på ben (Man er vel dansklærerinde!).

PhotobucketPhotobucket

Jeg fik desværre taget et par meget uklare outfit-billeder i går. Tror det var en kombination af støvregn, dårligt lys og at jeg havde indstillet mit kamera på nattilstand, så jeg kunne tage gode billeder af stripper-Daniel i lørdags, hehe. Busted! :)

Jeg har købt mig et par fine strømpebukser med bogstaver på. De af jer, der har fulgt med i nogen tid, vil vide at jeg bl.a. har en svaghed for sjove strømpebukser. De her passer jo perfekt ind i min samling, især også fordi det passer godt til min status som dansklærerinde.. :) Den sorte stribede kjole lå i en goodiebag fra Just Female, som jeg fik under modeugen. Den er superlækker og klart en af de bedre goodiebag-ting, jeg har fået i min bloggertid. Indenunder har jeg et af mine favorit items i klædeskabet - Sue long fra SamsøeSamsøe. Elsker seriøst deres tankkjoler og bruger dem som underkjole i virkelig mange outfits.. De kan anbefales!

Forresten - I går fik jeg en rigtig irriterende kommentar på mit indlæg "MINUS makeup - PLUS tømmermænd". Derudover har jeg fået en del lidt spidse kommentarer om mit udseende, min vægt og min stil de sidste 3-4 dage - dem sletter jeg altså. Men til jer, der får tiden til at gå med det - Bliv ved! I giver mig lyst til at blive en endnu større og stærkere blogger.

GOD DAG til alle jer andre! :)

Kias skønhedsfavoritter #2 - Makeup.

Photobucket

Mine makeup rutiner er meget begrænsede, da jeg er en "naturligheds-pige", som min tidligere svigermor engang kaldte mig.. :) Altså hun har/havde ret, jeg lægger meget vægt på at se naturlig ud, især når det kommer til makeup. Jeg bruger ca. 7 min. på at lægge makeup til hverdag og ca. 14 min. når jeg skal noget udover det sædvanlige. Haha.

Læber - Jeg starter med at tage en eller anden form for promade på mine læber, ved ikke hvorfor.. :S Måske for at få gloss-effekten? Har en del at vælge imellem, men elsker Vaseline, Carmex og Weledas 'everon lippenpflege'. Til fest har jeg et par MAC læbestifter i brun og rødlige nuancer.

Øjne - På øjnene lægger jeg en øjenskygge, har en del paletter fra Chanel og Dior, som jeg har købt på ferier i de sidste par år. De er holdt i brunlige og guld-agtige nuancer, da jeg synes at de farver passer mig bedst.. Jeg bruger en hvid highlighter under øjenbrynet og i øjenkrogen - I øjeblikket er min highlighter vist bare en hvid mineraløjenskygge fra et mærke, der hedder Bellápierre cosmetics - Den lå i en goodiebag under modeugen i februar og var super god, så den har jeg brugt meget.. Når det skal være rigtig dramatisk har jeg en sort øjenskyge fra E.L.F, som er perfekt til smokeyeyes. Desværre et look, jeg ikke worker så tit. Jeg har ikke så mange eller særlig lange øjenvipper, så jeg bukker altid mine øjenvipper inden jeg putter mascara på. Jeg har god erfaring med at varme øjevippebukkeren et par sekunder med føntørren, så bukker den endnu bedre. På vipperne putter jeg først et lag Maxfactor 'lash extension effect', der forlænger mine manglende vipper. Herefter putter jeg et lag af Diors fantastiske mascara 'dior show iconic', som giver god fylde og helt sorte vipper.

Hud - Det er først i de sidste 2-3 år at jeg er begyndt at bruge foundation. Jeg er blevet meget glad for Maybellines 'pure liquid mineral foundation'. Jeg putter et tyndt lag på og det blender fantastisk ind i huden og ser meget naturligt ud. Pudder har jeg heller ikke altid brugt, men det gør jeg nu engang i mellem, når jeg skal noget og gerne vil have et rent, mat look. Er blevet glad ved Manhattan clearface 'compact powder'. I foråret fik jeg tilsendt et par produkter fra E.L.F, fordi jeg skulle skrive om det i Chili. Jeg fik bl.a. deres 'warm bronzer'-palette og deres blush. Har brugt begge ting lige siden. De kan virkelig anbefales, også er prisen vist ret god!

That's it! Meget simpelt!

Bruger I nogle af ovenstående produkter eller har I nogle gode råd/anbefalinger - Så del gerne! :)

23. august 2010

MINUS makeup - PLUS tømmermænd.

PhotobucketPhotobucket

Det er lidt grænseoverskridende at lægge et billede op her, uden makeup med morgenhår.. Men det er begge to nogle seje billeder og et ret skønt søndagssæt, så jeg synes klart at I skal se det.. :) Det er fra igår, hvor jeg brugte dagen på at have tømmermænd, ovenpå to helt sindssyge fester i weekenden. Mine tømmermænd blev plejet med en lur i sofaen, MacD til frokost og en gåtur i Kastrup havn. Jeg var af en eller anden grund meget overskudsagtig og min kæreste var meget frisk, så vi fik taget en del underlige billeder, der midt på molen.. :)

RING RING RING RING!

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Photobucket

(topshop.com)

Mit foretrukne smykke er ringe, især store og specielle ringe. De her fire er sååååå fine og koster ingen penge på topshops hjemmeside. Overvejer begge dobbeltringene meget - Surprise! :) Find dem lige HER!

22. august 2010

Kias skønhedsfavoritter #1 - Hår og hud.

Photobucket

Jeg har fået mange spørgsmål omkring mine skønhedsrutiner og produkter. Især mit hår og min hud er mange af jer meget interesserede i. Så jeg tænkte at jeg ville give jer mine personlige skønhedsfavoritter i etaper. Først hår og hud, så makeup, så dufte og til sidst neglelakker. Min neglelaksamling er nemlig også en af de ting, jeg får mange spørgsmål om for tiden.. Fat mod - det kommer! :)

Det skal lige siges at ovenstående produkter er MINE personlige favoritter og de rutiner jeg bruger dem i, fungerer for mig. Måske fungerer et produkt ikke for dig, da vi jo alle er forskellige, så du må meget gerne skrive din mening om nogle af de ovenstående produkter i kommentarfeltet, så vi kan bruge hinandens råd og erfaringer..

Here goes:

Ang. mit hår og mine rutiner - Jeg bruger ikke dyre frisørprodukter og har aldrig gjort det. Som regel bruger jeg bare den shampoo og balsam, som er på tilbud i Føtex eller Matas. I det sidste halve år, har jeg dog været rigtig glad for Aussies produkter. De passer rigtig godt til mit hår og dufter skønt! Desværre er de lidt dyre (89.95 pr. flaske), men når jeg har overskud på kontoen eller når de er sat ned til omkring 50kr i Matas, så køber jeg dem. Desuden var jeg så heldig at jeg tidligere på året fik tilsendt en ordentlig røvfuld af Aussies produkter af et PR-firma - Men det holder jo desværre ikke forevigt! :) Min favoritaussie er 'loucious long', som er beregnet til langt hår og jeg kan især anbefale hårkuren '3 minut miracle luciouslong' - Det er virkelig en mirakelhårkur! Når det kommer til hårstyling, så bruger jeg hårspray til at styre mit pandehår og måske lidt skum. Inden føntørring bruger jeg varmebeskyttende creme fra L'oreal (Ikke på billedet).. Igen, bruger jeg ofte bare det, der er på tilbud i Føtex eller Matas.. :)

Ang. mit ansigt og mine rutiner - Jeg har tidligere skrevet om mine ret store hudproblemer (Læs de indlæg her og her). Takket være en sød kosmetolog og et lægebesøg er jeg nu stort set fri fra uren hud. Jeg er bl.a. kommet problemet til livs ved at skifte p-piller, bruge et par gode produkter, istedet for mange og simpelthen give min hud fred. Da jeg startede hos kosmetolog var jeg pænt desperat og købte alle de produkter, hun anbefalede mig - Det var dyrt og virkede ikke altid efter hensigten, så jeg udvalgte de bedste råd og produkter fra hende og har tilføjet lidt flere, som jeg har god erfaring med.

Et par gange om måneden bruger jeg Nimue 'exfoliating enzyme', som er en dybderensende maske, specielt til meget sart og rød hud. Den er ret heftig, så den skal man ikke bruge for meget. Efter den omgang bruger jeg Organic Apotekes 'active face hydrating gel', som virkelig er en god økologisk creme, der trænger godt ind og plejer huden. Jeg bruger den efter den dybderesende maske og ikke til hverdag, da jeg synes at den er lidt heftig at smøre i hovedet hver eneste dag. Om aftenen fjerner jeg min makeup med en øjenmakeupfjerner fra Derma (ikke på billedet) eller Matas makeupfjernerservietter (ikke på billedet). Herefter renser jeg min hud med lunken vand og om så smører jeg enten almindelig oldschool Niveacreme eller Balance me 'stellar beauty balm' i ansigtet inden sengetid. Kan anbefale begge cremer som natcremer, da de er meget tykke og trænger lækkert ind i huden. Om morgenen efter bad, smører jeg Matas 'plejende creme til tør/sart hud' i ansigtet. Det er faktisk en meget simpel hudrutine, jeg har fået mig. Før i tiden smurte jeg det ene og det andet produkt i ansigtet morgen og aften, mens jeg pillede og rodede. Jeg tror at jeg stressede min hud helt vildt. Kosmetologen fik mig overbevist om, at jeg skulle lade være med at røre mit ansigt, medmindre det er yderst nødvendigt og det har jeg holdt til punkt og prikke - Seriøst piger, min hud har aldrig været pænere. DON'T TOUCH!! :)

Ang. læberne og mine rutiner - Mine læber kan godt have en tendens til at blive meget tørre, men når jeg smører vaseline på morgen og aften, så holder de sig pæne og "glossy" det meste af dagen.

Ang. solbeskyttelse og mine rutiner - Jeg bruger solbeskyttelse hele sommeren på krop i ansigt, da jeg er ekstremt sart og fregnet. Jeg bruger bl.a. Vichy SPF 50+ til kroppen og deres ansigtssolcreme SPF 30 (ikke på billedet). Derudover bruger jeg, til hverdag og resten af året (udover Vichy SPF 30 til ansigtet), Nimue 'SUN-C SPF 20' med en svag beige farve i.

Ang. min krop og mine rutiner - Jeg har meget medgørlig hud på kroppen og bruger et par gange om måneden en helt plain luksusbodyscrub fra Matas. Efter den omgang smører jeg min krop ind i Cowshed 'wild cow invigorating body lotion'. Til hverdag bruger jeg Clarins 'moisture-ruch body lotion' efter bad, hvis jeg har tid..

Ang. mine hænder og mine rutiner - Mine hænder ifølge min kæreste og mine venner (og hvem der ellers holder mig i hånden, høhø), meget bløde. Jeg bruger håndcreme hver aften inden sengetid - Skifter imellem Weledas 'hautecreme' som dufter fantastisk af lemon og økologi og Weledas 'granatapfel regenerationshandcreme', som er virkelig god og dufter lækkert. Bruger også en håndcreme i løbet af dagen og her har jeg fundet den perfekte håndcreme til hverdagsbrug, nemlig Bodyshops 'hemp hand protector', som jeg har skrevet et indlæg om her.

Har du erfaring med andre gode produkter til hår og hud, så del gerne! :)

Hurra for stripper-Daniel!

Photobucket

Wowww, i går var jeg til en kæmpe fest i Greve hos min veninde Katia. Der var hardcoredruk, zumba og stripper-Daniel på programmet. Hurra! Jeg har aldrig overværet mandestrip live og nu ved jeg hvorfor.. Hehe. Weekenden har været fuld af fest og druk, så jeg er pænt syg lige nu.. :S

I har set hele outfittet før, men aldrig sammen - så I får det lige alligevel. Nederdelen er klart et af sommerens bedste køb og jeg vil bruge den rigtig meget i de næste par måneder.

21. august 2010

Hverdagsstyling af maxikjolen.

Photobucket

I går havde jeg bare alletiders dag med mennesker, jeg godt kan lide + pølser og øl på Islands Brygge. Vejret var med os det meste af dagen og vi afsluttede festen i nat på Østerbro med ølspil og 90'er techno. Det var godt!

Jeg er stadig ret vild med maxitendensen, da det er så umådeligt nemt at dresse den op og ned. I går stylede jeg den til hverdagsbrug og til et outfit, som jeg f.eks. sagtens kunne have på på jobbet også. En stor vamset cardi, converse og et bælte i taljen er vejen frem.. :)

Dette er et planlagt indlæg, for lige nu sidder jeg til fest i forstæderne hos min veninde Katia. Det skal nok blive endnu en god aften! Hyg jer!